Mode og mad ved havnefronten

Sidste år gik modellerne på en flydende catwalk ved Dokk1 i Aarhus. I år er det stadig Aarhus, som AWOW, Aarhus Walks on Water, indtager. Men lokationen er flyttet til Havnepladsen, hvor der er god plads til at vise det nyeste indenfor fashion tech.
Virksomhederne Hummel, MP Denmark, Gudrun & Gudrun, Matinique og Gabba har sammen med otte unge designere udviklet en række innovative fashion tech-løsninger, som for første gang bliver vist frem for det brede publikum. Kreationerne har hidtil kun været vist på et lukket show under modeugen i København, hvor blandt andre H.K.H. Kronprinsesse Mary deltog.
Designerne kommer fra henholdsvis VIA Design og Designskolen Kolding, og det er innovationsnetværket Lifestyle & Design Cluster der sammen med VIA University College har faciliteret processen, mens Aarhus Universitet leder Aarhus Walks on Water, kommissioneret af Region Midt som legacy for Kulturhovedstad Aarhus 2017.
”Det har været magtpåliggende for os at lave et setup, der både fremviser de teknologiske fremskridt i modebranchen men også giver de unge, fremadstormende designere et udstillingsvindue,” siger Bettina Simonsen, direktør for netværket.
Fiskeskind og food trucks
De forskellige kreationer, som designerne har skabt i tæt samarbejde med virksomhederne, vil blive vist på catwalken i selskab med lokale dansere fra Planum Studios Aarhus. Og der venter publikum noget ud over det sædvanlige i form af blandt andet bæredygtigt fiskeskind, strømpebukser, der lyser i mørke, og jakker med indbygget lys, varme og luft. I det hele taget har designerne haft deres egen dagsorden i løbet af processen.
”Bæredygtighed spiller en stor rolle for fremtidens designere ved dette års Aarhus Walks on Water. Teknologi kan styrke modens bæredygtighed både i materialer, produktion og brug, og der er jo rum til forbedring flere steder netop i modebranchen,” siger Marianne Ping Huang.
De food trucks, der triller ind på Havnepladsen, åbner, så publikum kan få stillet sulten i god tid før showet, der begynder klokken 20.00. Og før danserne og designerne indtager catwalken, vil Rabih Azad-Ahmad, rådmand for Kultur og Borgerservice i Aarhus Kommune, samt Marianne Ping Huang, Aarhus Walks on Water, byde velkommen.
Showet har også i år et stærkt internationalt præg. Når de mange designs fra de danske virksomheder forlader catwalken, kommer ElektroCouture fra Berlin og britiske ModeClix frem i rampelyset. De viser det nyeste indenfor fashion tech fra den internationale scene og publikum vil blandt andet kunne opleve 3D-printet mode.
Programmet for AWOW2018, den 13. september, ser sådan ud:
Fra klokken cirka 17.00 – Food trucks på havnepladsen
19.00 – Musik ved DJ Cosmo Copenhagen
20.00 – Åbning ved Rabih Azad-Ahmad, rådmand for Kultur og Borgerservice i Aarhus Kommune samt Marianne Ping Huang, Aarhus Walks on Water
Umiddelbart efter showet med designere fra VIA Design og Designskolen Kolding i samarbejde med Hummel, Gudrun & Gudrun, MP Denmark, Gabba og Matinipue efterfulgt af:
- Vision Quest, Joanna Hir
- The Berlin Project, ElektroCouture
- 3D printed future fashion, ModeClix
Der vil være åben generalprøve den 12. september klokken 20.00
14, september følges AWOW op på DOKK1 med Fashion Innovation Masterclass, udstilling og i samarbejde med Doc Lounge Aarhus visning af Lorna Tuckers Vivienne Westwood: Punk, Icon, Activist
Læs mere om Aarhus Walks on Water på http://awow2018.dk/ - og følg med på Instagram: aarhus_walks_on_water og FB @awow2018
Vedlagte fra AWOW 2017 kan frit anvendes i forbindelse med redaktionel omtale af Aarhus Walks on Water.
Billedtekst:
Aarhus Walks on Water vender tilbage efter sidste års succes. I år kommer det til at foregå på Havnepladsen, hvor der også vil blive opstillet food trucks. Foto: Jesper Voldgaard
Fakta:
Følgende virksomheder og designere deltager i AWOW2018:
–Designer Nickie Bach sammen med MP Denmark
–Rikke Hauge & Katharina Knorth sammen med Hummel Kids
–Anna Sophie Jørgensen-Værebro & Christina Haxholm sammen med Matinique
–Silke Foged & Linda Egtved Olesen sammen med Gudrun & Gudrun
–Eva Lili Bartha sammen med Gabba
Nøgleord
Kontakter
Projektleder/Associate Professor Marianne Ping Huang, Aarhus Universitet, M: 5137 1208, E-mail: mph@cc.au.dk
Journalist Vivian Voldgaard, VIA Kommunikation, VIA University College, M: 8755 1436 E-mail: viav@via.dk
Billeder

Links
Information om VIA University College
Fakta om VIA University College:
- VIA er en professionshøjskole med 20.000 studerende og 42 forskellige professionsbacheloruddannelser i 11 af de 19 kommuner i Region Midtjylland.
- VIA understøtter velfærdssamfundet ved blandt andet at uddanne til lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut, bioanalytiker og professionsbachelor i skat. Målrettet det private erhvervsliv udbyder VIA blandt andet uddannelser til ingeniør, bygningskonstruktør, designer og filmanimator.
- VIA uddanner til hele den midtjyske region og har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer udbud i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
- VIAs professionsrettede uddannelser foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis samt praktikperioder.
- VIA er en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.
- VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i syv forskningscentre. Forskningsaktiviteterne har fokus på fx pædagogik, læring, sundhed, demens, klima og bæredygtig udvikling.
Læs mere om VIA University College på www.via.dk
Følg pressemeddelelser fra VIA University College
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VIA University College
VIA University College: Reformaftalen er et afgørende løft af professionsuddannelserne26.3.2025 15:35:48 CET | Pressemeddelelse
Den politiske aftale om de erhvervs- og professionsrettede uddannelser vil styrke både uddannelser og karriereveje for de professionsuddannede i Danmark og har potentialet til at gøre uddannelserne mere populære blandt kommende generationer. Det mener rektor i VIA, Gitte Sommer Harrits.
VIA venter flere studerende med kommende reform af professionsuddannelserne15.3.2025 14:07:33 CET | Pressemeddelelse
I år har VIA modtaget 9.533 kvote 2-ansøgninger til sine uddannelser i Region Midtjylland, hvilket er en mindre fremgang i forhold til sidste år. VIAs rektor forventer, at den kommende reform af professionsuddannelserne fremover vil få flere til at uddanne sig til blandt andet sygeplejerske og pædagog.
Fire kommuner går sammen med VIA University College om ny, skolebaseret læreruddannelse i Skive.3.2.2025 09:53:21 CET | Pressemeddelelse
Viborg, Thisted, Morsø og Skive kommuner er blevet enige om hver at oprette 4 nye lærerstillinger til en skolebaseret læreruddannelse på VIAs læreruddannelse i Skive. Med de nye uddannelsesstillinger håber kommunerne på at rekruttere og fastholde flere studerende til uddannelsen og mindske antallet af ikke-uddannede lærere på deres skoler.
National pris til VIA-vejleder fra Viborg3.2.2025 08:34:54 CET | Pressemeddelelse
Hun har bidraget til stærkere studiestart og bedre studiemiljø for de studerende på The Animation Workshop i Viborg – og for den indsats får Sofie Krogh Appel den nationale pris, Vejlederprisen 2025.
I tvivl om uddannelse? Kom på besøg hos VIA i Aarhus til u-days30.1.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan er hverdagen på studiet? Hvordan foregår praktikken? Hvad er en professionsbachelor egentlig? Dét og mange andre spørgsmål kan uddannelsessøgende få svar på til åbent hus på VIAs adresser i Aarhus 20.-22. februar.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum