Moderniseret fødested giver bedre rammer for fødende og personale
29.4.2022 08:40:14 CEST | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
Mere sammenhænge mellem forskellige afsnit og et nyt afsnit for kvinder, som skal sættes i gang med en fødsel. Det er nogle af de forbedringer af de fysiske forhold på fødeafdelingen på Hvidovre Hospital, som er blevet tilføjet i forbindelse med en ombygning af afdelingen.
Formand for sundhedsudvalget i Region Hovedstaden Christoffer Buster Reinhardt (K) håber, at de fødende og personalet vil blive glade for de nye rammer.
”Det skal både være trygt og attraktivt at føde på et af regionens hospitaler, ligesom fødeafdelingen skal danne ramme om en god arbejdsplads for personalet, som hver dag hjælper med at bringe børn til verden. Denne ombygning er et af de tiltag, som vi har indført, for at øge kvaliteten og for at fremtidssikre vores tilbud,” siger han.
Efter ombygningen er fødemodtagelsen flyttet, så den nu ligger tættere på fødegangen, hvilket skaber bedre sammenhæng mellem de to afsnit. Foruden det nye afsnit til kvinder, som skal sættes i gang med fødslen, er der også oprettet et særligt afsnit for familier, som har mistet et barn. Afsnittet er fysisk adskilt fra de øvrige afsnit, så familien har ro til at være sammen.
Hospitalsdirektør på Amager og Hvidovre Hospital Birgitte Rav Degenkolv glæder sig over, at de nye dele af fødestedet nu bliver taget i brug.
”Med denne ombygning får vi mulighed for at skabe en bedre sammenhæng i forløbet for vores gravide og fødende og samtidig lave nogle enheder, hvor personalet bedre kan arbejde sammen i mindre grupper. Kvinderne og deres partnere får også stor gavn af, at jordemødrene nu i højere grad kan følge dem gennem hele forløbet, nu hvor afsnittene ligger tæt op ad hinanden,” siger hun.
Der har gennem længere tid været et stort pres på fødeafdelingerne i hele regionen. Særligt personalet på Hvidovre og Herlev Hospital har mærket presset. På den baggrund besluttede politikerne i Region Hovedstaden i februar at afsætte knap 20 mio. kr. til at forbedre de fysiske forhold på fødeafdelingerne på Hvidovre Hospital og Herlev Hospital. Moderniseringen af fødeafdelingerne skal konkret bidrage til et kvalitetsløft af de to hospitalers fødeafdelinger, en bedre logistik for afdelingerne og en forbedring af arbejdsmiljøet for personalet.
Yderligere info
- Pressevagten på 70209588 / presse@regionh.dk
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Nyt partnerskab skal give patienter bedre adgang til celleterapi15.9.2026 09:17:12 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden og Cellerator har netop indgået et strategisk partnerskab om at styrke udviklingen og afprøvningen af avancerede behandlinger som celleterapi. Målet er at gøre vejen fra forskning til behandling kortere og give danske patienter hurtigere adgang til behandlingerne.
Markant flere lærer at redde liv12.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere end 700 beboere i 13 almene boligområder har alene i år lært livreddende førstehjælp. Det er det højeste antal, siden Region Hovedstadens Akutberedskab begyndte at uddanne beboere i områderne. Indsatsen i netop disse områder er særlig vigtig, fordi der her er flere hjertestop, samtidig med at færre overlever.
Skrøbelige ældre får måltider med hjem: Tilbud sænker risiko for genindlæggelser6.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ældre og skrøbelige patienter får gennem et ernæringsprojekt på Herlev og Gentofte Hospital små, appetitlige retter med hjem til det første døgn efter udskrivelse fra hospitalet. Foreløbige resultater viser, at patienterne er glade for tilbuddet og har en lavere risiko for at blive genindlagt efter udskrivelse.
Nyt ambulatorium skal hjælpe flere unge med psykiske sygdomme4.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden åbner nu et nyt ambulatorium for unge på Rigshospitalet. Op mod 450 unge med psykiske sygdomme vil ugentlig kunne komme til udredning og behandling i ambulatoriet. Dette vil bidrage til at nedbringe ventetiderne i børne- og ungdomspsykiatrien.
Ny rapport: Børn af forældre med psykisk sygdom i større risiko for dårlig trivsel27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Omkring tre ud af ti børn og unge i Region Hovedstaden har mindst én forælder, der er diagnosticeret eller behandlet for psykisk sygdom. Langt de fleste trives, men en ny rapport viser, at en gruppe af børnene har udfordringer med blandt andet trivsel, relationer, psykiske vanskeligheder, søvn og sundhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
