Ishøj Kommune

Musikalsk komedie om fantasiens magt og fascinationen af det fremmede

Del
Kulturium Musikteater i Ishøj er klar til en ny teatersæson. Børn og unge samt deres familier kan glæde sig til flere skønne forestillinger. Prinsesse Caraboo åbner ballet den 3. september 2022 kl. 13

Året er 1817. På en strand nær Bristol finder man en ung forskræmt kvinde. Hun bærer turban og taler et uforståeligt sprog. Men hvem er denne eksotiske skabning? Og hvor kommer hun fra?

Oplev den sande historie om den fattige Mary Wilcocks, der i starten af 1800-tallet tog fusen på det halve af England ved at udgive sig for at være en eksotisk skibbruden prinsesse.

Forestillingen ’Prinsesse Caraboo’ opføres af Frøken Fracasos Kompagni og er for 7-11-årige børn og deres forældre eller bedsteforældre.

Humor og varme

Frøken Fracasos spillestil er upædagogisk, moderne og håndholdt, varm og vedkommende. En næsten tegneserieagtig stil, der med varme og humor kan bære de mest groteske historier.

Frøken Fracaso er et sanseligt teater med en direkte, kærlig og lydhør kontakt med sit publikum.

Billetter kan købes for 50 kr. på kulturium.dk eller i musikteatrets billetsalg. Medlemmer af Kulturium Børneklub kan købe til 40 kr.

Kontakter

Billeder

Information om Ishøj Kommune

Ishøj Kommune
Ishøj Kommune
Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

43 57 75 75http://www.ishoj.dk

Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye