Molslinjen intensiverer kampen mod virus
Danmarks største indenrigs færgerederi, Molslinjen intensiverer nu indsatsen for at bekæmpe corona og andre fremtidige vira, og er som det første færgerederi i Danmark blevet certificeret med ”SafeGuard” fra Bureau Veritas.
”SafeGuard” er et af de værktøjer, Bureau Veritas har udviklet til at hjælpe virksomheder med at komme godt og sikkert i gang igen efter COVID-19-udbruddet. Med dette certifikat dokumenterer Molslinjen, at en pålidelig, uafhængig tredjepart har gennemgået virksomhedens 15 færger i forhold til overholdelse af Søfartsstyrelsens, Molslinjens, internationale søfartsorganisationers og Bureau Veritas’ retningslinjer for sundhed, sikkerhed og hygiejne.
”Vi har lige fra begyndelsen af corona-krisen arbejdet på at skabe tryghed ved at rejse med færgerne. Med denne certificering sikrer vi ekstraordinært fokus på sikkerheden for vores gæster og medarbejderne på færgerne”, siger Molslinjens administrerende direktør, Carsten Jensen.
Det er alle færger på Molslinjens ruter, der er blevet certificeret. Det vil sige hurtigfærgerne på Kattegat og Bornholm, samt alle de konventionelle færger på Alslinjen, Bornholmslinjen, Fanølinjen, Langelandslinjen og Samsølinjen. På alle færger er der nu for eksempel indarbejdede og dokumenterede rutiner for, hvor meget håndsprit, der skal være ombord, og hvor ofte det bliver kontrolleret.
For gæsterne på færgerne bliver certifikatet synligt via en ”SafeGuard-label”, som blandt andet har en QR-kode, som gæsterne kan scanne for oplysninger om certificeringen.
Sideløbende med certificeringen arbejder Molslinjen med UV-lamper, som sættes op i hurtigfærgernes ventilation for at bekæmpe fremtidige vira og bakterier i luften.
Kontakter
Jesper MaackPR- og kommunikationschef
Tlf:20196215jma@molslinjen.dkBilleder
Information om Molslinjen A/S
Molslinjen er Danmarks største indenrigs færgeselskab. Med en flåde på 15 skibe driver selskabet i alt ni ruter fordelt på Alslinjen, Bornholmslinjen, Fanølinjen, Langelandslinjen, Molslinjen og Samsølinjen. Tilsammen har færgerne mere end otte millioner gæster årligt.
Ruterne Aarhus – Odden, Ebeltoft – Odden og Rønne – Ystad betjenes af nogle af verdens største katamaran-færger, og det gør Molslinjen til et af verdens største hurtigfærge-rederier.
I samarbejde med Herning Turist driver Molslinjen busruten Kombardo Expressen. Den kører direkte til København fra Aarhus, Randers, Aalborg og Rønne.
Molslinjen beskæftiger i dag mere end 1000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra Molslinjen A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Molslinjen A/S
Molslinjen vinder AI-award i USA16.4.2024 07:21:23 CEST | Pressemeddelelse
På en scene i Orlando, Florida blev Molslinjen i nat dansk tid udråbt som vindere af Franz Edelman Award, der betragtes som "Nobelprisen i Operations Research”. Molslinjen vandt den prestigefyldte pris foran giganter som tyske ALDI, American Airlines, McDonalds i Kina, Indiske Tata Steel Limited og hollandske Transvision.
Alslinjens elfærge søsat8.4.2024 10:09:43 CEST | Pressemeddelelse
Alslinjens nye elfærge til ruten mellem Bøjden og Fynshav kunne i weekenden for første gang vise sine flydeevner ved søsætningen på det tyrkiske værft Cemre. Se video i vedhæftede link.
Libitum gav rekord-påske på Øresund3.4.2024 13:34:54 CEST | Pressemeddelelse
Øresundslinjen kan nu sætte to streger under færgernes præstationer i den netop overståede påskeuge. Det blev en påske med rekordmange gående passagerer, og en påske hvor særligt færgernes restauranter trak mange mennesker ud på vandet. Særligt den nye restaurant på Tycho Brahe, Libitum Social Dining, fik en forrygende start.
Biler satte rekord i påsken2.4.2024 12:58:26 CEST | Pressemeddelelse
Bornholmslinjen kan nu sætte to streger under færgernes præstationer i den netop overståede påskeuge. Påsken på Bornholm blev på overførte biler bedre end nogensinde – og var på antallet af passagerer snublende nær på rekordåret 2022.
God påske på Kattegat2.4.2024 12:57:32 CEST | Pressemeddelelse
Molslinjen kan nu sætte to streger under færgernes præstationer i den netop overståede påskeuge. Påsken på Kattegat blev bedre end sidste år og antallet af biler og passagerer var tæt på rekorden i post-corona-året, 2022.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum