MitID, pas, ukrainske flygtninge og folkeafstemning giver ventetid på rådhuset
Flere borgere oplever desværre ventetid og kø, når de har brug for hjælp fra Borgerservice på rådhuset. Det skyldes, at kommunen har fået flere uventede arbejdsopgaver, som optager meget tid for medarbejderne, primært med at hjælpe borgerne med MitID og udlevere nye pas.
”Vi øger bemandingen så meget som overhovedet muligt for at hjælpe flest mulige borgere hurtigst muligt. Men alene den ekstra opgave med at bistå 8-9.000 borgere med at oprette MitID presser vores medarbejdere kraftigt – præcis som i alle andre kommuner, hvor ventetiden til denne type af opgaver også stiger”, siger borgmester Thomas Lykke Pedersen.
Og det er ikke kun MitID, som skaber pres på kommunens Borgerservice, fortæller Lars Søndergaard, formand for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget:
”Jeg håber, at borgerne vil vise forståelse overfor kommunens medarbejdere. For situationen er helt usædvanlig. Udover den store opgave med MitID, er der også en masse ekstra arbejde med de nye pas-regler, da 4.000 borgere årligt skal forbi rådhuset for at hente deres nye pas. Derudover ved vi, at modtagelsen af de ukrainske flygtninge og folkeafstemningen den 1. juni 2022 også tager meget tid hos medarbejderne i Borgerservice”.
Borgerservice forsøger at lette presset ved at korttidsansætte ekstra personale, få hjælp fra medarbejdere fra andre afdelinger på rådhuset samt gennem overarbejde i hverdagene. Derudover bliver lørdage taget i brug til særligt MitID ekspeditioner.
Dette er ikke særskilt for Fredensborg Kommune, men en udfordring for alle landets kommunale borgerservicecentre.
Kontakter
Borgmester Thomas Lykke Pedersen (A) tlf. 25 29 19 42
Udvalgsformand Lars Søndergaard (V) tlf. 22 24 98 27
Information om Fredensborg Kommune
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Krigsveteraner får tilskud til trygt fællesskab i Nivå Bådelaug11.4.2024 08:27:45 CEST | Pressemeddelelse
En tur på havet med ligesindede giver skadede veteraner nye kræfter og ro. Med nyt tilskud kan 20 veteraner komme til søs med hjælp fra Nivå Bådelaug
Den nye daginstitution i Kokkedal får adgang via skolens parkeringsplads25.3.2024 16:41:30 CET | Pressemeddelelse
For at tage mest muligt hensyn til naboerne til den nye daginstitution i Kokkedal skal forældrene parkere ved skolen, når de skal aflevere deres børn
Ungeudvalget går i luften med kampagne om SoMe og unges trivsel18.3.2024 15:59:53 CET | Pressemeddelelse
Fire tankevækkende plakater om SoMe og unges (mis)trivsel er det første konkrete resultat af Ungeudvalgets arbejde. Plakaterne kan snart ses på alle skoler, idrætshaller mv.
Flotte resultater med selvstyrende teams i hjemmeplejen31.1.2024 11:06:32 CET | Pressemeddelelse
Det omfattende projekt med at skabe selvstyrende og tværfaglige teams i hjemmeplejen har skabt klare forbedringer – bl.a. mindre sygefravær og færre opsigelser.
Den nye Seniorpulje er åben for ansøgninger11.1.2024 09:30:10 CET | Pressemeddelelse
Byrådet har afsat 300.000 kr. til en ny Seniorpulje, der skal bruges til sociale arrangementer til glæde for kommunens seniorer. Alle kan søge puljen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum