Nationalmuseet

Mød Egtvedpigens avatar

Del

Som et af de første museer i verden bruger Nationalmuseet en særlig teknologi til at genoplive en verdensberømt kvinde fra oldtiden, Egtvedpigen. Se hendes avatar på Nationalmuseet.

Lige siden Egtvedpigen blev fundet i 1921, har vi gjort os mange tanker om, hvordan den unge kvinde fra en fjern fortid så ud, for i hendes kiste har vi kun få af hendes jordiske rester. Hår, lidt hud, negle, tøj, emalje fra hendes tænder, en smule hjernemasse og et aftryk af hendes lille, spinkle krop. Knoglerne er helt væk, men hun har alligevel efterladt flere spor, så vi med videnskabens hjælp har genoplivet en mulig version af hende digitalt.

Nu står hun ved siden af sin kiste på museet på en skærm. Hun pifter efter gæsterne eller råber hej. Hun fortæller sin historie, hvis de vil høre den.

En håndfuld af museets forskere har været med til at genskabe Egtvedpigen digitalt på baggrund af videnskaben. De kan bl.a. slå fast, at hun var 16-18 år, da hun døde, hendes fortænder var slidte, hun havde skulderlangt mellemblond hår og en hvirvel i baghovedet. Et omrids, som hendes krop har efterladt i det koskind, hun lå på, afslører, at hun var omkring 160-165 centimeter høj. Hun blev begravet en sommerdag i år 1370 f.v.t., og hun var en person af betydning. Det var ikke hvem som helst, der blev stedt til hvile i en gravhøj.

Men der er stadig meget, vi ikke ved. Derfor må forskerne ty til kvalificerede gæt, når de skal genskabe hendes hudtype, ansigtstræk og øjenfarve. Den Egtvedpige, som gæsterne møder digitalt er baseret på 30-40% procents videnskab.

”Vi ved, at hun blev begravet en sommerdag, og derfor har vi gjort hende lettere solbrun. Analyser af hendes hår indikerer, at den sidste del af hendes liv var hårdt. Hun har været syg eller sultet i perioder. Derfor har hun fået svage, røde rander under øjnene”, fortæller Karin Margarita Frei.

Derudover fik hun en del ting og gaver med i graven, som også er brikker i puslespillet om hendes liv og skæbne. En af de gravgaver er en lille kam.

”Bronzealderen var en periode, hvor man gik op i, hvordan man så ud. Man redte sit hår, mændene barberede sig med små knive. Vi kan godt konkludere, at de var forfængelige. Det var ikke nogle vilde, der rendte rundt med mudder i hovedet og ikke kunne finde ud af at vaske sig, derfor er Egtvedpigen også velsoigneret,” fortæller Flemming Kaul.

Sammen med udviklere, 3D-artister fra Khora og programmet Metahuman har Nationalmuseets forskere genoplivet hende som et digitalt menneske med stemme og levende mimik. Hendes ansigt er bygget op med hjælp fra den nyeste teknologi, som normalt bruges i computersil som Fortnite og The Witcher og i film som Dune, Star Wars og The Mandalorian.

Den teknologi er ikke tidligere brugt på et museum. Men den bridrager til at levendegøre fortiden til et bredt publikum.

”Egtvedpigen er vigtig for vores kulturarv, og derfor er det afgørende, at vi hele tiden højner formidlingen af hende. Mange gæster går forbi hendes kiste og er i tvivl om, om hun rent faktisk ligger der, fordi knoglerne er væk. Men nu gør hun opmærksom på sig selv. Vores ønske er samtidig at skabe en stærkere forbindelse til fortiden, og det opnår man bedst, hvis man kan identificere sig med et fortidsmenneske. Nu kan man så stå ansigt til ansigt med Egtvedpigen”, siger udstillingsredaktør Mette Boritz.

I fremtiden kommer gæsterne til at møde flere af vores forfædre digitalt.

Bag Egtvedpigens avatar er:
Forskningsprofessor Karin Margarita Frei
Seniorforsker Flemming Kaul
Forskningsprofessor Ulla Mannering
Museumsinspektør og forsker Peter Steen Henriksen
Udstillingsredaktør Mette Boritz
UX-design: Peter Urban og Simon Kampmann
3D-design og motion capture: Khora - Virtual Reality v. Peter Fischer
Skuespil, stemme og motion capture: Elena Arndt-Jensen

Kort om den gådefulde Egtvedpige
Hun blev fundet i 1921 af landmanden Peter Platz. Hans skovl ramte hendes kiste, da han var ved at fjerne den gravhøj, hun blev begravet i. Fundet af Egtvedpigen passede perfekt ind i tidsånden. I 1920 blev Sønderjylland nemlig genforenet med Danmark. Så da man året efter fandt den unge blonde pige i en gravhøj, nær den gamle grænse til Sønderjylland, var det som et tegn. Hun blev symbol på det danske. Gennem tiden har Egtvedpigen lagt navn til meget. Der er blevet lavet en musical om hende, hun er blevet fremstillet som mavedanser, hendes påklædning er blevet diskuteret, og forskere har påvist, at Egtvedpigen nok ikke var så dansk endda. Egtvedpigen er et af de vigtigste fund fra bronzealderen. Hun er berømt i arkæologiske kredse langt uden for Danmarks grænser. Selvom vi hele tiden bliver lidt klogere på hende, er der stadig meget, vi ikke ved om hendes liv og død.

Hermod Lannungs Fond har støttet tilblivelsen af Egtvedpigens avatar.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Download
Download
Download
Download
Download
Download
Download
Tilblivelsen af Egtvedpigens avatar
Tilblivelsen af Egtvedpigens avatar
Download
Egtvedpigen i sin kiste
Egtvedpigen i sin kiste
Download
Egtvedpigens mavebluse og skørt
Egtvedpigens mavebluse og skørt
Download
Egtvedpigens kiste åbnet 1921
Egtvedpigens kiste åbnet 1921
Download
Udgravningen af Egtvedpigen i 1921
Udgravningen af Egtvedpigen i 1921
Download

Links

Information om Nationalmuseet

Nationalmuseet
Nationalmuseet
Frederiksholms Kanal 12
1220 København K

3313 4411https://natmus.dk/

Nationalmuseet er Danmarks statslige, kulturhistoriske hovedmuseum og omfatter såvel danske som udenlandske kulturers historie

Følg pressemeddelelser fra Nationalmuseet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nationalmuseet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum