Morten Skov Mogensen er ny generalsekretær i Blå Kors Danmark
28.4.2023 12:04:43 CEST | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse

Morten Skov Mogensen er blevet ansat som ny generalsekretær i Blå Kors Danmark med tiltrædelse pr. 1. juni.
Han overtager posten efter den nuværende generalsekretær Christian Bjerre, som i februar meddelte, at han til sommer trækker sig tilbage og går på pension.
Som ny generalsekretær i Blå Kors Danmark skal Morten Skov Mogensen stå i spidsen for en social og diakonal hjælpeorganisation, der tæller 689 medarbejdere og over 3.800 frivillige og som blandt andet driver bo- og behandlingstilbud til hjemløse og mennesker med misbrug, væresteder og terapitilbud til børn og unge.
"Det er med stor glæde og ydmyghed, at jeg træder ind i Blå Kors, som står for en omfattende og kompetent indsats for udsatte i hele landet. Jeg ser frem til sammen med de mange ansatte og frivillige at bære det flotte værdibåret arbejde videre til gavn for mennesker på samfundets kanter", siger Morten Skov Mogensen.
Morten Skov Mogensen har mere end 10 års erfaring med ledelse fra større offentlige og diakonale organisationer. Fra 2012 til 2021 var han generalsekretær i KFUM's Sociale Arbejde, der ligeledes hjælper mennesker i udsatte livssituationer. Senest har han været ansat som direktør for Danske Diakonhjem.
I sine mere end otte år i KFUM's Sociale Arbejde har han blandt andet været med til at vækste organisationen og udvikle en række nye indsatser så som retshjælp til udsatte borgere og Social Drive Out, hvor man rækker ud til borgere i yderområder.
Engageret leder med øje for mennesker
Gennem sit arbejdsliv har han engageret sig i en lang række råd og bestyrelser som for eksempel Frivilligrådet, Rådet for Socialt Udsatte, Center for Frivilligt Socialt Arbejde og bestyrelsen i Selveje Danmark.
"Jeg ser frem til at arbejde sammen med de dygtige folk, organisationer, fonde og myndigheder på udsatteområdet, så vi sammen kan være både aktør og talerør for dem, som ofte ikke bliver hørt. Alt for mange mennesker står uden for samfundets fællesskaber med behov for hjælp og støtte. En fælles indsats og samarbejde skaber de bedste og dybeste forandringer, og det skylder vi sammen at tage hånd om”, siger Morten Skov Mogensen.
Morten Skov Mogensen er 52 år gammel og er opvokset i Herning. Han har en bachelor- og kandidatuddannelse i statskundskab (cand.scient.pol.) fra Aarhus Universitet og har senere læst en master i offentlig ledelse. Han er desuden uddannet reserveofficer i Forsvaret med rang af kaptajn og har arbejdet som højskolelærer og projektleder på Silkeborg Højskole.
Om ansættelsen af den nye generalsekretær siger landsformand i Blå Kors Danmark Dan Månsson:
"Vi glæder os meget til samarbejdet med Morten. Vi er både glade og taknemmelige for, at han stiller sig til rådighed, så det har været muligt for os at rekruttere en så dygtig kandidat til posten," siger han.
Til daglig bor Morten Skov Mogensen i Silkeborg sammen med sin kone og deres tre børn.
Kontakter
Morten Skov MogensenKommende generalsekretær i Blå Kors Danmark
Tlf:40 41 12 30Thomas Røddik KorneliussenChef for kommunikation og CSR i Blå Kors Danmark og TUBA
Tlf:26 20 20 46trk@blaakors.dkBilleder

Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Næsten 7.000 ansøgninger om julehjælp på bare ét døgn21.10.2026 05:37:47 CEST | Pressemeddelelse
Aldrig før har Blå Kors Danmark modtaget så mange ansøgninger om julehjælp i løbet af det første døgn. Siden organisationen åbnede for årets julehjælp, er 6.880 ansøgninger strømmet ind fra børnefamilier.
Når pengene ikke rækker til jul: Blå Kors åbner for julehjælp20.10.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
For børnefamilier med en presset økonomi kan julen være forbundet med bekymringer om, hvordan pengene skal række til både mad og gaver. Nu åbner Blå Kors Danmark for ansøgninger til årets julehjælp.
Flere end 300 udsatte danskere får gratis synstest og briller5.10.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
22 Louis Nielsen-butikker åbner torsdag aften den 8. oktober efter normal lukketid. I samarbejde med Blå Kors Danmark holder butikkerne nemlig ekstraordinært åbent for udsatte danskere, som ikke har ressourcerne til at prioritere deres syn eller få råd til nye briller.
Nyt fællesskab for unge i Frederikshavn: Her er døren åben søndag aften1.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvor går man hen, hvis man ikke har nogen at spise sammen med eller snakke med? Blå Kors Danmark har åbnet det nye ungetilbud Udsigten i Frederikshavn. Her kan unge mellem 18 og 35 år blive en del af et fællesskab.
Blå Kors Genbrug åbner ny butik i Næstved 8. oktober29.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 60 frivillige er allerede klar til at tage imod kunderne i den nye 1.200 kvadratmeter store butik på Lunavej 3.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
