Mr. Diabetes takker af
21.6.2022 12:00:00 CEST | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse

Den 63-årige Allan Flyvbjerg har meddelt Region Hovedstaden, at han stopper som centerdirektør med udgangen af september i år.
”Det har været seks spændende år, hvor min første opgave var at lede den proces, der skulle bringe det tidligere privatejede Steno Diabetes Center godt og sikkert ind i Region Hovedstaden. Den opgave er tilendebragt og løbende målinger viser, at de personer med diabetes, der behandles på hospitalet, er blandt regionens mest tilfredse. Det samme gælder de ansatte,” siger Allan Flyvbjerg, der har dedikeret det meste af sit arbejdsliv til diabetes.
Før jobbet som centerdirektør ved Steno Diabetes Center Copenhagen og klinisk professor ved Københavns Universitet var Allan Flyvbjerg dekan ved Aarhus Universitet igennem seks år, og før da formand for Diabetesforeningen i 11 år, og i samme periode overlæge ved Aarhus Universitetshospital og diabetesprofessor ved Aarhus Universitet.
”Rent ud sagt – jeg glæder mig”
”Nu er tiden kommet til, at jeg vil have meget mere tid med min familie og til mine mange fritidsinteresser. Jeg vil også fortsætte med noget bestyrelsesarbejde, men jeg vil rent ud sagt glæde mig til at have rigtig god tid til mine personlige nøgleinteresser,” siger Allan Flyvbjerg.
Koncerndirektør i Region Hovedstaden og bestyrelsesformand for Steno Diabetes Center Copenhagen Dorthe Crüger understreger, at den afgående direktør altid har haft et ufravigeligt fokus på at forbedre livskvaliteten og livslængden for personer med diabetes.
”Det fokus har også gennemsyret Allans arbejde på Steno Diabetes Center Copenhagen. Han har desuden sin del af æren for, at Steno Diabetes Center Copenhagen’s nye hospitalsbyggeri i Herlev har holdt tidsplan, budget og den høje kvalitet,” siger Dorthe Crüger, der tilføjer, at han har bidraget stærkt til, at Steno Diabetes Center Copenhagen er kendt nationalt og internationalt for sit banebrydende arbejde med værdibaseret sundhed.
På vegne af Region Hovedstaden vil hun gerne sige ham en stor tak for indsatsen – og held og lykke med alle de kommende planer.
Allan Flyvbjerg har valgt at opsige sin stilling godt tre måneder, før han stopper, for at give regionen god tid til at finde en ny leder for hospitalet.
Stillingen som centerdirektør på Steno Diabetes Center Copenhagen bliver slået op snarest muligt.
Kontakt:
- Allan Flyvbjerg, centerdirektør ved Steno Diabetes Center Copenhagen: 5177 9548
- Dorthe Crüger, lægefaglig koncerndirektør i Region Hovedstaden via Region Hovedstadens presse på presse@regionh.dk eller 7020 9588
Billeder
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Nyt partnerskab skal give patienter bedre adgang til celleterapi15.9.2026 09:17:12 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden og Cellerator har netop indgået et strategisk partnerskab om at styrke udviklingen og afprøvningen af avancerede behandlinger som celleterapi. Målet er at gøre vejen fra forskning til behandling kortere og give danske patienter hurtigere adgang til behandlingerne.
Markant flere lærer at redde liv12.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere end 700 beboere i 13 almene boligområder har alene i år lært livreddende førstehjælp. Det er det højeste antal, siden Region Hovedstadens Akutberedskab begyndte at uddanne beboere i områderne. Indsatsen i netop disse områder er særlig vigtig, fordi der her er flere hjertestop, samtidig med at færre overlever.
Skrøbelige ældre får måltider med hjem: Tilbud sænker risiko for genindlæggelser6.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ældre og skrøbelige patienter får gennem et ernæringsprojekt på Herlev og Gentofte Hospital små, appetitlige retter med hjem til det første døgn efter udskrivelse fra hospitalet. Foreløbige resultater viser, at patienterne er glade for tilbuddet og har en lavere risiko for at blive genindlagt efter udskrivelse.
Nyt ambulatorium skal hjælpe flere unge med psykiske sygdomme4.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden åbner nu et nyt ambulatorium for unge på Rigshospitalet. Op mod 450 unge med psykiske sygdomme vil ugentlig kunne komme til udredning og behandling i ambulatoriet. Dette vil bidrage til at nedbringe ventetiderne i børne- og ungdomspsykiatrien.
Ny rapport: Børn af forældre med psykisk sygdom i større risiko for dårlig trivsel27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Omkring tre ud af ti børn og unge i Region Hovedstaden har mindst én forælder, der er diagnosticeret eller behandlet for psykisk sygdom. Langt de fleste trives, men en ny rapport viser, at en gruppe af børnene har udfordringer med blandt andet trivsel, relationer, psykiske vanskeligheder, søvn og sundhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

