Mission Øst

Myte aflivet: Unge engagerer sig i verden

Del

Unge tænker kun på sig selv – eller gør de? En stikprøve blandt 24 unge på Strøget i København afliver myten. Og på Ungdommens Folkemøde den 8. og 9. september kan enhver få syn for sagen, når tusindvis af unge mødes for bl.a. at diskutere nødhjælp i verdens brændpunkter.

Unge piger tænker kun på tøj og makeup. Unge drenge på bodybuilding og hurtige biler.

Myterne florerer – men en rundspørge blandt unge på Strøget og omkring Storkespringvandet i København viser det stik modsatte. Alle 24 adspurgte ytrede et dybfølt ønske om at hjælpe verdens fattige og udsatte.

På Ungdommens Folkemøde kan enhver få syn for sagen. Her mødes op til 30.000 unge fra nær og fjern for at diskutere samfundets udfordringer. Folkemødet er en demokratisk festival, hvor unge mødes efter devisen: Nutidens problemer skal løses af fremtidens borgere!

Krig, katastrofe og diskrimination

Nogle af problemerne er ulighed og fattigdom, krig og krise, og ikke mindst: Klima og naturkatastrofer.

Mission Øst er gået sammen med Mellemfolkeligt Samvirke om et aktivitetstelt og workshop på festivalpladsen, der ligger i Søndermarken på Frederiksberg. Aktiviteter vil foregå i telt B25, hvor Mission Øst holder korte oplæg om krigsofre i Irak, naturkatastrofer i Nepal og Tadsjikistan og diskrimination i Armenien. I telt W7 holder hjælpeorganisationen en workshop i samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke. Den handler om, hvordan man kan forhindre og forebygge diskrimination af mennesker med handicap.

”Jeg vil ikke have nok i mig selv”

I Københavns gader ytrer unge et udpræget ønske om at hjælpe mennesker, som er ofre for krig og katastrofe.

- Man skal være opmærksom på, hvordan andre har det og gribe ind, hvis nogen har brug for hjælp. Jeg vil ikke have nok i mig selv, siger Sofie på 18 år.

- Vi lever i en globaliseret verden, vores økonomi hænger sammen verden over, så når der sker en katastrofe, skal vi naturligvis hjælpe netop dér, tilføjer 22-årige Gillaume.

- Som dansker har man det meget med at leve i sin egen lille kuppel. Det er vigtigt at tænke ud over sin egen boble, og hjælpe, hvor vi kan, når vi nu sidder så godt i det, siger Clara på 22.

”Afmagten må ikke gøre os passive!”

Rundspørgen blev foretaget af Mission Øst kort efter et jordskælv sidste år ramte Nepal, dræbte over 8.000 mennesker og gjorde 200.000 hjemløse.

- Det er forfærdeligt, at jordskælvet i Nepal påvirkede så mange fattige mennesker. Vi unge tænker ikke så meget over det: ”Nå, der skete lige noget i Nepal!” Og så går vi videre til lektierne. Men vi må støtte de organisationer, der hjælper dem, siger Emil på 18 år.

- Vi skal gøre noget for de katastroferamte, i stedet for bare at synes, det er synd for dem. Selv om vi får en følelse af afmagt, må vi ikke være passive, men gøre hvad vi kan, siger 24-årige Angeles.

- Jeg sendte penge til de katastroferamte i Nepal med det samme. Jeg synes, at alle skal have en chance. 150 kroner gør ikke den store forskel i mit budget, men det betyder meget for dem. Og de fortjener det, siger Anna, 22 år.

Internationalt engagement fra Danmark

Denne indstilling lover godt for Ungdommens Folkemøde og for de to hjælpeorganisationer, som kanaliserer ressourcer til de ramte befolkninger i verdens brændpunkter.

Mission Øst er en international hjælpeorganisation, der yder akut nødhjælp og langsigtet udviklingsstøtte i Østeuropa og Asien. Her hjælper man mennesker i nød uanset race, religion og politisk ståsted.

Mission Øst er grundlagt i Danmark og gennemfører projekter direkte eller sammen med lokale partnere i Afghanistan, Armenien, Burma, Irak, Nepal, Nordkorea, Syrien og Tadsjikistan.

 

Fakta:

Ungdommens Folkemøde finder sted fra torsdag den 8. til fredag den 9. september 2016.

Festivalpladsen i Søndermarken, Frederiksberg, er åben mellem kl. 07.30 og 19.00 begge dage.

Mission Øst og Mellemfolkeligt Samvirke er gået sammen om aktiviteter i telt B25 og workshop i telt W7. Mission Øst medvirker i B25 torsdag kl.13-17 og fredag kl. 9-13 og i telt W7 fredag kl. 15-17.

Nøgleord

Kontakter

Pressekoordinator: Svend Løbner, e-mail: svend.lobner@missioneast.org, tlf. 28 707 703.

Eventkoordinator: Michael Schmidt, e-mail: michael.schmidt@missioneast.org, tlf: 2013 1212.

Links

Information om Mission Øst

Mission Øst
Mission Øst
Postboks 149, Skt. Lukas Vej 13
2900 Hellerup

39 61 20 48http://www.miseast.org/

Mission Øst er en international hjælpeorganisation, der yder akut nødhjælp og langsigtet udviklingsstøtte i Østeuropa og Asien. Vi hjælper mennesker i nød uanset race, religion og politisk ståsted. Mission Øst er grundlagt i Danmark og gennemfører projekter direkte eller sammen med lokale partnere i Afghanistan, Armenien, Burma, Irak, Nepal, Nordkorea, Syrien og Tadsjikistan. Mission Øst er støttet af Danida, de norske og tyske Udenrigsministerier samt EU og FN.

Følg pressemeddelelser fra Mission Øst

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Mission Øst

Ny leder for Mission Østs Irak-program11.8.2017 09:41pressemeddelelse

Anders Andersen er ny programleder for Mission Østs humanitære arbejde i Irak. Fra sit kontor i Mission Østs operationelle hovedkvarter i Bruxelles står han for rapportering til store donorer som Danida, EU og FN, mens han samtidig tilser Mission Østs store nødhjælps- og udviklingsprogram i Irak. I det krigshærgede land er over 80 medarbejdere i fuld sving med at uddele nødhjælp til fordrevne familier fra bl.a. Mosul. Andre steder hjælper de hjemvendte familier til at genopbygge deres huse og virksomheder. Sammen med en hær af frivillige driver medarbejderne desuden seks børnecentre, hvor børn og unge får hjælp til at komme sig over krigens traumer og lære basale skolefag og få faglige færdigheder. Anders Andersen er uddannet i europæisk politik og international udvikling med en kandidat fra Roskilde Universitet. Han har erfaring med hjælpearbejde fra engagement i Dansk Flygtningehjælp, Danmark mod Landminer, Danish Demining Group og ICBL (International Campaign to Ban Landmines). I Mi

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum