Motionister i Limfjordstunnelen giver trængsel i Aalborg
12.5.2023 11:15:00 CEST | Vejdirektoratet | Nyhed

Der forventes at blive en del trængsel i og omkring Limfjordstunnelen lørdag 13. maj, hvor den 582 meter lange sænketunnel mellem Aalborg og Nørresundby bliver indtaget af motionister i tusindvis.
Det skyldes, at der både bliver afholdt Aalborg Halvmarathon og WALKin Nordjylland.
Afviklingen af de to motionsbegivenheder betyder, at trafikken på E45 ved Limfjordstunnelen vil være påvirket i tidsrummet fra kl. 17.00 til 22.00.
Limfjordstunnelens vestlige rør vil være spærret, mens de to events finder sted. Til gengæld vil der være åben for trafik i begge retninger i det østlige spor. Hastighedsgrænsen vil dog blive sat ned fra 90 til 50 km/t.
Derudover bliver frakørsel 23 Kridtsvinget spærret, mens trafik mod syd med ærinde i Aalborg vil blive henvist til frakørsel 24 Øster Uttrup Vej, hvor den ledes ad Øster Uttrup Vej og Øster Sundby Vej frem til Østre Allé. Tilkørslen fra Kridtsvinget mod nord vil fortsat kunne benyttes.
Vejdirektoratet opfordrer deltagere til Aalborg Halvmarathon og WALKin Nordjylland og øvrige trafikanter til at afsætte ekstra rejsetid og følge Vejdirektoratets trafikråd på dagen.
Gode råd til trafikanter
For deltagere:
- Kører du i bil, så kør i god tid, da trafikken vil være påvirket.
- Søg aktuel trafikinformation på Trafikinfo.dk, før du kører.
- Hold dig orienteret og hør P4, mens du kører.
For øvrige trafikanter:
- Forvent ekstra rejsetid, da trafikken vil være påvirket.
- Trafikken i Limfjordstunnelen bliver afviklet i det østlige rør fra kl. 18.00 til 22.00.
- Frakørsel 23 Kridtsvinget er spærret i tidsrummet kl. 18.00 til 22.00. Brug i stedet frakørsel 24 Øster Uttrup Vej.
- Søg aktuel trafikinformation på Trafikinfo.dk, før du kører.
- Hold dig orienteret og hør P4, mens du kører.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Nøgleord
Kontakter
Søren AndersenOmrådechefVejdirektoratet
Tlf:72 44 24 44soan@vd.dkVejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon:
Tlf:20 61 26 64Vejdirektoratets pressetelefon:
Tlf:51 83 33 93Billeder

Information om Vejdirektoratet
VejdirektoratetCarsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Færre unge cykler: Nu tester nyt projekt, hvad der kan få gymnasieelever tilbage i sadlen15.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Nationale Videnscenter for Cykelfremme skal i et nyt projekt undersøge og afprøve, hvilke indsatser der kan gøre cyklen til et mere attraktivt transportvalg blandt gymnasieelever.
Vejarbejde i rundkørsel ved Tofterup15.9.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag 16. september begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten i rundkørslen på Tingvejen ved Tofterup.
Vilsundbroen lukker for biltrafik i nattetimerne i denne uge14.9.2026 14:20:43 CEST | Nyhed
Vilsundbroen vil være spærret for biltrafik i denne uge (uge 38) på grund af reparation af broens dilatationsfuger. Det drejer sig om perioden fra mandag den 14. september klokken 00.05 til fredag den 18. september klokken 05.15.
Spærring af til- og frakørsler på E45 ved Horsens S og Horsens C14.9.2026 13:55:19 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet lægger i løbet af efteråret det sidste lag asfalt på E45 Østjyske Motorvej omkring til- og frakørslerne 57 Horsens S og 56b Horsens C. Det betyder kortere periodevise spærringer af ramperne frem til slutningen af oktober.
Vejarbejde spærrer Kalundborgvej ved Dønneland14.9.2026 13:54:39 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet går i gang med sidste del af asfaltarbejdet på Kalundborgvej fra Forsingevej til Dønneland. I den forbindelse bliver strækningen spærret for trafik fra den 17. til 24. september i tidsrummet 19.00 til 5.00.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum