Muehlhan sender medarbejderne på kursus i stedet for at fyre dem

Da Muehlhan som så mange andre virksomheder så COVID-19-pandemien påvirke aktiviteten, valgte man at gå konstruktivt til værks.
Den industrielle servicekoncern sendte medarbejdere fra afdelingerne i Middelfart, Esbjerg og Give på efteruddannelse i blandt andet engelsk og IT.
”Da Corona-krisen kom, stod vi pludselig med knapt 100 medarbejdere, vi ikke kunne beskæftige. Derfor valgte vi at sende dem på forskellige onlinekurser, og vi fik op mod 80 procent af lønudgifterne dækket. På den måde kunne vi fastholde vores medarbejdere og undgå at uddele fyresedler,” forklarer administrerende direktør i Muehlhan, Jens Mørk.
Virksomheden, der blandt andet servicerer vindmølle- og olie-gas-industrierne, har et særligt fokus på at opkvalificere medarbejdere fra ufaglærte til faglærte. Og med det store ryk i 2020 vurderer Jens Mørk, at Muehlhan i dag står stærkere.
”Vi kommer styrket igennem coronakrisen. Vi har fastholdt vores medarbejdere, vi har gjort dem dygtigere, og vi fremadrettet en bedre pakke, vi kan tilbyde til vores kunder. Det er en win-win-situation,” konkluderer den administrerende direktør.
Stigende udbetalinger trods nedlukning
Muehlhan var ikke alene om at skrue op for efteruddannelsen i 2020. Udbetalingerne fra de 20 kompetenceudviklingsfonde, som PensionDanmark administrerer, steg i de første 11 måneder af 2020 med 17,5 pct. i forhold til samme periode i 2019. Stigningen kommer på trods af en periode med delvis nedlukning af mulighederne for at efteruddanne medarbejdere i foråret.
”Det er virkelig positivt, at virksomhederne og medarbejderne har benyttet de be-grænsninger, som corona har medført i 2020 til at sikre opkvalificering gennem efteruddannelse. Fremtidens arbejdsmarked stiller skærpede krav til medarbejdernes kompetencer, og med de tilskud, medarbejderen kan udløse, kan det lette virksomhedernes udgifter og fastholde arbejdskraft, som de får behov for, når aktiviteten kommer igen,” siger administrerende direktør i PensionDanmark, Torben Möger Pedersen.
PensionDanmark har med et datadrevet efteruddannelsessite gjort det enkelt for både medarbejdere og virksomheder at få overblik over den enkelte medarbejders kompetencer og opkvalificeringsmuligheder. Sitet giver den enkelte medarbejder et skræddersyet overblik over relevante kurser, mulighederne for at gå fra ufaglært til faglært, ligesom det letter adgangen til at få udbetalt tilskud til efteruddannelse.
Og Torben Möger Pedersen anbefaler alle virksomheder og medarbejdere til at undersøge mulighederne for efteruddannelse.
”Det er en rigtig god løsning for begge parter. Både helt generelt, men især i den tid, vi befinder os i for øjeblikket med høj usikkerhed og lav aktivitet i en række brancher,” påpeger han.
FAKTA: Alle virksomheder kan få støtte til efteruddannelse
Alle ansatte, der deltager på AMU-kurser eller læse/skrive-kurser, udløser en såkaldt VEU-godtgørelse på 119,05 kr. i timen.
Er ansættelsesforholdet omfattet af en overenskomstaftalt kompetenceudviklingsfond kan man få yderligere fra 35 kr. og helt op til 150 kr. i timen, afhængig af hvilken overenskomst virksomheden er omfattet af, og hvilken type efteruddannelse man vælger. Derudover refunderer kompetenceudviklingsfonden typisk også deltagerbetalingen.
Du kan som lønmodtager selv tjekke, om din arbejdsgiver kan få tilskuddene, ved at logge ind på efteruddannelsessitet på pension.dk/medlem/efteruddannelse. Her kan du også se, hvilke kurser, der er relevante for netop dig, og som evt. kan tage dig fra ufaglært til faglært og meget mere.
Kontakter
Kommunikations- og pressechef Ulrikke Ekelund, PensionDanmark, tlf: 2019 9238.
Billeder

Information om PensionDanmark
PensionDanmark A/S administrerer overenskomst- og virksomhedsaftalte arbejdsmarkedspensioner, sundhedsordninger og uddannelsesfonde for 836.000 medlemmer beskæftiget i over 22.700 private og offentlige virksomheder. PensionDanmark er et kundeejet selskab, hvor hele overskuddet går til medlemmerne. De samlede indbetalinger udgjorde 15,8 mia. kr. i 2023. Balancen er 358 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra PensionDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PensionDanmark
PensionDanmark hjælper markant flere mænd med psykologbehandling10.6.2025 08:54:16 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse viser, at næsten en fjerdedel af unge mænd sjældent eller aldrig har nogen at tale fortroligt med. Ender det i psykiske problemer, så kan videokonsultationer med en psykolog gøre en forskel, viser erfaringerne fra PensionDanmarks sundhedsordning.
PensionDanmark og CIP vil bygge grønne mikronet og øge elektrificeringen30.5.2025 06:51:34 CEST | Pressemeddelelse
Selskabet Plexar Energy skal udvikle mikronet, der kan anvendes til elektrificering af blandt andet vej- og skibstransport.
Nu kommer de første 230 boliger til Kildedal By14.5.2025 09:18:56 CEST | Pressemeddelelse
PensionDanmark bliver den første investor til at bygge boliger i Kildedal By. Sideløbende står Ballerup Kommune klar med planerne for et nyt børnehus til den nye by.
Pionerprojekt viser vejen: Hellebæk Klædefabrik opnår DGNB Platin2.5.2025 10:52:32 CEST | Pressemeddelelse
Hellebæk Klædefabrik har nu som det første renoveringsprojekt i Danmark opnået DGNB Platin. Projektet forener historiske rammer med lav klimabelastning, socialt fokus og høj kvalitet.
PensionDanmark laver ventureinvestering i danske kvantechips10.4.2025 11:21:25 CEST | Pressemeddelelse
Med et indskud på 75 mio. kr. er PensionDanmark største investor i en fundingrunde i det danske selskab Sparrow Quantum, som er verdensførende inden for fotoniske kvantechips.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum