Musikåret der gik: Kim Larsen er danskernes foretrukne artist
25.11.2021 10:53:40 CET | YouSee | Pressemeddelelse

Selvom den folkekære musiker gik bort i 2018, lever Kim Larsen videre i sin musik, som danskerne stadig sætter stor pris på. Det viser en ny opgørelse fra YouSee Musik, hvor Kim Larsen indtager en suveræn førsteplads i årets top-10 over mest streamede kunstnere. Ifølge musikchefredaktør hos YouSee Musik, Pelle Svindborg, er der flere mulige forklaringer på, at Kim Larsen placerer sig så højt på listen.
”Vores lyttere repræsenterer et bredt udsnit af den danske befolkning både geografisk og aldersmæssigt, og Kim Larsen rammer enormt bredt – de fleste danskere har et forhold til hans musik, hvad end man er i folkeskole- eller pensionsalderen. Som en dansk musikstreamingtjeneste er det desuden vigtigt for os at have fokus på dansk musik, og Kim Larsen har genereret mange afspilninger både via vores skræddersyede playlister og stationen ’More Kim Larsen’,” siger han og fortsætter:
”Arven fra Kim Larsen bliver holdt i live, blandt andet ved at nye generationer bliver introduceret for ham gennem deres forældre. Der er få kunstnere som ham, der kan samle en familie med flere generationer om det samme stykke musik.”
Foruden Kim Larsen finder fem andre danske artister også vej ind i årets top-10 over mest streamede kunstnere. Rasmus Seebach indtager en tredjeplads, mens Lukas Graham, Popsi og Krelle, Christopher og Shu-Bi-Dua også er at finde på listen.
Ser man på årets mest streamede sange, er der tæt løb mellem Ed Sheeran’s ’Bad Habits’ og The Weeknd’s ’Save Your Tears’, som kun adskilles af få hundrede streams. Ed Sheeran’s albumudgivelse har givet ham ekstra medvind og kan være en del af forklaringen på, at han er rykket over The Weeknd. Et nyt navn på listen er Andreas Odbjerg med ’i morgen er der også en dag’, ligesom Scarlet Pleasures ’What a Life’ har fået mange lyt, blandt andet grundet den store succes med filmen ”Druk”.
Mest streamede kunstnere 2021
- Kim Larsen
- Ed Sheeran
- Rasmus Seebach
- Justin Bieber
- The Weeknd
- Lukas Graham
- Popsi og Krelle
- Christopher
- Taylor Swift
- Shu-Bi-Dua
Mest streamede sange 2021
- ‘Bad Habits’ – Ed Sheeran
- ’Save Your Tears’ – The Weeknd
- ‘What a Life’ – Scarlet Pleasure
- ‘i morgen er der også en dag’ – Andreas Odbjerg
- ’Share That Love’ – Lukas Graham
- ‘Svag’ – Victor Leksell
- ‘Stjernerne’ – Lord Siva
- ’45 Fahrenheit Girl’ – Drew Sycamore
- ‘Solhverv’ – Lord Siva
- ‘Peaches’ – Justin Bieber
Kontakter
Celina RazaviKommunikationskonsulent
Tlf:+45 2939 4246celra@nuuday.dkBilleder
Information om YouSee
Om YouSee
YouSee er Danmarks førende udbyder af internet, mobiltelefoni og tv/streaming. YouSee tilbyder pålidelige og sikre produkter, og med landets bedste 5G-mobilnetværk, de højeste internethastigheder og markedets bedste og bredeste tv- og streamingunivers er YouSee et naturligt valg for danske husstande på tværs af geografi og størrelse. YouSee er en del af Nuuday-koncernen.
Læs mere om YouSee på yousee.dk.
Følg pressemeddelelser fra YouSee
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra YouSee
Et år med Solsikkelinjen hos YouSee: En succes for både kunder og medarbejdere12.3.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
I det første år med Solsikkelinjen, en telefonlinje for kunder med særlige behov, har YouSee modtaget mere end 10.000 opkald på linjen. Initiativet skaber tryghed for kunderne og giver medarbejderne værdifuld læring og stolthed i deres arbejde.
Cybertruslen er ekstremt høj i danske hjem: YouSee-routere har blokeret skadeligt indhold 336 mio. gange sidste år14.1.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
YouSee-routere fik blokeret skadeligt indhold mere end 336 millioner gange i danske hjem i 2025. Bag tallene ligger især, at cyberkriminelle i stigende grad anvender avancerede AI-modeller til både at designe og gennemføre angreb.
Forældre giver deres børn den første mobiltelefon to år tidligere end de faktisk ønsker20.8.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse viser, at forældre giver den første mobiltelefon til deres børn langt tidligere, end de faktisk ønsker: Danske børn er i gennemsnit 8,2 år, når de får den første mobil, mens de fleste forældre ville ønske, de var 10 år. Samtidig er fire ud af ti forældre bekymrede for at give deres børn en mobiltelefon, og hver anden forældre mener, at der er behov for information og vejledning til deres børns brug af telefoner. Derfor vil YouSee i samarbejde med Børns Vilkår og Dumbphone.dk gøre det lettere for forældre at træffe det svære valg om den første mobiltelefon til deres barn.
Danske husstande bombarderes med cyberangreb: Routere har sikkerhedsblokeret skadeligt indhold 179 mio. gange i første halvår10.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny opgørelse viser, at en halv mio. routere med indbygget sikkerhed fra YouSee, som automatisk beskytter alle tilkoblede enheder i hjemmet, har blokeret for over 179 mio. onlinetrusler i årets første seks måneder. Hver husstand har i gennemsnit 11,5 enheder tilkoblet pr. router, der fra januar til juni gennemsnitligt har leveret 2 sikkerhedsblokeringer af skadeligt indhold pr. dag. Tallene viser ifølge Christian Morgan, CEO for YouSee, at automatiserede cyberangreb er et vilkår ved at være online og kan inficere flere og flere smarte ting i hjemmet, der har brug for automatisk beskyttelse.
Ungt stjerneskud topper listerne hos YouSee Musik – i morgen åbner hun Orange Scene1.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det kan godt være dåbsattesten siger fødselsår 2004 og at hendes debutsingle blev udgivet så sent som februar sidste år, men Annikas imponerende år vidner om, at hun har formået at gøre indtryk på den danske musikscene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


