Mød Danmarks længst siddende fanger i ny TV 2-podcast
Naum Conevski og Seth Sethsen har begge siddet i fængsel i mere end 36 år og fortæller nu deres historie i TV 2s podcast 'Skyggesiden: Låst inde for livet'.

En fængselsdom på livstid betyder i Danmark, at man tidligst kan prøveløslades efter 12 år, og livstidsfanger afsoner i gennemsnit 17 år. Men der findes også en særlig gruppe af fanger, som af forskellige årsager afsoner meget længere tid bag tremmer.
I den nye TV 2-podcast 'Skyggesiden: Låst inde for livet' kan man møde de allerlængst siddende fanger i danske fængsler lige nu: Naum Conevski og Seth Sethsen.
Efter en lang proces med ansøgninger og godkendelser er det lykkedes for journalist Anders Lomholt at optage interviews med de to fanger, der nu bliver til en podcast i fire afsnit og en tv-dokumentar i to afsnit. Podcasten kan høres allerede nu, mens tv-dokumentaren kan ses mandag 22. maj på TV 2 og TV 2 Play.
- Seth Sethsen og Naum Conevski kan blive de første danske fanger i nyere dansk historie, som sidder i fængsel på livstid - altså forstået på den måde, at de sidder inde en menneskealder og aldrig kommer på fri fod. Når man ser nærmere på, hvorfor de har afsonet så længe, er det tydeligt, at det handler mindre om selve forbrydelsen og mere om, at de efter årtier bag tremmer ikke længere kan eller vil leve op til Kriminalforsorgens krav til at sætte livstidsfanger på fri fod, siger Anders Lomholt, der er vært på podcasten.
- Og så handler det om det her stempel, de begge to fik for mange år siden: At de er for farlige til at komme ud. Men i dag er de jo gamle mænd, så holder de her grunde stadigvæk? Det vil jeg gerne prøve at finde ud af ved at møde dem selv og undersøge deres sager, siger Anders Lomholt.
Retssikkerheden står sin prøve
Podcasten giver igennem fire afsnit lytteren muligheden for at høre de to dømte fortælle deres egen historie til Anders Lomholt. Man får undervejs indblik i de voldsomme forbrydelser, der førte til deres domme.
Seth Sethsen afsoner for i 1985 at have begået flere røverier og skudt og dræbt en taxachauffør. Naum Conevski står bag voldtægt, røveri og mordet på to unge mænd i 1984 i en sag, der blev kendt som 'Dobbeltdrabet på Femøren'.
- Det her er jo to spektakulære og opsigtsvækkende drabssager, men der er også noget mere principielt på spil omkring vores retssikkerhed og hele idéen om at straffe. For hvem gavner det, når fanger afsoner straffe på op mod 40 år, og hvordan håndterer vores fængselssystem de længst siddende fanger? Det håber jeg, at podcasten kan gøre lytterne klogere på, siger Anders Lomholt.
Alle fire afsnit af 'Skyggesiden: Låst inde for livet' kan høres fra onsdag 17. maj. TV 2-dokumentaren 'Låst inde for livet' i to afsnit kan ses på TV 2 Play mandag 22. maj.
Nøgleord
Kontakter
Mathias TraczykPR-konsulent
Dokumentar
Billeder
Links
TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store digitale ambitioner og en mangeårig stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
'Toppen af poppen' vender tilbage. Her er de nye artister.12.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter halvandet års pause er 'Toppen af poppen' tilbage med fornyet energi. TV 2 har netop sendt et nyt hold musikere afsted til optagelserne, som denne gang finder sted ved Anneberg Kulturpark i naturskønne Odsherred.
Drew Sycamore afløser Oh Land som dommer i 'X Factor'10.9.2025 11:00:33 CEST | Pressemeddelelse
Nanna Øland Fabricius har af personlige årsager trukket sig som dommer i den kommende sæson af 'X Factor'. I stedet tager Drew Sycamore over og sætter sig ved dommerbordet sammen med Benjamin Hav og Thomas Blachman.
’Knæk Cancer’ er tilbage: Her er årets værter3.9.2025 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
TV 2 og Kræftens Bekæmpelse sætter i uge 43 fokus på kræftsagen. Fire kendte værter står i spidsen, når indsamlingsshowet ’Knæk Cancer – et show for sagen’ er tilbage lørdag 25. oktober.
Tilfredsstillende halvårsresultat – TV 2 Play mest sete streamingtjeneste27.8.2025 14:47:24 CEST | Pressemeddelelse
TV 2 Play er fortsat den mest sete streamingtjeneste i Danmark, og TV 2 leverer lønsom vækst i en usikker tid.
TV 2 Charlie sender 'Hjertegalla' for 14. gang - med Louise Wolff og Steen Langeberg som værter21.8.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag 13. september 2025 bliver danskerne igen inviteret med til det populære indsamlingsshow 'Hjertegalla', når det sendes på TV 2 Charlie og TV 2 Play. Værtsduoen består i år af Louise Wolff, som også var vært sidste år, og Steen Langeberg, som debuterer som vært på 'Hjertegalla'.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum