MOT Danmark og OB indleder samarbejde

Del

Det er med stolthed at OB og MOT Danmark kan offentliggøre et samarbejde de to organisationer imellem. Det er en samarbejdsaftale der handler om at repræsentere hinanden som ambassadører og rollemodeller i forhold til skoler og nærmiljø.

Det handler om at skabe gode og vedvarende oplevelser for de unge på Fyn, og hermed er samarbejdet oplagt. ”OB er en klub der altid har haft sine rødder på plads, og værdierne fast forankret i lokalmiljøet. MOT ser store synergieffekter i vores approach til lokalmiljøet og erhvervslivet på Fyn” udtaler Mark Vogel, leder af MOT Danmark.

Samarbejdet indeholder følgende punkter:

-OB og spillerne i superligatruppen er ambassadører for MOT Danmark

-Der vil blive arrangeret rundvisninger, kampe samt besøg på skolerne

-OB vil blive indrulleret i MOT´s arbejde med skolerne på Fyn

-De to organisationer vil fremme hinandens arbejde via de kommunikationsplatforme og sociale medier som der bruges i dag.

CSR initiativer skal ikke bare se pæne ud på papiret. De skal gavne i nærmiljøet, det mener kommerciel direktør fra OB, Jack Jørgensen, der nu starter et tæt samarbejde op med MOT.

OB er et sportsbrand med mange unge fans og følgere. Derfor er det naturligt for OB, at lade vores CSR-arbejde være en investering i vores fremtidige fans og kunder, og at en del af OB’s kerneværdi netop er modet til at turde, gør samarbejdet så meget mere oplagt.

”MOT arbejder med at skabe trygge ungdomsmiljøer på skolernes ældste klassetrin både i og uden for skolen, og skabe plads til forskellighed i hverdagen. Det tror jeg også på vil komme vores brand til gavn i fremtiden, både på fans- og spillersiden,” fortæller Jack Jørgensen, kommerciel direktør fra OB.

Mark Vogel, daglig leder for MOT, er enig i Jack Jørgensen’s betragtning om, at programmet kan komme til at gavne et sportsbrand som OB.

”I vores program arbejder vi på, at styrke børnenes selvværd og mod både i og uden for skolen. De får en række redskaber, som vil styrke dem når de møder udfordringer i hverdagen. Når skoleelever i Odense og omegn og dermed fans og tilhængere af OB har disse redskaber med sig og samtidig står ved egne grænser og værdier i deres hverdag, så smitter det af på hele nærmiljøet,” siger Mark Vogel.

OB glæder sig til samarbejdet med non-profit organisationen MOT, der startede op i Danmark i 2013 og i dag har MOT på skoleskemaet i mere end 50 skoler landet over. Heriblandt 7 skoler på Fyn.

”Da jeg hørte om MOT, faldt det mig meget naturligt at starte et samarbejde op. Vi har i OB et stærkt fokus på vores rolle i nærmiljøet og da vi har et stærkt værdifællesskab med MOT var der ikke langt til beslutningen” siger Jack Jørgensen.

Om MOT

MOT er en holdningsskabende organisation, som arbejder for og med unge. MOT’s mål er at bidrage til at skabe robuste unge der inkluderer alle, ved at implementere en helheds-model for, hvordan en kommune eller skole kan arbejde med unge.

Programmet henvender sig til 7. – 9. klasse i folkeskolen. Der er fokus på de unge i skolen og i fritiden. MOT bruger ung til ung-formidling, øvelser, gode fortællinger, dialog og rollespil for at gøre de unge bevidste om værdien i at træffe egne valg, tage vare på hinanden og vise mod.

MOT blev grundlagt i Norge i 1997 af fire topidrætsudøvere. Initiativtagerne var cykelrytteren Dag Otto Lauritzen, fodboldlegenden Rune Bratseth og OL-skøjteløberne Atle Vårvik og Johann Olav Koss.

For yderligere information, kontakt Jack Jørgensen, OB på tlf. 51 80 88 18 eller Mark Vogel, MOT Danmark på tlf. 2118 6609

Kontakter

Jack Jørgensen, OB, 51 80 88 18
Mark Vogel, MOT Danmark, 21 18 66 09

Billeder

Links

Information om MOT Danmark

MOT Danmark



Følg pressemeddelelser fra MOT Danmark

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.