Morten Kirkskov fortsætter som skuespilchef
Morten Kirkskov har siden 2015 stået i spidsen for Det Kongelige Skuespil, og det glæder Det Kongelige Teater at kunne meddele, at han fortsætter yderligere fire år i stillingen.
Bestyrelsesformand Bertel Haarder udtaler: ”Med Morten Kirkskov som skuespilchef har skuespilscenen haft betydelig publikumsfremgang med et varieret repertoire, klassikere såvel som nyskabelser, der har skabt opmærksomhed og fået nye målgrupper i tale.”
”Jeg er meget glad for, at Morten Kirkskov skal stå i spidsen for skuespillet i fire år mere. Skuespillet har været i en forrygende udvikling, hvor Morten med intelligens og nysgerrighed i valg af både skuespillere og repertoire både har realiseret en række markante succeser, i formater fra de helt små til de allerstørste, og har formået at skabe kunstnerisk udvikling og vise mod. Jeg glæder mig til at Morten vil fortsætte denne udvikling,” udtaler teaterchef Kasper Holten.
Også Morten Kirkskov ser frem til at fortsætte arbejdet med at udvikle Det Kongelige Skuespil, herunder udviklingen af ny dansk dramatik samt at udbrede skuespillet rundt om i Danmark.
"Jeg har med stor lyst ansøgt om og efter samtale med Kasper Holten og Bestyrelsen også fået tilbudt at fortsætte som Skuespilchef i en ny periode. Jeg glæder mig til, på baggrund af nye idéer og de erfaringer, jeg allerede har, at præge Skuespillet og være med til at afstikke den kunstneriske og publikumsmæssige udvikling for Det Kongelige Teater i en tid og verden, som er så vild og kontrastfyldt, som den er lige nu," siger Morten Kirkskov.
Morten Kirkskov er uddannet skuespiller og har siden sin debut i 1990 optrådt blandt andet på Det Kongelige Teater og på en lang række andre teatre især i Københavnsområdet. Som skuespiller har Morten medvirket i flere tv-serier, senest i Borgen - Riget, Magten og Æren på DR TV.
Morten Kirkskov virker desuden som iscenesætter og modtog i 2017 Årets Reumert som bedste instruktør for sin udgave af Lang dags rejse mod nat på Det Kongelige Teater. Morten praktiserer stadig sin metier som sceneskuespiller og medvirkede således i sæson 2017/2018 og 2018/2019 på Store Scene i Scener fra et ægteskab, og han kan i sæson 2022/2023 opleves i Matthew Lopez’ maratonforestilling Arven.
Morten Kirkskov kom fra en stilling som teaterchef for Aalborg Teater, hvor han virkede fra 2011-15.
Nøgleord
Kontakter
Annette Julie BergPR- og presseansvarlig, skuespil
Tlf:+45 40 86 00 03ajbe@kglteater.dkBilleder
Information om Det Kongelige Teater
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
En af verdens største musicalklassikere vender tilbage til Det Kongelige Teater6.11.2025 06:55:00 CET | Pressemeddelelse
Den succesfulde pragtopsætning af musicalklassikeren West Side Story med Leonard Bernsteins ikoniske musik, dans og Shakespearsk drama er tilbage i Operaen med nye medvirkende i hovedrollerne som Maria og Tony.
Stjernekoncert med Nikolaj Szeps-Znaider på Gamle Scene5.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den verdensberømte, danske violinist Nikolaj Szeps-Znaider vender tilbage til Det Kongelige Teater for en aften – i tæt samspil med pianisten Robert Kulek.
Songs for Murdered Sisters3.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
I samarbejde med Danner markerer Det Kongelige Teater FNs internationale dag for afskaffelse af vold mod kvinder med en opførelse af Jake Heggies og Margaret Atwoods stærke værk Songs for Murdered Sisters ledsaget af samtale og debat om partnerdrab. Blandt de medvirkende er Jens Søndergaard, Maria Rossing, Helle Fagralid og Laura Allen Müller.
Morten Hee Andersen er tilbage som den ultimative forfører Don Juan30.10.2025 07:31:39 CET | Pressemeddelelse
Sammen med flere nye medspillere kan Morten Hee Andersen igen opleves som Don Juan, der forfører publikum i Anna Balslevs sanselige iscenesættelse. Fra den 13. november inviteres publikum ind i Don Juans forførelsesrum, hvor man bl.a. kan opleve Özlem Saglanmak og Laura Skjoldborg som nye rollebesætninger.
Det Kongelige Operakor på turné til Italien29.10.2025 14:09:17 CET | Pressemeddelelse
Det Kongelige Operakor har i denne sæson et særligt fokus på at synge på italiensk. Den 2. november kan koret opleves i sæsonens anden korkoncert med italiensk opera på programmet, og senere i november tager Det Kongelige Operakor på turné til Italien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
