Moesgaard Museum har fået miljømærket Green Attraction

Moesgaard Museum er som et af de første museer i Danmark blevet certificeret og har fået tildelt det nye miljømærke, Green Attraction.
Moesgaard har opnået certificeringen ved at arbejde på at reducere museets miljøbelastning på en lang række områder. Det gælder blandt andet i museets cafe, som arbejder med at undgå madspild og har fokus på at bruge lokale råvarer. Museets udstillingsfolk arbejder med bl.a. genbrug af materialer og elementer fra udstillingsproduktionen, og derudover arbejder museet med at optimere mulighederne for affaldssortering for både gæster og medarbejdere.
Green Attraction er en ny miljømærkningsordning for danske attraktioner herunder museer. At blive certificeret som Green Attraction kræver, at man arbejder på at reducere sit CO2 udslip og lever op til bestemte krav inden for bl.a. vand- og energiforbrug, miljøledelse og fødevarer. For museer gælder der også særlige krav til arbejdet med bl.a. udstillinger.
”Selv om vi er et museum, der beskæftiger sig med fortiden, eller måske netop derfor, er det oplagt, at vi også bidrager til at aflevere en levedygtig planet til fremtidige generationer. Vores gæster har en klar forventning om, at vi som attraktion også er med til at passe på miljøet, og vi er stolte af, at vi er blandt de første, der bliver certificeret som Green Attraction. Med vores indsats for at opnå certificeringen har vi taget et aktivt skridt i forhold til konstant at have de miljøbevidste valg for øje og blive ved med at forbedre os på miljøområdet, ”siger driftschef Jacob Østergaard fra Moesgaard Museum.
Green Attraction ordningen er udviklet i samarbejde mellem Organisationen af Danske museer, Danske Zoologiske Haver og Anlæg, Foreningen af Forlystelsesparker, De videnspædagogiske Centre og HORESTA. Green Attractions faciliteres af Horesta og er støttet af Erhvervsfremmebestyrelsen.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere information kan fås hos driftschef Jacob Østergaard, Moesgaard Museum, mobil 40410344
Billeder

Links
Information om Moesgaard
Moesgaard er et kulturhistorisk museum, der viser arkæologiske og etnografiske udstillinger i international klasse. Museet forsker i og formidler menneskelivets mangfoldighed i et tæt samarbejde med Aarhus Universitet. Moesgaard omfatter afdelingen i Højbjerg ved Aarhus, Vikingemuseet i Aarhus, Odder og Samsø museer.
Følg pressemeddelelser fra Moesgaard
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Moesgaard
Moesgaard kåret som ’Bedste attraktion i Danmark’2.10.2025 11:41:45 CEST | Pressemeddelelse
For andet år i træk har Moesgaard vundet Danish Travel Awards prestigefyldte pris.
Moesgaard fortæller Europas ukendte oprindelseshistorie1.10.2025 10:28:20 CEST | Pressemeddelelse
Særudstillingen Kelternes verden – Europas urkraft tager os mere end 2000 år tilbage i tid, hvor de vilde og mytiske keltere herskede. Udstillingen åbner på Moesgaard den 9. oktober.
Moesgaard fortæller Europas ukendte oprindelseshistorie30.9.2025 10:10:53 CEST | Pressemeddelelse
Særudstillingen Kelternes verden – Europas urkraft tager os mere end 2000 år tilbage i tid, hvor de vilde og mytiske keltere herskede. Udstillingen åbner på Moesgaard den 9. oktober.
Moesgaard inviterer pressen til åbning af ny særudstilling20.8.2025 10:34:27 CEST | Presseinvitation
Den 8. oktober markerer Moesgaard åbningen af den nye særudstilling 'Kelternes verden.' Journalister er velkomne mod tilmelding.
Oplev vikingetiden til Moesgaard Vikingedage15.7.2025 13:36:40 CEST | Pressemeddelelse
Moesgaard Vikingedage vender tilbage til Moesgård Strand den 24.–27. juli 2025 og byder på en autentisk vikingeverden. Her kan både børn og voksne fordybe sig i spændende aktiviteter, stemningsfulde fortællinger og håndværk fra en svunden tid.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum