Musikalsk rejse med Kongehusets ceremonimester på Koldinghus
14.3.2023 15:25:59 CET | Den Kongelige Samling | Pressemeddelelse

Det er de færreste uden for Kongehuset, der har deres egen march, men det har Kongehusets ceremonimester oberst, kammerherre Lasse Harkjær fra sin tid som chef for Den Kongelige Livgarde.
Marchen er et musikalsk portræt af ceremonimesteren og giver bl.a. musikalske mindelser om hans udsendelser til Afghanistan. Det kan man bl.a. høre mere ved den koncert, som ceremonimesteren er konferencier ved onsdag 22. marts 2023 kl. 16.00 på Koldinghus.
Ved denne koncert tager Lasse Harkjær publikum med på en musikalsk rejse gennem sin karriere fra soldat til ceremonimester. Lasse Harkjær blev indkaldt samme dag, som Elvis døde, hvilket satte sig sine spor i den unge soldat, der som barn havde spillet trompet i det lokale FDF-orkester (Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund). Her var Haydns trompetkoncert en af favoritterne. FDF-baggrunden var senere en god ballast at have med i de år, han var formand for Forsvarets Musiktilsyn. Siden førte karrieren bl.a. til udstationeringer både på Cypern og i Afghanistan.
En ceremonimester har blandt andet ansvar for at planlægge og afvikle fester, nytårskure og officielle besøg hos hoffet. Publikum kan derfor også glæde sig til at høre Harkjær fortælle om sit arbejde i Kongehuset – bl.a. om forberedelserne, der går forud for de famøse gallatafler. Alt sammen vil naturligvis blive illustreret med musik spillet af Prinsens Musikkorps.
FAKTABOKS - HVAD ER EN CEREMONIMESTER
Ceremonimester er en funktion, som ved det danske hof kendes allerede fra før enevælden. Etikette og ceremoniel har gennem tiderne været en vigtig del af regentens virksomhed og tjente især under enevælden til at underbygge kongens position og prestige. I dag har ceremonimesteren fortsat de samme opgaver som dengang, f.eks. planlægning og afvikling af hoffets festarrangementer, nytårskure, udenlandske statsoverhoveders officielle besøg osv.
Konferencier: Lasse Harkjær, Kongehusets ceremonimester, oberst, kammerherre
Dirigent: Peter Ettrup-Larsen
PRAKTISK
Hvornår: 22. marts kl. 16.00-17.15
Hvor: Koldinghus
Pris: 150 kr. og 50 kr. for medlemmer af Museumsklubben.
Kontakter
Nanna EbertKommunikationschef
Tlf:51336644ne@kosa.dkBilleder
Information om Den Kongelige Samling
Følg pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling
H.K.H. Prinsesse Benedikte åbner Vævede mesterværker på Koldinghus12.3.2026 14:05:21 CET | Pressemeddelelse
Torsdag 26. marts 2026 kl. 13.30 åbner H.K.H. Prinsesse Benedikte særudstillingen Vævede mesterværker på Koldinghus. H.K.H. Prinsesse Benedikte, der er æresprotektor for Koldinghus, forestår den officielle åbning af udstillingen. Ved åbningen deltager også Hans Excellence Grev Ingolf og Grevinde Sussie. Programmet byder herudover på korte talks med udvalgte kunstnere samt et musikalsk indslag. Pressen er inviteret til at deltage i åbningen.
550 års vævede mesterværker på Koldinghus10.3.2026 09:47:11 CET | Pressemeddelelse
Fra 27. marts til 25. oktober 2026 præsenterer Koldinghus særudstillingenVævede mesterværker, der samler nogle af Danmarks mest enestående gobeliner og billedvævninger.
Kongelig barndom sættes i fokus i ny børnebog4.3.2026 11:46:56 CET | Pressemeddelelse
Fra 10. marts kan børn og familier i hele landet komme helt tæt på fortidens prinser og prinsesser, når Den Kongelige Samling i samarbejde med Forlaget Grønningen 1 udgiver børnebogen Kongebørnene og den magiske karet.
Den Kongelige Samling ansætter ny chef for Museumsfaglig Enhed fra V&A i London9.2.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den Kongelige Samling styrker sit internationale udsyn og sin museumsfaglige profil med ansættelsen af Joanna Norman som ny chef for Museumsfaglig Enhed. Den nye chef tiltræder 1. juni 2026 og bringer mange års international erfaring fra Victoria and Albert Museum (V&A) i London, et af verdens førende museer inden for design, kunst og kulturhistorie. Ansættelsen understøtter Den Kongelige Samlings strategiske ambitioner om høj kvalitet, øget relevans og styrket internationalt samarbejde og markerer et vigtigt skridt i udviklingen af organisationen.
Rosenborg Slot - Nyt kongeligt skatkammer, gode publikumsfaciliteter og genskabt voldgrav forvandler oplevelsen15.1.2026 12:30:00 CET | Pressemeddelelse
Den Kongelige Samling præsenterer nu projekt ”Rigets Skatkammer”. Rosenborg Slot tilføres et nyt underjordisk skatkammer, nye udstillingsrammer for bl.a. den store historiske dragtsamling, ligesom slottets voldgrav nyfortolkes. Desuden skabes moderne publikumsfaciliteter til at tage mod de over 500.000 gæster, der hvert år besøger slottet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


