Turbine Forlaget A/S

Modernistisk klassiker i ny dansk oversættelse

Del
Ottende bind i Turbines serie af nyoversatte klassikere er Djuna Barnes’ modernistiske mesterværk NATTESKOV. En fortælling om 1920’ernes dekadente Paris, Wien og Berlin. Om homoseksuel kærlighed, lystløgnere, druk, kærlighed, jøder, amerikanere og det gamle Europa. Fortalt i et sprog så mørkt, dragende og smukt som en skov om natten.

NATTESKOV af Djuna Barnes er fortællingen om amerikaneren Nora Flood, der er flyttet til Paris. Her møder hun den gifte, men vilde og serielt utro Robin Vote, og de to forelsker sig. Robin Vote forlader sin mand og barn, så hun og Nora kan være sammen, men det forhindrer hende ikke i at forsvinde i dage og uger af gangen, så Nora aldrig kan være sikker på, hvor hun er. Deres forhold besværliggøres yderligere af den jaloux Jenny Petherbridge, der vil have Robin for sig selv og ikke skyr nogen midler for at få hende.

Djuna Barnes (1892-1982) var amerikansk forfatter, poet, dramatiker, journalist og kunstner. Hun var en del af den legendariske amerikanske forfatterkoloni i Paris i 1920’erne og 1930’erne. I dag regnes hun blandt de allerstørste navne i den engelsksprogede modernisme på højde med James Joyce, Virginia Woolf, T.S. Eliot og Gertrude Stein.

Fra Kristina Stoltz’ forord: ”Det er ikke en overdrivelse at tale om et før og et efter læsningen af Nightwood i mit liv som læser, ja, i mit liv i det hele taget, hvilket, jeg senere har lært, har været tilfældet for mange andre læsere også.”

Fakta om bogen:

Titel: Natteskov
Forfatter:
Djuna Barnes
Oversætter: Juliane Wammen
Forord af: Kristina Stoltz
Forlag: TURBINE
ISBN: 978-87-406-5855-2
Sidetal: 204
Vejl. pris: 229,95 kr.

Udkommer d. 1. maj 2020

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Information om Turbine Forlaget A/S

Turbine Forlaget A/S
Turbine Forlaget A/S
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Aarhus C

86 12 79 16https://turbine.dk/

Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.

Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.

Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S

Harry Styles er en nulevende modelegende14.3.2024 10:13:33 CET | Pressemeddelelse

I 2010 trådte en ung Harry Styles ind på X-factor scenen i England for at aflægge audition. Allerede den gang stod det klart, at han kan inspirere og fascinere med mere end sin stemme. Med neglelak, fjerboa, pailletter, jakkesæt og buksedragter har han gennem alle årene været en inspiration for dem, der gerne vil lege med stilen. I Stilikoner: Harry Styles fortæller Lauren Cochrane historien om en sand modelegende.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye