Guldborgsund Kommune

Modtagefunktionen for flygtninge flyttes til Nykøbing

Del
Børne, Familie og Uddannelsesudvalget i Guldborgsund Kommune foreslår at flytte den såkaldte modtagefunktion for flygtningebørn fra Stubbekøbing og Sakskøbing til Nykøbing.
Børne, Familie og Uddannelsesudvalget i Guldborgsund Kommune foreslår at flytte modtagefunktionen for flygtningebørn til Nordbyskolen (billedet) og Sophieskolen i Nykøbing.
Børne, Familie og Uddannelsesudvalget i Guldborgsund Kommune foreslår at flytte modtagefunktionen for flygtningebørn til Nordbyskolen (billedet) og Sophieskolen i Nykøbing.

Hidtil har der været modtagefunktioner på henholdsvis Sakskøbing Skole, Stubbekøbing Skole og Sophieskolen i Nykøbing. Langt de fleste flygtningefamilier bor dog i Nykøbing, så for at imødekomme flygtningefamiliernes boligsituation og den aktuelle ledige boligmasse, som kommunen råder over, foreslår udvalget, at modtagefunktionen fra det kommende skoleår alene skal ligge i Nykøbing.

Udvalget foreslår desuden, at modtagefunktionen placeres på Sophieskolen og Nordbyskolen, og at funktionen for 0. – 5. klasse placeres på Nordbyskolen, mens de nuværende modtageklasser på Sophieskolen fortsætter uændret.

”Der kommer i dag langt færre flygtningefamilier til Guldborgsund, end der gjorde tidligere, og dem, der ikke boligplaceres i Nykøbing fra deres ankomst, ender ret hurtigt med at flytte til Nykøbing. Derfor giver det god mening, at børnenes introduktion til det danske skolesystem og deres skolegang også foregår i Nykøbing,” siger Simon Hansen, formand for Børne, Familie og Uddannelsesudvalget, og fortsætter:

”På denne måde styrker vi også samarbejdet mellem skolen og hjemmet, hvilket i sidste ende er med til at sikre en bedre integration,” siger Simon Hansen.

Forslaget sendes nu i høring hos skolebestyrelserne og i de såkaldte MED-udvalg på de fire skoler: Stubbekøbing Skole, Sakskøbing Skole, Sophieskolen og Nordbyskolen.

Kontakter

Simon Hansen, formand for Børne, Familie og Uddannelsesudvalget, tlf. 25181816, mail siha@guldborgsund.dk


Kommunikationskonsulent Johanne Duus Hornemann, tlf. 25182335, mail jdh@guldborgsund.dk

Billeder

Børne, Familie og Uddannelsesudvalget i Guldborgsund Kommune foreslår at flytte modtagefunktionen for flygtningebørn til Nordbyskolen (billedet) og Sophieskolen i Nykøbing.
Børne, Familie og Uddannelsesudvalget i Guldborgsund Kommune foreslår at flytte modtagefunktionen for flygtningebørn til Nordbyskolen (billedet) og Sophieskolen i Nykøbing.
Download

Information om Guldborgsund Kommune

Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune
Parkvej 37
4800 Nykøbing F

54 73 10 00http://www.guldborgsund.dk/

Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye