VIA University College

Modeshow med flydende catwalk indtager Aarhus

Del
40 professionelle modeller går catwalk på vandet, når det spektakulære modeshow Aarhus Walks on Water indtager Aarhus havnebassin om aftenen den 16. september.

En flydende catwalk, digital scenografi og wearable tech. Det er opskriften, når 40 modeller fra Unique Models går på vandet den 16. september kl. 21.00 ved DOKK1 i Aarhus og kræser for både glamour girls og gadget guys.

Modeshowet Aarhus Walks on Water viser otte internationale unge designteams, der i samarbejde med regionale modevirksomheder indtager en flydende catwalk i Aarhus Havn.
Designerne er fundet ved talentkonkurrencen AWOW, som blev afholdt i foråret. Siden har de arbejdet sammen med hver deres regionale virksomhed om at kreere fire show pieces og fire redesigns af virksomhedens egne styles, som alle vises på den flydende catwalk.

Med Aarhus Walks on Water træder Aarhus for alvor ind på den internationale modescene på linje med Berlin, der har markeret sig med WearIT, Fashion & Tech Berlin. Samarbejdet mellem modebranchen og virksomhederne er banebrydende og det første af sin art i Danmark – når det handler om at bringe wearable tech ind i fashion og herefter præsentere samarbejderne for det brede publikum på en flydende catwalk.

3D og fremtiden kalder
Som en del af showet præsenterer Shaun Borstrock, Associate Dean for Business and Innovation på Hertfordshire University, for første gang i Danmark 10 couture 3D printede kjoler med design af Ben Eine, en af verdens førende graffitti-kunstnere. Det sker i samarbejde med projektet Modeclix, som har hjemme på Hertfordshire University og som udvikler netop 3D-teknikker til modebranchen.

”Aarhus Walks on Water er udtryk for det særlige drive, der findes i Aarhus. Digital scenografi forvandler byens havn med lys, musik og film, mens mode og ny teknologi går på vandet. Som finale på aftenens store fashion-event uddeler vi en pris på 10.000 € til bedste design-team, så vi forventer, det bliver en meget spændende aften,” siger Lene Elsner, projektleder på Aarhus Walks on Water.

Aarhus Walks on Water er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, VIA University College, Headstart Fashion og this.festival ved Filmby Aarhus/Interactive Denmark. Konceptet er udviklet af projektejer Marianne Ping Huang og projektleder Lene Elsner, begge fra Aarhus Universitet. Det designfaglige- og tekniske står VIA Design, VIA University College, for. Aarhus Walks on Water er en Commissioned Event by Aarhus2017 European Capital of Culture og støttet af Region Midtjylland og MoreCreative.

Læs mere om Aarhus Walks on Water her: www.awow2017.dk


Yderligere information:
Marianne Huang, projektejer AWOW, Aarhus Universitet T: 5137 1208, mph@cc.au.dk
Lene Elsner, projektleder AWOW, Aarhus Universitet T: 2118 6224, M: elsner@cc.au.dk
Vivian Andersen Voldgaard, VIA University College T: 8755 1436, M: viav@via.dk


Virksomheder og designere:

Kaffe, DK Company Stanislav Ondrus & Zuzana Jelcicova (Slovakiet)
Dansk Supermarked Yiyu Chen (Taiwan)
Laurie Zoltan Szepesi & Gaby Gosztola (Ungarn)
Cream, DK Company Myroslava Vetokha & Manoli Ly Pedersen (Ukraine, Danmark)
JBS Ana Manuela Secara (Rumænien)
Culture, DK Company Boa Kim & Pernille Bech-Larsen & Victor Mihaita (Sydkorea, Denmark)
Kabooki Tiia Maria Jaakkola (Finland)
Karen by Simonsen, Dana Jasinkevica (Letland)
DK Company

Program for Fashion weekend I Aarhus:
Rundt om Aarhus Walks on Water Award Fashion Show er der følgende aktiviteter:

14. september kl. 14.30 Pressemøde på Hotel Atlantic, Aarhus Walks on Water
14. september kl. 17.00 Executive talk med Kristina Dimitrova, Interlaced, ved VIA University College og Aarhus Universitet
15. september Heldagskonferencen ”Aarhus DIGI:TAL 2017” ved this.Festival
15. september kl. 20.00 Generalprøve på Aarhus Walks on Water i havnebassinet ved DOKK1
16. september kl. 21.00 Aarhus Walks on Water Fashion Show
16-17. september Box Market på havneområdet ved HSF

Billeder

Links

Information om VIA University College

VIA University College
VIA University College
Hedeager 2
8200 Aarhus N

87 55 00 00http://via.dk/

Fakta om VIA University College:

  • VIA er en professionshøjskole med 20.000 studerende og 42 forskellige professionsbacheloruddannelser i 11 af de 19 kommuner i Region Midtjylland.
  • VIA understøtter velfærdssamfundet ved blandt andet at uddanne til lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut, bioanalytiker og professionsbachelor i skat. Målrettet det private erhvervsliv udbyder VIA blandt andet uddannelser til ingeniør, bygningskonstruktør, designer og filmanimator.
  • VIA uddanner til hele den midtjyske region og har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer udbud i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
  • VIAs professionsrettede uddannelser foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis samt praktikperioder.
  • VIA er en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.
  • VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i syv forskningscentre. Forskningsaktiviteterne har fokus på fx pædagogik, læring, sundhed, demens, klima og bæredygtig udvikling.

Læs mere om VIA University College på www.via.dk

Følg pressemeddelelser fra VIA University College

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra VIA University College

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye