DOT - Din Offentlige Transport

Mundbind bliver igen del af hverdagen i det offentlige rum

Del
Fra i dag - mandag 29. november skal du igen bruge mundbind, når du skal i butikker, i supermarkedet eller til frisøren. Og også, når du skal med tog, metro, bus eller flextrafik. Kunder og medarbejdere har tidligere vist flere gange, at de er gode til at bruge mundbind eller visir. Nu bliver det altså for en stund en del af hverdagen igen.

Fra mandag 29. november skal du ligesom en lang række andre steder i samfundet også huske mundbindet, når du vil med tog, metro og bus. Det blev besluttet, da Folketinget 25. november 2021 vedtog de tiltag, som regeringen har foreslået, for at få smittetallet ned. De ansatte i den kollektive transport vil på lige fod med ansatte i detailhandelen være fritaget for kravet om mundbind, hvis deres arbejdsgiver kræver, at de har coronapas.

Mundbind har været en del af hverdagen før. Og kunderne har været gode til passe på hinanden og følge myndighedernes anvisninger om værnemidler. Derfor er det også forventningen, at kravet om mundbind kan implementeres uden yderligere problemer. Samtidig opretholdes den grundige daglige grundig rengøring af alle kontaktflader som f.eks. holdestænger og stopknapper, ligesom der fortsat er håndsprit på mange af de store stationer.

- I DOT er vi optaget af at passe godt på kunder og medarbejdere. Vi er alle vant til, at der i perioder er restriktioner, som f.eks. at man skal bruge mundbind. Nu er vi som samfund i en sådan periode igen. Det bakker vi naturligvis op om i den offentlige transport, og vi føler os sikre på, at kunderne vil være lige så gode til at passe på hinanden og huske mundbindet denne gang, som sidst der var krav om mundbind. I den offentlige transport er vi i hvert fald klar til at tage trygt og godt imod kunderne i bus, tog og metro – også med krav om mundbind fra i dag mandag, siger Rune Jon Jensen, sekretariatschef i DOT Din Offentlige Transport.

Krav om mundbind eller visir gælder ikke børn, mennesker med luftvejsproblemer, klaustrofobi eller lignende. Derfor er det vigtigt at alle husker på at det er tilladt for nogle at rejse uden mundbind og vise respekt overfor hinanden.

- I DOT vil vi gerne benytte lejligheden til at minde om, at der også er kunder, som er undtaget fra kravet om mundbind. Så hvis man møder en uden mundbind, behøver det ikke at betyde, at vedkommende ikke ønsker at vise hensyn til andre, siger Rune Jon Jensen.

Her kan du læse mere om de nye tiltag.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Information om DOT - Din Offentlige Transport

DOT - Din Offentlige Transport
DOT - Din Offentlige Transport
Gammel Køge Landevej 3
2500 Valby

https://dinoffentligetransport.dk/

DOT, Din Offentlige Transport, arbejder for at gøre det nemt at være kunde i den offentlige transport på Sjælland og øerne. DOT sørger for kundeservice, koordineret trafikinformation, sammenhængende køreplaner, billetkøb og priser, når én million daglige rejser foretages med bus, tog og metro. DOT er et samarbejde mellem DSB, Movia og Metroselskabet, der skal sikre en god kundeoplevelse på tværs af transportformer og gøre det attraktivt at rejse bæredygtigt.

Følg pressemeddelelser fra DOT - Din Offentlige Transport

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DOT - Din Offentlige Transport

Ændringer i priserne i den offentlige transport på Sjælland fra januar 20241.11.2023 23:36:13 CET | Nyhed

Den 21. januar 2024 bliver priserne for at køre med bus, tog og metro på Sjælland, Lolland, Falster og Møn justeret. Det er DOT, Din Offentlige Transport, der fastsætter taksterne årligt. DOT er et samarbejde bestående af Movia, Metroselskabet og DSB. Fastsættelsen af næste års priser skal kompensere for de stigende omkostninger i samfundet generelt, og dermed også i den offentlige transport og samtidig være med til at sikre en sammenhængende service.

Offentlig transport på Sjælland bliver nu nemmere at finde ud af for turister27.6.2023 15:17:24 CEST | Pressemeddelelse

Danmark er et smukt land – især om sommeren – og det er der heldigvis mange udenlandske turister, der har opdaget. Men det har vist sig, at det ikke er så nemt for turisterne at finde ud af, hvad der kører hvorhen, og hvordan man køber billet. Derfor har DOT - Din Offentlige Transport - i samarbejde med en lang række turistorganisationer forbedret brugervenligheden på publictransport.dk

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye