Mobil lægepraksis ruller ud på Amager
26.9.2020 09:00:00 CEST | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse

En helt særlig elbil kører nu ud til borgere på Amager, der har svært ved selv at komme til lægen. Når man får besøg af bilen, kan man få foretaget en lang række undersøgelser og behandlinger i eget hjem. Det kan være mennesker medfunktionsnedsættelse, demens eller andre udfordringer, der gør det besværligt for dem at komme hen til lægen, der får besøg. Fire lægeklinikker deles om den mobile lægepraksis, der udover at gøre det nemmere for borgerne også forventes at øge lægekapaciteten på Amager. Ideen stammer fra en praktiserende læge, der kunne se det smarte ved på én gang at hjælpe sårbare mennesker og samtidigt udvide kapaciteten:
- Der hvor jeg selv har klinik på Amager, er vores fysiske forhold ikke til at udvide med f.eks. endnu en læge. Derfor er det smart, at vi kan lægge nogle af kontakterne ud i den mobile lægepraksis, så vi på den måde kan hjælpe endnu flere mennesker. Samtidigt kan vi målrette bilens ture til de patienter, som af forskellige årsager kan have svært ved selv at komme til os, siger Trine Jeppesen, praktiserende læge og projektleder på den Mobile Lægepraksis.
Potentiale for udbredelse
Den Mobile Lægepraksis er i første omgang en forsøgsordning, der kører i to år, finansieret af Region Hovedstaden. Konceptet er blevet udformet i samarbejde mellem Region Hovedstaden og de praktiserende læger, og hvis ordningen viser sig at være en succes, skal der kigges på at udbrede den til andre dele af regionen.
- Jeg er meget spændt på at se resultaterne af forsøgsordningen. Nye problemer kræver nye løsninger, og jeg glæder mig over, at et godt samarbejde mellem vores administration og de praktiserende læger har kastet det her spændende projekt af sig. Jeg er selvfølgelig glad for, at det kan løse nogle af vores kapacitetsproblemer, men mest er jeg glad for, at det bliver nemmere for de mennesker med mobilitetsbesvær, som nu kan få lægehjælpen hjem til dem selv, siger regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S).
Trange fysiske rammer
For mange lægepraksis i de større byer kan det være et problem, at de fysiske rammer begrænser mulighederne for at udvide, hvis der er behov. Derfor har tilføjelsen af en mobil lægepraksis stort potentiale på sigt.
- Vi ved, at der er mange af vores læger, der gerne vil udvide, men ikke har rammerne til det. En mobil løsning som denne kan måske blive en universalnøgle, der kan løse flere problemer på én gang. Jeg vil følge projektet, og ser frem til at se bilen på gaden, siger Karin Zimmer, formand for de praktiserende lægers organisation i hovedstaden.
Efter planen skal den mobile lægepraksis evalueres efter to år.
Fakta om Den Mobile Lægepraksis:
Hvem kan få besøg af den Mobile Lægepraksis?
- Ældre, kronikere og sårbare borgere med væsentlig funktionsnedsættelse af fysisk eller psykisk karakter, der gør det vanskeligt at gennemføre et lægebesøg.
- Patienter, der efter indlæggelse udskrives med funktionsnedsættelse eller opfølgningsbehov.
- For at få besøg af den Mobile Lægepraksis, skal man være tilknyttet en af følgende praksis på Amager, som er med i projektet:
Trine Jeppesen, Lægerne Amagerbrogade 172, 1. - 2300 København S.
Torben Larsen, Lægerne Amagerbrogade 172, 1. - 2300 København S.
Lægehuset Amager, Italiensvej 1, opgang 5. 1.sal th. - 2300 København S.
Læge Klaus Ruhnau, Thingvalla allé 8. - 2300 København S.
Hvordan er den Mobile Lægepraksis indrettet?
- Den Mobile Lægepraksis er indrettet med udstyr, der gør det muligt for lægen at foretage mange af de samme undersøgelser, som i en lægeklinik, fx:
Blod- og urinprøver, podninger, infektionstal, blodsukkertest, hjertekardiogram, blodtryksmålinger mv.
Konsultationer og undersøgelser foregår i patientens eget hjem, da bilen ikke er indrettet med plads til patienter.
Yderligere information:
- Praktiserende læge Trine Jeppesen, tlf.: 30 25 60 64
- Regionsrådsformand i Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen (S), via pressevagten, tlf.: 70 20 95 88
- Formand for de praktiserende lægers organisation i hovedstaden, Karin Zimmer, tlf. 28 82 07 80
Billeder
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Flere sygeplejersker og jordemødre på hospitalerne – og nyansatte bliver længere13.7.2026 08:14:56 CEST | Pressemeddelelse
Der har aldrig været mere sundhedspersonale ansat i Region Hovedstaden. Sygefraværet er faldet, og 76 procent er meget glade for at gå på arbejde. Det er en positiv udvikling, men vi har fortsat et arbejde foran os, siger udvalgsformand Susanne Due Kristensen (S).
Lokal jordemoderkonsultation på Frederiksberg Hospi-tal1.7.2026 12:23:55 CEST | Pressemeddelelse
Siden februar har gravide på Frederiksberg, Bispebjerg og i Københavns Nordvestkvarter fået tilbud om at gå til kontrol på Frederiksberg Hospital – og spare turen til Gentofte Hospital.
Nyt psykiatrisk medicinambulatorium til børn og unge åbner i Hillerød24.6.2026 11:54:35 CEST | Pressemeddelelse
Det store antal af børn og unge som henvises til børne- og ungdomspsykiatrien betyder, at ventetiden på især medicinsk behandling har været stigende. Det skal et nyt medicinambulatorium i Hillerød nu ændre på.
Ny regional senfølgeklinik skal hjælpe patienter med senfølger efter kræft23.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu får borgere i Region Hovedstaden én samlet indgang til hjælp ved komplekse senfølger efter kræft med åbningen af en ny regional senfølgeklinik på Herlev og Gentofte Hospital.
20 mio. skal give børn og mennesker med demens hurtigere hjælp18.6.2026 12:55:27 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 4600 patienter får snart hurtigere tid til undersøgelser og operationer i Region Hovedstaden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

