Beskæftigelsesministeriet

Næsten 30 procent af jobparate kontanthjælpsmodtagere registrerer ikke jobsøgning

Del

Der er mange jobparate kontanthjælpsmodtagere, der ikke registrerer deres jobsøgning. Kommunerne ved derfor ikke, om de søger job.

Knap 30 procent har ikke registreret nogen jobsøgning i september måned. 11 procent eller 1.481 personer har ikke gjort det i tre sammenhængende måneder. Det viser en ny opgørelse over jobsøgning blandt kontanthjælpsmodtagere, som Styrelsen for Arbejdsmarked har lavet. I nogle kommuner er det op til 80 procent af de jobparate kontanthjælpsmodtagere, som i september måned ikke har registreret nogen jobsøgning.

Selvom nogle kan have søgt job uden at have registreret det på Jobnet.dk, er tallene bekymrende, mener beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V). Ikke mindst i lyset af at regeringen tidligere har indgået en aftale, som giver kommunerne større frihed til selv at tilrettelægge indsatsen for ledige og fjerner en lang række unødige proceskrav. 

Troels Lund Poulsen har derfor nu skrevet til samtlige af landets kommuner og bedt de af dem, hvor problemet er størst, om at rette op.

Troels Lund Poulsen siger:

- Det er selvfølgelig helt uacceptabelt, at så mange jobparate kontanthjælpsmodtagere ikke har registeret nogen jobsøgning så længe. Når man er jobparat kontanthjælpsmodtager skal man søge job. Længere er den ikke. Man skal registrere sin jobsøgning. Både så jobcentret kan se, om man aktivt søger job og dermed står til rådighed, men også så sagsbehandlerne kan hjælpe ledige bedst muligt til at komme i arbejde. Det har vi også gjort klart i aftalen fra august, der giver kommunerne frihed til selv at tilrettelægge indsatsen for ledige. Ledige skal ikke bare sejle deres egen sø.

- Vi har netop indgået en aftale om sanktioner, og de her tal understreger da også, at vi har brug for at stramme op. Derfor siger vi nu, at det skal være et krav, at jobcenteret ved første samtale laver en konkret aftale med den enkelte ledige om jobsøgning, så der kommer mere fokus på jobsøgningen. Hvis man uden rimelig grund ikke overholder den aftale, skal man sanktioneres. Og her vil vi så gøre sanktionsreglerne lettere at administrere, så man hurtigere og nemmere kan se konsekvensen af ikke at stå til rådighed, som man skal.

De forenklede regler om sanktionering skal gøre det tydeligt for både sagsbehandlere og de ledige, hvor meget ledige risikerer at miste i kontanthjælp, hvis ikke de står til rådighed.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) vil bruge den nye opgørelse til at følge udviklingen og løbende at gå i dialog med de kommuner, som bliver ved med at have en stor andel jobparate, der ikke registrerer deres jobsøgning.

Se mere her.

Kontakt Beskæftigelsesministeriets pressevagt: 5123 2830

Information om Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesministeriet
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K

7220 5000http://bm.dk/

Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Stina Vrang Elias udpeget som formand for NFA8.2.2019 10:19:39Pressemeddelelse

Administrerende direktør i Tænketanken DEA, Stina Vrang Elias er udpeget som ny bestyrelsesformand på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse af NFA i henhold til ’Vedtægt for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’. Stina Vrang Elias er udpeget for en 4-årig periode, som løber frem til og med 2022. Hun tager over efter professor Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet, der har været formand for NFA’s bestyrelse siden 2001. Beskæftigelsesminister Troels Lund siger: - Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø får med Stina Vrang Elias en formand med stor viden og erfaring fra forsknings- og uddannelsesområdet og derudover et stort kendskab til det danske Arbejdsmarked. Jeg er helt sikker på, at Stina Vrang Elias er den rette til at omsætte forskningsresultater til praktiske løsninger, som kan være med til at forbedre arbejdsmiljøet for medarbejderne rundt omkring i virksomhederne. Det er en vigtig dagsord

Danmark undgår unødige regler – virksomheder sparer 1,8 mia. kr.4.2.2019 15:50:36Pressemeddelelse

Virksomhederne vil samlet set spare 1,8 mia. kr. om året som følge af regeringens fokus på overimplementering af lovgivning fra EU. Det viser en opgørelse over det, man har fået ud af arbejdet i bl.a. Implementeringsrådet (IR) og regeringens Implementeringsudvalg (IU). Langt størstedelen af pengene stammer fra Fødevare- og landbrugspakken fra 2015, som bl.a. implementerede det såkaldte nitratdirektiv mindre byrdefyldt i forhold til tidligere, hvilket i sig selv har givet 1,5 mia. kr. i årlige byrdelettelser. Selv om Fødevare- og landbrugspakken ikke er behandlet i regeringens Implementeringsudvalg, der blev oprettet kort før pakkens vedtagelse, er den et væsentligt bidrag til regeringens arbejde med at reducere byrder i forbindelse med EU-lovgivning. Redskaber, der nu er en integreret del af IU-arbejdet, blev anvendt til at afsøge muligheder for at ændre implementeringen af nitratdirektivet. Dertil kommer ca. 200 mio. kr. fra udvalgets arbejde med bl.a. at undersøge og ændre eksisteren

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum