Mona er på Arne-pension: Jeg har kunne skære drastisk ned på smertestillende
Formand for HK Anja C. Jensen på besøg hjemme hos HK'er Mona Mejlby. Foto: Anna Christensen.
I en af søndagens store nyhedsudsendelser fremlægges der tal for, at flere danskere vælger seniorpension end den tidlige pension. Seniorpensionen giver en højere ydelse, og man kan være på den i længere tid. Men man skal visiteres til ordningen og have en arbejdsevne under 15 timer. Og det får formanden for HK Anja C. Jensen til at understrege, at der er brug for begge ordninger:
- Vi har brug for både seniorpensionen og den tidlige pension. For vi skylder simpelthen dem, der kom først ind på arbejdsmarkedet, at de også får mulighed for at gå værdigt ud. Og vi har desværre en del eksempler blandt vores HK'ere på, at de ikke er ’syge nok’ til en seniorpension, men alligevel har brug for en ordning, der kan gribe dem.
Tal fra borger.dk, der bliver lagt frem i udsendelsen viser, at 19.903 fået seniorpension, mens kun 7.753 personer har fået Arne-pension. Det overrasker ikke formanden for HK. Hun understreger, at der jo netop er tale om en relativt lav ydelse, som man kun kan være på i få år. Derfor vælger de fleste at fortsætte med at arbejde og tjene en fuld løn. Men hun er glad for, at der er en mulighed – og for nogen ligefrem en redningsplanke - hvis behovet opstår:
- Nogen af dem, der vælger den tidlige pension har brug for en redningsplanke, andre er mætte af arbejdslivet. Begge grupper har brug for at trække sig efter næsten et halv århundrede på arbejdsmarkedet, hvor de har betalt skat og passet deres ting. De er der også. Og de er altså klar til at vælge en lav ydelse i et par år, for at få et bedre seniorliv på sigt. Godt, at ordningen også er der for dem. Godt, at man kan få den uden at skulle vurderes, visiteres, afprøves, måles og vejes. Det skal vi holde fast i, siger Anja C. Jensen, formand for HK.
Nedslidt, men ikke nedslidt nok til seniorpension
Mona Mejlby er 66 år og HK’er. Hun fik tilkendt retten til tidlig pension per 1. januar 2022.
Hun har ondt i nakken, lænden og ryggen og har slidgigt i hænderne. Nakke- og rygsmerterne mener hun selv skyldes, at hun i så mange år arbejdede i dårlige arbejdsstillinger. Mona er glad for, at der er en ordning, der kunne gribe hende uden, at hun skulle igennem et forløb, hvor hun skal visiteres. Men hun er ærgerlig over hele tiden at skulle 'forsvare' sin ret til at gå tidligere:
- Jeg synes, at det er frustrerende, at jeg skal forsvare mig hele tiden bare, fordi jeg har arbejdet på et kontor og ikke en byggeplads. Det gør mig ked af det. Mine næsten 50 år på arbejdsmarkedet har sat sig sine spor, men Arne-pensionen betød, at jeg kunne skære drastisk ned på den smertestillende medicin. Det er fantastisk.
Og det har virkelig hjulpet Mona, at hun nu kan tage tingene mere i sit eget tempo:
- Jeg kan kun sige, at jeg oplever, at jeg har fået mit liv tilbage efter jeg har fået den tidlige pension. Jeg har fået overskud og en helt anden ro på, så jeg fx kan gå ture. Det lyder måske ikke af så meget, men det betyder alt for mig.
HK’s egne tal viser, at der per d. 9. september 2022 er 1391 HK’ere, der har fået tilkendt retten til tidlig pension.
Kontakter
Tina Mellergaard JensenPresserådgiverHK Danmark
Tlf:42722378tina.mellergaard@hk.dkInformation om HK Danmark
Følg pressemeddelelser fra HK Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Danmark
Fik hjertesvigt pga. chefen: I dag skal Hannes sag for landsretten19.4.2024 06:03:04 CEST | Pressemeddelelse
Selv om Hanne Simonsen har rettens ord for, at hun fik hjertesvigt pga. et opkald fra sin daværende chef, forsøger arbejdsgiver at løbe fra sit ansvar. I dag skal sagen for Vestre Landsret. Og dommen risikerer at få enorme konsekvenser for arbejdsskaderamte.
Mads er årets "Mest ansvarlige kollega"18.4.2024 20:54:05 CEST | Pressemeddelelse
Mads Elkjær Höck er årets ”Mest ansvarlige kollega” – en af de fire specialpriser i HK´s pris ”Danmarks Bedste Kollega”. Han får prisen for sit ansvar for opstarten af Kontrolgruppen i Aabenraa Kommune og for altid at tage ansvar for det sociale miljø med sit gode humør.
Fynske Sofie er årets ”Mest engagerede kollega”18.4.2024 20:52:07 CEST | Pressemeddelelse
Sofie Wulf er årets ”Mest engagerede kollega” - en af de fire specialpriser i HK´s pris ”Danmarks Bedste Kollega”. Hun er HR-konsulent på Odense Universitetshospital, og hun får prisen for med kollegernes ord at være en, som har øje for kollegerne, og samtidig er hun stuktureret og god til at lære fra sig.
Jakob er årets ”Mest inkluderende kollega”18.4.2024 20:50:43 CEST | Pressemeddelelse
Jakob Vinum Pedersen er årets ”Mest inkluderende kollega” – en af de fire specialpriser i HK´s pris ”Danmarks Bedste Kollega”. Han er skolelærer på Søholmskolen, og han får prisen for ikke kun at bidrage med sin egen viden, men også at tage imod andres viden og hjælpe svære klasser godt på vej.
Helle er årets "Mest hjælpsomme kollega"18.4.2024 20:47:42 CEST | Pressemeddelelse
Helle Bryde Bachmann er årets ”Mest hjælpsomme kollega” – en af de fire specialpriser i HK´s pris ”Danmarks Bedste Kollega”. Hun er HR projektkoordinator på Københavns Professionshøjskole og får prisen for med kollegernes ord at være topprofessionel og have hjertevarme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum