Modernisering af sundhedsfaciliteter er på vej
23.8.2021 19:45:09 CEST | Region Sjælland | Pressemeddelelse
Det er vigtigt, at der er gode, nære sundhedstilbud i Region Sjælland. Derfor vil Regionsrådet bruge 20 millioner kroner til indendørs og udendørs forbedringer af fysiske rammer på både sundhedshuse, lægevagtskonsultationer og om muligt til udbudsklinikker og privatpraktiserende læger.
Samtidig er politikerne i Region Sjælland enige om at afsætte 80,8 millioner kroner til forbedringer på sygehusene – særligt renovering og vedligeholdelse med henblik på klimaforbedringer og energibesparelser. Penge skal blandt andet gå til udskiftning af vinduer og renovering af tag for at opnå bedre isolation.
- Vi prioriterer først og fremmest at få udredt og behandlet borgerne i Region Sjælland, når de har behov for det, men de fysiske rammer er afgørende for den gode oplevelse, man får på for eksempel vores sygehuse, sundhedshuse og lægevagtskonsultationer, og derfor er jeg glad for, at vi er enige om at opprioritere rammerne, siger regionsrådsformand Heino Knudsen og fortsætter:
- Vi ønsker at styrke de fysiske rammer på både det helt nære og de mere specialiserede sundhedstilbud. Denne investering er et godt supplement til de byggeprojekter, der i forvejen er i gang i Region Sjælland såsom det nye Sjællands Universitetshospital i Køge, en styrkelse af Holbæk Sygehus og udbygningen af Nykøbing F. Sygehus.
Borgere skal vente kortere tid på høreapparat
Investeringerne kommer i forlængelse af, at regionen i år bruger færre penge end ventet. I alt er der lige nu et forventet mindreforbrug på 171 millioner kroner, som kan benyttes til andre formål.
Regionsrådet har i samme forbindelse afsat to millioner kroner til behandling af borgere med ukompliceret høretab. Det skal sikre, at de berørte borgere maksimalt skal vente fire uger med at få høreapparatbehandling.
- Det er i høj grad livsforbedrende at få hurtig behandling, hvis man lider af høretab. I forvejen er der i år afsat ekstra penge til at udrede og behandle borgere, der for eksempel skal bruge et høreapparat, og vi afsætter nu ekstra penge til at få nedbragt ventetiden, siger Heino Knudsen.
Fokus på kræftområdet, arbejdsmiljø og rekruttering
Politikerne er enige om at afsætte 10 millioner kroner til kræft- og hjerteområdet. Formålet er at sikre hurtig undersøgelse og behandling samt bedre målopfyldelse af kræftpakker - herunder opfølgning på den netop vedtagne 8-punktsplan på kræftområdet.
Der er også sat midler af til styrkelse af arbejdsmiljø, fokus på rekruttering og øvrige initiativer, der forbedrer patientoplevelsen. Ligesom den hastigt stigende gruppe el-bilsejere bliver tilgodeset. Regionsrådet bevilger 10 millioner kroner til flere el-ladestandere ved for eksempel sygehusene i Region Sjælland.
Derudover skal de ubrugte midler bruges på at købe udstyr, møbler og apparatur, som skal gøre det lettere for klinisk personale at tage sig bedst muligt af patienterne.
På regionsrådsmødet blev politikerne desuden enige om at sætte 100 millioner kroner af til at nedbringe ventelister. Da denne udgift primært kan relateres til Covid-19, forventer Region Sjælland at få fuld refusion fra staten.
Kontakter
Heino KnudsenRegionsrådsformand
Tlf:51 14 54 96heikn@regionsjaelland.dkLinks
Information om Region Sjælland
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Region Sjælland investerer 10 millioner i fremtidens uddannelser13.10.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire uddannelsesprojekter får tilsammen 10 mio. kr. fra Region Sjælland. Projekterne skal udvikle nye undervisningsformer, skabe bedre overgange mellem uddannelser og bidrage til, at unge og voksne fortsat har adgang til relevante uddannelsestilbud.
26 patienter er flyttet ind på det nye Sjællands Universitetshospital4.10.2026 12:35:06 CEST | Pressemeddelelse
Efterårets store flyttedag på Sjællands Universitetshospital er veloverstået. I løbet af søndagen er i alt 26 indlagte kræftpatienter flyttet ind på de nye, moderne enestuer i Køge.
Nu starter efterårets vaccination mod influenza og covid-191.10.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag kan udvalgte grupper af borgere blive vaccineret mod covid-19 og influenza. I Region Sjælland er der vaccinationssteder i alle 17 kommuner, så borgerne nemt kan blive vaccineret tæt på deres bopæl.
Nyt, specialiseret tilbud til børn og unge med funktionelle lidelser28.9.2026 15:02:38 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unge med funktionelle lidelser kan fremover få specialiseret hjælp på Holbæk Sygehus.
Særlig indsats sikrer 91 læger og 47 sygeplejersker til Region Sjællands hospitaler17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En målrettet indsats for at rekruttere flere læger og sygeplejersker har givet gode resultater på Region Sjællands hospitaler. De nye medarbejdere skal styrke de faglige miljøer, mindske behovet for dyre vikarløsninger og give patienterne bedre mulighed for at få behandling tættere på hjemmet. Indsatserne bliver nu ført videre i Region Østdanmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
