Haderslev Kommune

Mød din kommune på dyrskue i Aabenraa

Del

De fire sønderjyske kommuner er med på Det Sønderjyske Fællesdyrskue den 27. og 28. maj. Mød de fire kommuner på en fælles stand sammen med Museum Sønderjylland.

I år vil der være et særligt fokus på de fire kommuners landdistrikter. Lørdag den 28. maj fra kl. 10-11 kan du deltage i en paneldebat med emnet "Landdistrikternes stolthed og mangfoldighed". På standen kan du desuden høre mere om hvilke projekter, der rører sig i landdistrikterne i de fire kommuner. Lokale kunstnere fra landdistrikterne vil løbende underholde med livemusik.

Begge dyrskuedage stiller medarbejdere og landdistriktskoordinatorer fra de fire kommuner og museet op, og om fredagen vil der også være mulighed for en politisk dialog i tidsrummet kl. 14-15, hvor formændene for teknik- og miljøudvalgene i de fire kommuner vil være til stede.

Derudover har kommunerne i år fokus på vådområdeprojekter, både fremtidige og igangværende projekter. På standen vil du derfor kunne se et kort over de aktuelle projekter, og der vil være mulighed for at tale med en af kommunernes medarbejdere, som arbejder med projekterne. Du vil også kunne få svar på, hvor der findes unikke naturoplevelser i netop din kommune.

På standen vil der desuden være en naturvejleder. Her kan du få svar på alle de spørgsmål, du måtte have om naturen og dyrelivet, der omgiver os.

Museum Sønderjylland er også med på standen. Arkæologer og historikere fortæller om, hvordan de arbejder, og hvad der foregår på landbrugsmuseet Oldemorstoft i Padborg og om fortidsminder og kulturlandskabet. Børn kan skrive runer, grave efter perler, lave kæpheste og deltage i en gættekonkurrence. Lørdag bygges der en kopi af Dannevirke.

Dyrskuepladsen holder åbent både fredag og lørdag fra kl. 9.00-17.00. Dyrskuepladsen findes på Hjelmalle 2, Aabenraa.



Kontaktinformation:

Miljømedarbejder, Anne Mette Schmidt, telefon 74 34 21 49.

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Gåskærgade 26
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum