Vækstfonden

Mød statens finansieringsfond Vækstfonden den 11. oktober på Aarhus Universitet i Herning til infomøde om kapital til vækst

Del
Har du planer om at udvide din virksomhed, gennemføre et ejerskifte eller noget helt tredje? Kræver det mere finansiering, end din bank kan komme med? Så kan statens finansieringsfond, Vækstfonden, måske hjælpe.
Tony Jakobsen, CEO i System Transport, har fået et lån fra Vækstfonden. Det gav ham mulighed for at investere i en automatiseret logistikenhed og takke ja til flere store kunder. Statens finansieringsfond har siden 1992 hjulpet mere end 1.800 virksomheder i Region Midtjylland.
Tony Jakobsen, CEO i System Transport, har fået et lån fra Vækstfonden. Det gav ham mulighed for at investere i en automatiseret logistikenhed og takke ja til flere store kunder. Statens finansieringsfond har siden 1992 hjulpet mere end 1.800 virksomheder i Region Midtjylland.

Onsdag den 11. oktober inviterer Vækstfonden til gratis morgenmøde om finansiering af din virksomheds vækstplaner på Aarhus Universitet i Herning.

Vækstfonden har siden 1992 medfinansieret over 6.600 virksomheder landet over. 1.825 af dem ligger i Region Midtjylland, og en af dem er Herning-virksomheden System Transport.

For at kunne takke ja til flere store kunder måtte System Transport investere ca. 27 mio. kr. i en ny automatiseret lagerenhed. Finansieringen kom på plads med et Vækstlån fra Vækstfonden, og ambitionen er at øge omsætningen næste år fra 200 til 300 mio. kr.

På infomødet kan du møde System Transport-direktøren Tony Jakobsen, der fortæller hele sin historie og om samarbejdet med Vækstfonden. Henrik Holst Elstrøm, erhvervskundedirektør i Vækstfonden afdeling i Vojens, giver et indblik i mulighederne for at få et lån, en garanti eller en kaution fra Vækstfonden, og efter det officielle program vil der være mulighed for at få sparring fra Vækstfondens erhvervskundechefer. Så har du ambitioner om vækst og en solid plan for din virksomhed eller rådgiver du sådanne virksomheder, så er mødet noget for dig.

Morgenmødet foregår på Aarhus Universitet i Herning, Birk Centerpark 15, Lokale 3005, kl. 8-10.30.

Dagens program

  • Morgenmad og kaffe
  • Henrik Holst Elstrøm, erhvervskundedirektør i Vækstfonden, fortæller om mulighederne for finansiering fra Vækstfonden
  • Pernille Puck, erhvervskundechef i Vækstfondens iværksætterteam, giver et indblik i Vækstfondens lån og kautioner til nystartede virksomheder
  • Tony Jakobsen, CEO i System Transport, fortæller sin historie og om samarbejdet med Vækstfonden
  • Få sparring fra Vækstfonden eller netværk med andre lokale virksomheder og rådgivere.

Erhvervskundedirektør fra Vækstfondens kontor i Vojens, Henrik Holst Elstrøm:

”Vi møder mange ambitiøse og driftige virksomheder, der går med planer om at udvikle og udvide forretningen, enten i form af et ejerskifte eller gennem investeringer i ny produktion. Men det kan være en udfordring at få finansieringen på plads. I Vækstfonden samarbejder med rådgivere, banker, investorer og andre finansieringsinstitutter om at finde de bedst mulige finansieringsløsninger, så virksomhederne kan realisere deres vækstplaner.” 

Download billede af erhvervskundedirektør Henrik Holst Elstrøm: https://we.tl/w4sL58fsdV

Effekten af Vækstfondens aktiviteter i Region Midtjylland

  • Ca. 3,7 mia. kr. til vækst i midtjyske virksomheder siden 2000.
  • Mere end 1.800 virksomheder. Siden 1992 har vi medfinansieret mere end 1.800 danske små- og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland svarende til 28 pct. af alle Vækstfondens medfinansieringer. Ca. 130 af disse virksomheder har adresse i Herning Kommune.
  • Ca. 21 mia. kr. i omsætning. De virksomheder i Region Midtjylland, der har fået finansiering fra Vækstfonden, omsatte i 2016 for omkring 21 mia. kr.
  • Over 13.000 arbejdspladser. De virksomheder i Region Midtjylland, der har fået finansiering fra Vækstfonden, beskæftiger over 13.000 medarbejdere.

Om System Transport
Læs hele historien om System Transport på vf.dk: http://www.vf.dk/om-vaekstfonden/portefolje/vaekstlaan/system-transport.aspx

Download billeder fra virksomheden: https://we.tl/FDG0Qp0kt5

  Antal virksomheder Andel virksomheder Andel (Regionalt BNP)
Region Hovedstaden 1435 21,7 % 41,0 %
Region Midtjylland 1825 27,6 % 20,6 %
Region Nordjylland 1374 20,8 % 8,7 %
Region Sjælland 701 10,6 % 10,1 %
Region Syddanmark 1265 19,2 % 19,6 %
Hovedtal 6.600 100 % 100 %

Nøgleord

Kontakter

Julie Hakala Alberg, kommunikationsrådgiver i Vækstfonden, 50472220 / jha@vf.dk
Henrik Holst Elstrøm, erhvervskundedirektør i Vækstfonden, 23251093 / hhe@vf.dk

Billeder

Tony Jakobsen, CEO i System Transport, har fået et lån fra Vækstfonden. Det gav ham mulighed for at investere i en automatiseret logistikenhed og takke ja til flere store kunder. Statens finansieringsfond har siden 1992 hjulpet mere end 1.800 virksomheder i Region Midtjylland.
Tony Jakobsen, CEO i System Transport, har fået et lån fra Vækstfonden. Det gav ham mulighed for at investere i en automatiseret logistikenhed og takke ja til flere store kunder. Statens finansieringsfond har siden 1992 hjulpet mere end 1.800 virksomheder i Region Midtjylland.
Download

Information om Vækstfonden

Vækstfonden
Vækstfonden
Strandvejen 104B
2900 Hellerup

35 29 86 00http://www.vf.dk/

Om Vækstfonden
Vækstfonden er statens finansieringsfond, som medvirker til at skabe flere vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til rådighed. I samarbejde med private investorer har fonden siden 1992 medfinansieret vækst i over 6.600 virksomheder for et samlet tilsagn på mere end 20 mia. kr. Vækstfonden investerer med egenkapital i partnerskab med private investorer og finansierer med lån og kautioner i samarbejde med danske finansieringsinstitutter.

Følg pressemeddelelser fra Vækstfonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Vækstfonden

Tre statslige fonde bliver til én: Nyudpeget bestyrelse for Danmarks Eksport- og Investeringsfond bydes velkommen27.8.2022 13:22:54 CEST | Pressemeddelelse

Erhvervsminister Simon Kollerup har udpeget en bestyrelse for Danmarks Eksport- og Investeringsfond, der er en sammenlægning af EKF Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond. Direktørerne i de tre nuværende fonde byder bestyrelsen velkommen og ser frem til samarbejdet om at gøre Danmark rigere og verden grønnere.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye