Aabenraa Kommune

Mød din kommune på dyrskuet

Del
Aabenraa Kommune er med, når Det Sønderjyske Fællesdyrskue finder sted i Aabenraa fredag 1. og lørdag 2. juni.
En repræsentant for hver af de fire sønderjyske kommuner sidder med i den styregruppe, der planlægger kommunernes besøg på Dyrskuet.                 Foto: Kerstin Bundgaard
En repræsentant for hver af de fire sønderjyske kommuner sidder med i den styregruppe, der planlægger kommunernes besøg på Dyrskuet. Foto: Kerstin Bundgaard

Interesserede gæster kan møde Aabenraa Kommune på dyrskuet, når de ved en fælles stand sammen med Tønder, Haderslev og Sønderborg kommuner er repræsenteret.

De fire sønderjyske kommuner har i år valgt at fokusere på et fælles emne om invasive arter og problemarter.

I alle de fire sønderjyske kommuner er der oplevet øget interesse for invasive arter og andre problemarter, og på dyrskuet vil der blandt andet være fokus på, hvornår det er kommunens opgave at håndtere arterne, og hvad borgerne selv kan gøre.

Der vil være fokus på invasive arter som blandt andet bjørneklo, japansk kæmpepileurt og rynket rose. Og problemarter som råger, måger og rotter.

Fredag vil der være mulighed for en politisk dialog i tidsrummet kl. 14-15, hvor du kan møde formændene for Teknik- og Miljøudvalgene i de fire kommuner.

- Dyrskuet er en vigtig aktivitet for hele lokalområdet, og det en god lejlighed til, at land og by kan mødes. Jeg glæder mig selv til at møde borgerne og ser frem til en god dialog, siger Arne Leyh Petersen, der er formand for Teknik- og Miljøudvalget i Aabenraa Kommune.

Fredag formiddag vil en naturvejleder kigge forbi standen, og her vil nysgerrige og interesserede besøgende have mulighed for at stille spørgsmål.

Lørdag kl. 10-16 kommer der en repræsentant fra Danmarks Jægerforbund, som kan fortælle lidt om mårhund og svare på spørgsmål.

Der bliver under hele dyrskyet forskellige aktiviteter for børn og barnlige sjæle. Eksempelvis bliver der mulighed for at bytte en tegning af uønskede dyr og planter til en slikkepind. Vi har papir og farver klar.

De fire sønderjyske kommuners fællesstand kommer til at være på plads D36.

Kontakter

Formand for Teknik- og Miljøudvalget, Arne Leyh Petersen, tlf.: 22 42 51 58; e-mail: arlp@aabenraa.dk


Sagsbehandler, Byg, Natur & Miljø, Marie-Luise Meyhoff tlf.: 7376 7446; e-mail: mmeyh@aabenraa.dk


Kommunikationskonsulent Kasper Stoof, tlf.: 73 76 72 90; e-mail: ksje@aabenraa.dk

Billeder

En repræsentant for hver af de fire sønderjyske kommuner sidder med i den styregruppe, der planlægger kommunernes besøg på Dyrskuet.                 Foto: Kerstin Bundgaard
En repræsentant for hver af de fire sønderjyske kommuner sidder med i den styregruppe, der planlægger kommunernes besøg på Dyrskuet. Foto: Kerstin Bundgaard
Download

Information om Aabenraa Kommune

Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune
Skelbækvej 2
6200 Aabenraa

7376 7676https://www.aabenraa.dk/

 

Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye