Esbjerg Kommune

Morgenrøden i Esbjerg får besøg fra Grønland

Del
Medlem af det grønlandske landsting, tidligere kulturminister på Grønland, Doris Jakobsen Jensen, lægger mandag den 8. august vejen forbi værestedet Morgenrøden på Gl. Vardevej i Esbjerg for at hilse på borgere med grønlandsk baggrund i Esbjerg og høre mere om det kommunale tilbud.

Heldigvis lever langt de fleste grønlændere i Danmark helt normale liv, men for nogle har livets vej ikke været helt lige, og når man som grønlænder i Danmark får brug for social støtte, rammer de normale tilbud ikke altid ens behov.

Det ved medlem af det grønlandske landsting, Inatsisartut, Doris Jakobsen Jensen, for hun var som medlem af Folketinget selv med til at sætte emnet på dagsordenen:

- Selvom de fleste klarer sig glimrende i Danmark, er der nogle, som af forskellige grunde får brug for hjælp. Selvom vi er danske statsborgere, så er der stor forskel på vores lande, og derfor er der også behov for en specialiseret indsats til dem, der måtte få brug for det. Hvis det danske system forstår de grønlandske medborgeres behov – både de sproglige, de kulturelle og de sociale behov – er der meget større chance for, at borgerne kommer til at trives igen, siger Doris Jakobsen Jensen.

Den tidligere grønlandske minister for bl.a. kultur og uddannelse glæder sig derfor til at besøge værestedet Morgenrøden på Gl. Vardevej på mandag den 8. august. Her vil hun høre mere om det kommunale tilbud og hilse på borgere med grønlandsk baggrund – både brugere såvel som ikke-brugere af tilbuddet - sammen med sin danske socialdemokratiske kollega Anders Kronborg. Doris er i Esbjerg i forbindelse med Socialdemokratiet i Nordisk Råds sommermøde, der i år foregår i Esbjerg.

Social støtte
Formand for Social & Arbejdsmarkedsudvalget i Esbjerg Kommune, Jakob Lykke, ser frem til besøget:

- Vi er stolte over at have et tilbud som Morgenrøden. Det er et tilbud, vi som kommune prioriterer at have, fordi vi gerne vil sikre social støtte og et sted at være til blandt andet vores medborgere med grønlandsk baggrund. Vi deler meget gerne vores erfaringer på området med Doris Jakobsen Jensen, siger Jakob Lykke.

Morgenrøden gør hver dag en forskel for beboere omkring Gl. Vardevej, Ved Skoven, Nørvang og Skovkanten i Esbjerg. Her kan man komme forbi og få en snak med medarbejderne, dyrke et fællesskab, og få hjælp og støtte med fokus på livskvalitet og sundhed. Det kommunale værested arrangerer og koordinerer fælles aktiviteter i og ude af huset ud fra brugernes ønsker og behov og fungerer som brobygger til det øvrige samfund.

Fakta

Besøget finder sted på Morgenrøden, Gl. Vardevej 63, st., 6700 Esbjerg, mandag den 8. august 2022 kl. 11 - 13. Pressen er velkommen til at deltage.

Kontakter

Jakob Lykke, formand for Social & Arbejdsmarkedsudvalget i Esbjerg Kommune, tlf. 29 39 34 18


Mikkel Schøler, politisk rådgiver for S-gruppen i Nordisk Råd, tlf. 61 62 52 18, Mikkel.Scholer@ft.dk

Links

Information om Esbjerg Kommune

Esbjerg Kommune
Esbjerg Kommune
Torvegade 74
6700 Esbjerg

76161616http://www.esbjerg.dk

Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.

I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.

Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.

Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye