Moesgaard Museum udgraver vikingekonges flådehavn og skibsværft

Fra 1. september tager Moesgaard Museum fat på at udgrave vikingekongen Godfreds skibsværft, der ligger i engene ved Eskelund i Aarhus. Aarhus, der i vikingetiden blev kaldt Aros, blev grundlagt af Kong Godfred, der regerede fra omkring år 800 til 810. Skibsværftet er en del af en flådehavn ved Eskelund og blev anlagt samtidig med Aros, hvor Godfred valgte området som base for sin flåde. Flådehavnen ved Eskelund kunne nås ved at sejle fem km op ad Aarhus Å forbi byen. Her opankrede flåden før togterne ud i verden.
Området, som arkæologerne nu skal undersøge nærmere, kaldtes også i vikingetiden ”Snekkeeng” – snekke var vikingetidens ord for krigsskib. Moesgaard Museum har tidligere fundet spor af et skibsværft i engene på stedet, og dateringer viser, at værftet blev grundlagt i år 797. Ved de tidligere undersøgelser er der blevet fundet dele af vikingeskibe og værktøj. Den aktuelle udgravning skal afdække andre dele af skibsværftet og formålet med undersøgelsen er at få nyt indblik i værftets brugstid og i bevaringsforholdene på stedet. De nye udgravninger vil også kunne afdække om, der blev bygget eller repareret skibe på stedet.
Kong Godfred var en stor erobrer, der regerede over Sydnorge, Danmark, Skåne og Nordtyskland indtil Slien ved Slesvig. Fra datidens Aros bevogtede kongen den vigtige sejlads fra Jylland til Sjælland og fra Nordtyskland til Norge. Fra byen kunne Sjælland nås på et par timer med de hurtige vikingeskibe.
Den nye undersøgelse af Snekkeeng er led i et planlagt forløb, hvor der senere vil komme nye store udgravninger på stedet og i Aarhus by. Udgravningen udføres af Moesgaard Museum i perioden 1.- 15. september.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere information kan fås hos:
Museumsinspektør, ph.d, Jette Linaa,
Arkæologisk afdeling,
Moesgaard Museum
Email: jl@moesgaardmuseum.dk
Mobil 20 45 91 40
Billeder



Information om Moesgaard
Følg pressemeddelelser fra Moesgaard
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Moesgaard
Moesgaard undersøger 900 år gammel gravplads i Aarhus C27.10.2025 08:48:30 CET | Pressemeddelelse
Mere end 50 skeletter er dukket op i det centrale Aarhus, hvor Moesgaard udgraver en historisk kirkegård. Udgravningen kaster nyt lys over Aarhus’ ældste kristne historie.
Moesgaard kåret som ’Bedste attraktion i Danmark’2.10.2025 11:41:45 CEST | Pressemeddelelse
For andet år i træk har Moesgaard vundet Danish Travel Awards prestigefyldte pris.
Moesgaard fortæller Europas ukendte oprindelseshistorie1.10.2025 10:28:20 CEST | Pressemeddelelse
Særudstillingen Kelternes verden – Europas urkraft tager os mere end 2000 år tilbage i tid, hvor de vilde og mytiske keltere herskede. Udstillingen åbner på Moesgaard den 9. oktober.
Moesgaard fortæller Europas ukendte oprindelseshistorie30.9.2025 10:10:53 CEST | Pressemeddelelse
Særudstillingen Kelternes verden – Europas urkraft tager os mere end 2000 år tilbage i tid, hvor de vilde og mytiske keltere herskede. Udstillingen åbner på Moesgaard den 9. oktober.
Moesgaard inviterer pressen til åbning af ny særudstilling20.8.2025 10:34:27 CEST | Presseinvitation
Den 8. oktober markerer Moesgaard åbningen af den nye særudstilling 'Kelternes verden.' Journalister er velkomne mod tilmelding.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
