Motorvejsbro på E20 ved Taulov bliver renoveret
7.10.2022 14:00:00 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse

Fugerne på Elbodalbroen på motorvejen E20 ved Taulov har udtjent deres værnepligt og er nu så nedslidte, at det er blevet tid til at udskifte dem.
Den opgave går Vejdirektoratet i gang med mandag den 10. oktober, og hvis alt går efter planen, så er renoveringsarbejdet afsluttet i midten af december.
Vejarbejdere vil dog allerede være at finde på motorvejsbroen i dag, da der skal laves åbninger i autoværnet, inden man kan gå i gang med at lave en overledning.
Sådan foregår arbejdet
Udskiftningen af fugerne bliver udført på en brohalvdel ad gangen og kræver, at man samler trafikken på den anden brohalvdel, hvor der så vil være ét spor i hver retning.
Fugerne er en vigtig del af broen, da de sørger for, at brodækket kan bevæge sig, når der er temperatursvingninger eller andre bevægelser på grund af vejr og vind. Fugerne sikrer, at brodækket kan udvide sig i sommervarmen og trække sig sammen i vinterkulden, uden at der bliver et hul i kørebanen. Desuden sikrer fugerne også, at der ikke løber vand ned i brodrageren, som kan medføre skader på betonkonstruktionen.
I forbindelse med udskiftningen af fugerne på Elbodalbroen vil der desuden blive udført en mindre reparation på nabobroen Mølleåbroen, som skal have nyt fugebånd i den eksisterende fuge.
Information til trafikanterne
Der vil, mens arbejdet står på, være nedsat hastighed og overhalingsforbud på strækningen. Der må derfor forventes en del kødannelse – særligt i myldretiden.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Nøgleord
Kontakter
Tine GotthardsenIngeniørVejdirektoratet
Tlf:72 44 22 85tigo@vd.dkVejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon:
Tlf:20 61 26 64Vejdirektoratets pressetelefon:
Tlf:51 83 33 93Billeder

Information om Vejdirektoratet
VejdirektoratetCarsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Vejdirektoratet sprænger trætoppe for at skabe nye levesteder25.9.2026 10:12:53 CEST | Pressemeddelelse
Kontrollerede sprængninger skal hjælpe flagermus, fugle og insekter med at finde nye levesteder. Indsatsen skal afbøde påvirkningen af naturen i forbindelse med anlæggelsen af Kalundborgmotorvejen.
4 kilometer sekssporet motorvej omkring Horsens åbner senest 30. september24.9.2026 15:18:39 CEST | Pressemeddelelse
Trafikanter på E45 Østjyske Motorvej kan snart glæde sig til, at endnu fire kilometer udvidet motorvej åbner på strækningen mellem Vejle og Skanderborg.
Vejdirektoratet inviterer til informationsmøde om ny cykelsti mellem Hillerød og Helsingør23.9.2026 08:21:41 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 30. september inviterer Vejdirektoratet til informationsmøde om en ny dobbeltrettet cykelsti fra Kongevejen til E47 på strækningen mellem Hillerød og Helsingør. Cykelstien bliver første etape af en sammenhængende supercykelsti, der skal gøre det mere sikkert at cykle mellem de to byer.
To nye broer ved Kalundborgvej åbner for trafik22.9.2026 10:42:22 CEST | Pressemeddelelse
I denne uge åbner Vejdirektoratet for trafik på to nye broer, der skal lede trafikken over den kommende motorvej. I forbindelse med åbningen af broerne bliver en strækning af Skovbakkerne lukket permanent.
Større reparation af Vejlefjordbroen går i gang21.9.2026 12:56:16 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet udskifter fuger på Vejlefjordbroen i de sydgående spor af E45 Østjyske Motorvej. Arbejdet bliver udført fra starten af oktober til starten af november. Broreparationen vil genere trafikken på E45 Østjyske Motorvej.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum