Mulig dansk-tysk brintforbindelse rykket frem til 2030
5.4.2022 15:00:29 CEST | Energinet | Pressemeddelelse
I dag publiceres tredje udgave af den tværeuropæiske vision for brintinfrastruktur European Hydrogen Backbone. Visionen for en dansk-tysk brintforbindelse er fremrykket fra 2035 til 2030 siden seneste udgave – og forberedelserne indledes nu. Det skyldes bl.a. en ambitiøs politisk PtX-aftale med ambitioner for Danmark som nettoeksportør af vedvarende energi, herunder grøn brint.
Siden første version af studiet, der blev offentliggjort for to år siden, er European Hydrogen Backbone (EHB) vokset til 31 TSOer og visionen om et europæisk brintnetværk strækker sig nu over 52.000 km brintinfrastruktur på tværs af 28 europæiske lande. Det forventes desuden, at op til 60 procent af infrastrukturen kan bestå af konverterede naturgasrørledninger i 2040.
Energinet har været en del af EHB-arbejdet siden starten, og med den nye politiske aftale om PtX fremrykkes nationale initiativer, der yderligere skal afdække behovet for en dansk brintinfrastruktur koblet sammen med et europæisk brintnetværk. Og øget hastighed er en tendens, som Energinet ser over hele Europa:
”Der er stort politisk og kommercielt momentum bag brint i hele Europa. Vi mærker fx en stigende tysk interesse i et brintsamarbejde med Danmark, og danske aktører har også for alvor fået øje for mulighederne syd for grænsen”, siger Stine Grenaa Jensen, vicedirektør i Energinet Systemansvar.
Mulighederne ved at udnytte de danske potentialer for vedvarende energi og positionere Danmark som et europæisk grønt kraftværk stod også centralt i PtX-aftalen fra 15. marts, der har som ambition, at Danmark skal være nettoeksportør af grøn energi i 2030. Dette understreger relevansen af at kigge på en dansk-tysk brintforbindelse.
Danmark som grønt kraftværk
Energinet har allerede i et samarbejde med den tyske GAS-TSO Gasunie Deutschland udarbejdet et teknisk forstudie for transport af brint via en rørledning fra Esbjerg eller Holstebro i Danmark til Hamburg i Tyskland. Studiet viste potentiale for at binde et dansk og tysk brintnetværk sammen, der vil kunne være med til at gøre Danmark til eksportør af grøn brint.
”Energinet kommer til at intensivere samarbejdet med særligt Gasunie Deutschland i 2022. Derudover planlægger vi nye studier, samt en række aktørmøder for at drøfte løsninger, der kan bringe os tættere på at realisere det danske potentiale for produktion af PtX-produkter gennem gode og rettidige infrastrukturløsninger med afsæt i markedsaktørernes behov,” siger Stine Grenaa Jensen.
Kom til møde om brintinfrastruktur
For at sikre input fra relevante interessenter til det fremadrettede arbejde med dansk brintinfrastruktur inviterer Energinet til aktørmøde den 3. maj 2022, hvor formålet er at drøfte brintinfrastrukturløsninger med fokus på storskala PtX produktion i Danmark og eksport.
Se hele rapporten.

FAKTA
European Hydrogen Network (EHB)-initiativet består af en voksende gruppe af nu 28 europæiske gasinfrastrukturselskaber, der arbejder sammen om en fælles vision for en paneuropæisk dedikeret brinttransportinfrastruktur. Visionen dækker i tredje udgave over 53.000 km brintinfrastruktur, hvor 40-60 % baseres på konverterede naturgasrørledninger.
Nøgleord
Kontakter
Stine Grenaa Jensen, vicedirektør i Energinet, sgj@energinet.dk, mobil 23338692
Jesper Nørskov Rasmussen, pressechef i Energinet, jnr@energinet.dk, mobil 23338575
Information om Energinet
Vi varetager samfundets interesser og ejer energiens "motorveje". Vi har ansvaret for at forsyne Danmark med el og gas, skabe fair konkurrence og fremme klimavenlige energiløsninger.
Følg pressemeddelelser fra Energinet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energinet
Efter 11 år: Vestkystforbindelsen sættes i drift9.3.2026 09:32:36 CET | Pressemeddelelse
400 kV-højspændingsforbindelsen, der strækker sig fra Holstebro i nord til den dansk-tyske grænse, står snart klar. Energinet når hermed en stor og vigtig milepæl. Anlægsarbejdet er udført på kun to et halvt år. De resterende 8 år er brugt på tilladelser, godkendelser og ekspropriationer.
Energinet indfører midlertidig pause i nye nettilslutninger og sætter turbo på akutpakke2.3.2026 13:17:52 CET | Pressemeddelelse
Efterspørgslen efter tilslutning til elnettet er vokset markant det seneste år. I dag ligger der samlet omkring 60 gigawatt nyt forbrug i kø på tværs af transmissions- og distributionsnettet. Til sammenligning er Danmarks maksimale elforbrug cirka 7 gigawatt.
Ændret startdato: Kabelarbejde på Artillerivej fra 16. marts - vejen spærres for gennemkørsel frem til sommer26.2.2026 07:08:00 CET | Pressemeddelelse
Energinets kabelarbejde på Artillerivej forventes at gå i gang 16. marts og vil vare frem til sommer. I perioden vil Artillerivej være spærret for gennemkørende trafik, og der vil være skiltet omkørsel. Adgang for beboere og brugere af området sikres så vidt muligt i hele perioden.
Nu begynder arbejdet med at lægge højspændingskabler i jorden mellem Hørsholm og Helsingør9.2.2026 08:09:00 CET | Pressemeddelelse
Energinet går snart i gang med de første anlægsaktiviteter på den nye 132 kV kabelforbindelse mellem Teglstrupgård ved Helsingør og Stasevang ved Hørsholm. Projektet skal forny og forstærke den eksisterende elforbindelse med nye, kraftigere kabler. Samtidig forskønnes området til gavn for natur og naboer, når de nuværende luftledninger og elmaster fjernes.
Energinet klar til ekstern undersøgelse: Rammer skal afspejle den nye virkelighed6.2.2026 14:45:30 CET | Pressemeddelelse
"Det vigtigste for mig er fremdrift. Uanset hvilke ændringer, der måtte blive besluttet fra ejers side, må vi ikke tabe momentum", siger Energinets administrerende direktør Thomas Egebo om den analyse, Klima-, energi- og forsyningsministeren ønsker igangsat. Samtidig peger han på, at ansøgningerne om tilslutninger om nyt elforbrug på eltansmissionsnettet er eksploderet til aktuelt 33,5 GW - næsten to tredjedele er kommet ind alene i 2025. Den mængde og den opgave kan man ikke bygge sig ud af.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
