Molslinjen er nu hele Danmarks færgerederi
23.10.2018 15:41:20 CEST | Molslinjen A/S | Pressemeddelelse

Molslinjen overtager alle medarbejdere og skibe i Rederiet Færgen. Det betyder, at ruten Bøjden-Fynshav fremover hedder Alslinjen, ruten Esbjerg-Fanø hedder Fanølinjen, ruten Spodsbjerg-Tårs hedder Langelandslinjen og ruten Kalundborg-Ballen hedder Samsølinjen.
I forvejen driver Molslinjen Kattegatruterne mellem Aarhus-Odden og Ebeltoft-Odden samt de tre bornholmske ruter fra Rønne-Ystad, Rønne-Køge og Rønne-Sassnitz.
Hos Molslinjen glæder administrerede direktør Carsten Jensen sig.
”Alle disse færgeruter sørger hver dag for mobilitet og sammenhængskraft i Danmark. Sammen med medarbejderne vil vi nu udvikle og skabe nye aktiviteter på ruterne for at fastholde arbejdspladser og sikre, at færgeruterne også i fremtiden vil spille en væsentlig rolle i dansk infrastruktur også for de øer og lokalsamfund, som er afhængige af deres færge”
Medarbejdere og kunder vil ikke i første omgang opleve de store forandringer – men ét sted vil der inden for meget kort tid komme en afgørende ændring.
De mange daglige brugere af færgeruterne har hidtil skullet finde oplysninger og booke deres rejser på én fælles hjemmeside. Dette ændrer sig nu, hvor hver enkelt rute får sin egen hjemmeside.
”Med én hjemmeside for hver rute gør vi det hurtigere og mere overskueligt for den rejsende at booke billet. Og så håber vi samtidig, at hjemmesiden vil give flere lyst til at besøge destinationerne”, siger Carsten Jensen
Kontakter
Jesper MaackPR- og kommunikationschef
Tlf:20196215jma@molslinjen.dkBilleder
Information om Molslinjen A/S
- Molslinjen råder i dag over tre moderne hurtigfærger på Kattegat; hurtigfærgen Max Mols og de to superfærger, Express 2 og Express 3, der er blandt verdens største katamaraner. Også bornholmerfærgen Povl Anker ejes i dag af Molslinjen.
- Superfærgerne kan tage op til 1.000 passagerer, 417 personbiler og 60 motorcykler samt laste campingvogne, busser og op til 30 lastbiler på en overfart.
- Molslinjen sikrer med Kattegat-ruterne Aarhus-Odden og Ebeltoft-Odden en hurtig, effektiv og behagelig rejse mellem Sjælland og Jylland.
- Molslinjen overfører mere end 1,3 mio. personbilsenheder og næsten tre mio. passagerer om året.
- I sommeren 2017 satte Molslinjen sammen med Herning Turist Kombardo Expressen på hjul. En direkte lynbus mellem Aarhus og København. I dag køres der også mellem Aalborg og København samt ruten mellem Rønne og København.
- Den 1. september 2018 overtog Molslinjen besejlingen af Bornholm. Bornholmslinjen sejler med superfærgen Express 1 mellem Rønne og Ystad og med den helt nybyggede fragt- og passagerfærge, Hammershus mellem Køge og Rønne og mellem Rønne og Sassnitz
Følg pressemeddelelser fra Molslinjen A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Molslinjen A/S
Molslinjen tar över färjetrafiken till Kosteröarna25.9.2026 11:01:21 CEST | Pressemeddelelse
Molslinjens färjefamilj växer med ännu en svensk färjelinje. På söndag den 27 september 2026 tar Molslinjen över driften av färjetrafiken mellan Strömstad och Kosteröarna.
Molslinjen overtager driften af færger til Kosterøerne i Sverige25.9.2026 11:01:21 CEST | Pressemeddelelse
Molslinjens færgefamilie har fået en lille ny i Sverige. Molslinjen skal fra på søndag den 27. september 2026 overtage driften af færgerne mellem Strömstad og Kosterøerne.
Beredskabsøvelse aflyser færger25.9.2026 09:50:32 CEST | Pressemeddelelse
En såkaldt ”full-scale” beredskabsøvelse skal afholdes ved Fanølinjen den 28. oktober. Deltagelsen af brand, politi, ambulance og søredning får som konsekvens, at rederiet må aflyse færgeafgange om formiddagen.
Molslinjen bygger kæmpe batteri på Samsø3.9.2026 10:00:33 CEST | Pressemeddelelse
Molslinjen har sat gang i planerne for et BESS-anlæg – et stort batteri på Samsø i Kattegat. Batteriet skal sikre en stabil forsyning af strøm til ruten mellem Ballen og Kalundborg, hvor elfærgen Tyrfing sejler.
Molslinjen hämtar ny CEO från Holland27.8.2026 10:00:36 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks största passagerarfärjerederi, Molslinjen, har utsett sin nya CEO. Det blir den 48-årige dansken, Rolf Nielsen, som tar med sig internationell erfarenhet från sin roll som COO på holländska Hanseatic Global Terminals i Rotterdam.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


