MT Højgaard Holding A/S
4.2.2021 13:31:37 CET | Globenewswire | Pressemeddelelse
MT Højgaard Holding A/S’ forretningsenhed MT Højgaard International har med virkning fra 1. januar 2021 købt 80% af aktierne i den færøske virksomhed RTS Contractors. Virksomhedens stiftere, brødrene Svend og Andrias Lamhauge, fortsætter som medaktionærer og udgør fortsat virksomhedens ledelse. Handelen er betinget af konkurrencemyndighedernes godkendelse.
Med købet styrker MT Højgaard International sin position på Færøerne og i Grønland og får adgang til stærke kompetencer inden for jord- og anlægsopgaver, herunder sprængninger under arktiske forhold.
MT Højgaard International har samarbejdet med RTS Contractors som underleverandør på flere entrepriser på Færøerne og i Grønland. Med købet positionerer MT Højgaard International sig til den forventede vækst i de nordatlantiske markeder. Det færøske anlægsmarked har p.t. en værdi på over 200 mio. kr., og markedet forventes at stige drevet af flere boligbyggerier, offentlige infrastrukturprojekter og efterspørgsel på bassiner til fiskeindustrien og tunneler.
"Der er spændende vækstmuligheder i de nordatlantiske markeder, og vi glæder os til at bygge videre på det gode samarbejde med Svend, Andrias og de dygtige medarbejdere hos RTS Contractors om at styrke vores fælles position og tilbud til kunderne. Sammen får vi en geografisk og kompetencemæssig dækning, der kan skabe stor værdi for kunderne og stille os stærkere i konkurrencen," siger Peter Kofoed, direktør i MT Højgaard International.
RTS Contractors har base i Runavik på den sydlige Eysturoy og beskæftiger 29 medarbejdere. Virksomheden blev etableret i 1997 og har siden 2007 også arbejdet i Grønland. Virksomheden fik i regnskabsåret 2019/20 en omsætning på 28 mio. kr. efter 19% vækst, mens overskudsgraden var 9,6%. I indeværende regnskabsår er væksten fortsat.
RTS Contractors fortsætter under eget navn og vil både løse opgaver for eksterne kunder og i samarbejde med MT Højgaard Internationals øvrige selskaber.
"MT Højgaard International får adgang til stærke specialistkompetencer og øger leverancesikkerheden på en række større projekter med købet af RTS Contractors. Det danner grundlag for at skabe vækst i de kommende år i tråd med vores strategi," siger Morten Hansen, administrerende direktør og koncernchef i MT Højgaard Holding.
MT Højgaard International løser bygge-, anlægs- og installationsopgaver på udvalgte internationale markeder for private og offentlige kunder. Kernegeografierne er Færøerne, Grønland, Maldiverne og udvalgte lande i Afrika gennem det delejede portugisiske selskab, Seth.
Yderligere oplysninger:
Henvendelse til administrerende direktør og koncernchef i MT Højgaard Holding, Morten Hansen, og direktør for MT Højgaard International, Peter Kofoed, kan ske på telefon +45 22 70 93 65.
Vedhæftet fil
For at se dette indhold fra www.globenewswire.com, så skal du give din accept på toppen af denne side.For at se dette indhold fra ml-eu.globenewswire.com, så skal du give din accept på toppen af denne side.
Information om Globenewswire
Følg pressemeddelelser fra Globenewswire
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Globenewswire
WOAHRAE21.2.2026 04:25:49 CET | Press release
‘The Jay Walker Podcast’ to premiere Globally on Tubi this summer
Equinox Gold Corp.20.2.2026 23:10:27 CET | Press release
Equinox Gold Announces Filing of 2025 Audited Financial Statements
Teva Pharmaceutical Industries Ltd20.2.2026 20:43:11 CET | Press release
U.S. Food and Drug Administration (FDA) Accepts Teva’s New Drug Application (NDA) for Olanzapine Extended-Release Injectable Suspension (TEV-'749) for the Once-Monthly Treatment of Schizophrenia in Adults
Harvia Oyj20.2.2026 18:00:00 CET | Press release
Harvia Oyj: Acquisition of own shares on February 20, 2026
Marimekko Corporation20.2.2026 17:45:00 CET | Press release
Marimekko Corporation: Repurchase of own shares on 20 February 2026
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
