Scanwo A/S

Moderne bjælkehus i Egtved slår dørene op

Del
Når træhusleverandøren Scanwo 2. april holder åbent hus på Bøgvadvej 67 ved Egtved, vil fokus være på de økonomiske, funktionelle og miljømæssige fordele, man opnår med et træhus. Alle er velkomne.
Huset på Bøgvadvej er åbent for interesserede søndag den 2. april fra klokken 13-15. Huset er et familievenligt bjælkehus på 199 kvadratmeter. Foto: Scanwo.
Huset på Bøgvadvej er åbent for interesserede søndag den 2. april fra klokken 13-15. Huset er et familievenligt bjælkehus på 199 kvadratmeter. Foto: Scanwo.

Hvis du er på udkig efter et nyt hus, kan det være, du skal besøge træhusleverandøren Scanwos åbent hus-arrangement på Bøgvadvej 67 mellem Egtved og Frederikshåb søndag den 2. april mellem 13 og 15. Her vil der nemlig være mulighed for at opleve et energivenligt og rummeligt bjælkehus. – Planløsningen på 199 kvadratmeter med separat børneafdeling med eget bad er ideel for de fleste familier, og jordvarme-anlægget sikrer en stabil og billig varmekilde mange år frem, forklarer Anders Hankelbjerg, der er salgschef hos Scanwo. 

Godt indeklima

En af de store fordele ved træhuse er et bedre indeklima end i traditionelle murstenshuse, og i Scanwos boliger benyttes udelukkende kvalitetstræ fra Skandinavien.

Mange af vores kunder kan godt lide et bæredygtigt træhus, og med et boligmarked i markant fremgang er der grobund for, at interessen for træhuse fortsat vil stige i de kommende år, mener Anders Hankelbjerg.

Mange penge at spare ved selvbyg

Huset på Bøgvadvej kan ligesom Scanwos øvrige husløsninger tilpasses individuelle behov. Scanwo har ved huset leveret færdigt byggesæt, og så har køber selv stået for byggeprocessen. – Ved selvbyg opnår kunden stor fleksibilitet og har mulighed for at spare flere hundrede tusinde. I øvrigt er det som selvbygger betydeligt nemmere at opføre et træhus end et murstenshus i samme størrelse, lover Anders Hankelbjerg.

Det er også muligt at få en medbygløsning, hvor du selv står for udvalgte dele af byggeprocessen eller en totalløsning, hvor Scanwo står for hele byggeprocessen.

Der afholdes åbent hus på adressen Bøgvadvej 67, 6040 Egtved, søndag den 2. april fra kl. 13 til 15. De opstillede skilte i området viser vej. 

Kontakter

Billeder

Huset på Bøgvadvej er åbent for interesserede søndag den 2. april fra klokken 13-15. Huset er et familievenligt bjælkehus på 199 kvadratmeter. Foto: Scanwo.
Huset på Bøgvadvej er åbent for interesserede søndag den 2. april fra klokken 13-15. Huset er et familievenligt bjælkehus på 199 kvadratmeter. Foto: Scanwo.
Download

Links

Information om Scanwo A/S

Scanwo A/S
Scanwo A/S
Skomagervej 13A
7100 Vejle

76 90 70 00http://www.scanwo.dk/

Scanwo DK A/S er blandt Danmarks førende leverandører af træ- og bjælkehuse til selv- og medbyggere og har mere end 20 års erfaring med at producere og bygge til kunder over hele Europa. Produktprogrammet omfatter både et- og flerplanshuse, fritidshuse samt specialhuse, der er skræddersyet til individuelle behov.

 

Virksomheden tilbyder levering på flere forskellige trin, alt efter hvor færdig en løsning man ønsker. Det laveste trin omfatter alene byggesæt med ind- og udvendige materialer samt bistand til bjælkemontagen, mens det højeste trin omfatter levering som nøglefærdigt hus. www.scanwo.dk

Følg pressemeddelelser fra Scanwo A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Scanwo A/S

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye