Danske Andelskassers Bank A/S

Morten Skipper ny filialdirektør i Andelskassen i Randers

Del

Den 1. september tiltræder Morten Skipper som ny filialdirektør i Danske Andelskassers Bank – hvis filialer i daglig tale er kendt under navnet Andelskassen – i Randers. Her skal han stå i spidsen for 15 medarbejdere både indenfor privat- og erhvervsområdet.

34-årige Morten Skipper kommer fra en stilling som souschef i erhvervsafdelingen i Sparekassen Vendsyssel (tidligere Østjydsk Bank) i Mariager. Han har været ansat i Østjydsk Bank siden 2004, først som elev, siden hen som privatkunderådgiver. De seneste 9 år har han primært beskæftiget sig med erhvervskunder.

Morten Skipper bor i Kristrup sammen med sin hustru Mette og børnene Freja på 3 ½ år og Villum på 6 måneder. Han er født og opvokset i Randers og har dermed et stort lokalkendskab. Fritiden bruger Morten sammen med familie og venner, men der bliver også tid til lidt løb og styrketræning og et godt glas rødvin – helst fransk – ligesom han sidder klar på lægterne, når Randers FC spiller.

”Jeg ser meget frem til at blive del af en mellemstor bank som Andelskassen, der tager afsæt i en stærk lokal forankring og en oprigtig interesse for sine kunder. Banken har en spændende vækststrategi, som jeg nu med udgangspunkt i Randers skal være med til at føre ud i livet. Og så passer det rigtig godt til mit temperament, at Andelskassen er kendetegnet ved korte beslutningsveje og en flad organisation. Det er også en klar fordel for kunderne, fordi det betyder, at de altid får hurtigt svar,” siger Morten om baggrunden for sit jobskifte og tilføjer:

”Derudover er det også et spændende tidspunkt at komme til Randers rent arbejdsmæssigt. Der sker pt. mange spændende ting i byen med bl.a. byggeri og nye virksomheder, og jeg vil gøre mit til, at Andelskassen kan være med til at fortsætte den gode udvikling for byen.”

Kontakter

Yderligere information
Ønskes yderligere information, kan kommunikationschef Tine Martlev Pallesen i Danske Andelskassers Bank kontaktes på telefon 87 99 30 33 / mobil 23 72 55 70 eller pr. mail tmp@dabank.dk.

Billeder

Information om Danske Andelskassers Bank A/S

Danske Andelskassers Bank A/S
Danske Andelskassers Bank A/S
Baneskellet 1, Hammershøj
8830 Tjele

https://www.andelskassen.dk

Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye