TUBA

Mit barn - ny kortfilm om at blive forældre, når man selv er vokset op i en familie med alkoholproblemer.

Del
Ny kortfilm af Oscarvindende instruktør Anders Walter sætter fokus på at blive forældre, når man selv er vokset op i en familie med alkoholproblemer. For hvad vil det sige at være gode forældre, når man ikke selv har gode forældre at spejle sig i? Bag kortfilmen står nonprofitorganisationen TUBA, der yder gratis terapi til unge, der er vokset op i hjem med alkoholproblemer eller stofmisbrug. Filmen er produceret af Lene Børglum og har gallapremiere 31. oktober i Imperial i København.
Foto: David Kahr
Foto: David Kahr

Mit barn handler om en ung kvinde, der for nyligt har fået sit første barn, og som kæmper med sin selvtillid som forælder. Hun har svært ved at stole på sin rolle som mor for sit eget barn, fordi hun ikke selv har en sund forældrerolle at spejle sig i og læne sig op ad.

Det er den Oscarvinder Anders Walter, der er manuskriptforfatter og filminstruktør. Han har ladet sig inspirere af de udfordringer, som TUBA møder i arbejdet med de unge.

Mange af de unge, der går i TUBA, ønsker at bryde den sociale og psykologiske arv, de har med sig, men de er usikre på, hvordan de selv skal etablere en velfungerende familie, fordi deres egne erfaringer er præget af uforudsigelighed og svigt. Jeg er meget rørt over de unges historier og deres bekymringer ift. selv at få ansvaret for et barn, og jeg vil gerne lave fiktion om, hvordan oplevelsen af at få det ansvar spejler sig i oplevelserne fra deres egen opvækst. Jeg ønsker, at de unge, der ser Mit barn, også kan se deres eget forældreskab som en mulighed for at tage vare på sit eget indre barn og sige; det var ikke din skyld, at dine forældre hellere ville drikke end at være forældre for dig,” siger Anders Walter.

Jeg synes, at den her historie viser, at man som barn ofte kan føle, at de ting, der sker omkring en, er ens egen skyld. Det har gjort mig opmærksom på, hvor vigtigt det er at sætte sig selv fri, måske i særdeleshed når man ikke har fået den barndom, som man har haft brug for,” siger Mathilde Arcel Fock, der spiller Anna i Mit Barn.

Fiktion kan få os til at tale om det svære

Mit barn er TUBAs tredje kortfilm. Erfaringerne fra de to første film er positive. De har ikke kun sat et tabuiseret emne på dagsordenen, de har også fået flere til at søge hjælp i TUBA.

Jeg tror, at mange kan nikke genkendende til, at det ikke er nemt at blive forældre for første gang. Du skal til at finde ud af, hvad det vil sige at have ansvaret for et andet menneskes liv. Men er du så også selv vokset op i en familie med alkoholproblemer, så mangler du forældre at spejle dig i. Skal du samtidig bryde uhensigtsmæssige mønstre, som du bærer med dig fra din egen opvækst, så kommer du på mentalt overarbejde, men det kan lade sig gøre. Med det tema i TUBAs Mit barn håber vi, at vi kan sætte fokus på en overset problematik. Fiktion er en smart genvej til at nå bredt ud med et tabuiseret emne,” siger landsleder i TUBA Henrik Appel.

Filmen får en til at tænke over, hvordan man påvirker sine børn både positivt og negativt. Det er lidt ligegyldigt, om man er i et misbrug eller ikke er. Alle, der har børn, påvirker jo sine børn. Måske kan det gøre os lidt mere rummelige overfor hinanden og få os til at række en hånd ud, hvis man kan se, at der er behov for det,” siger Laura Bro, der spiller rollen som Annas mor i Mit barn.

Producer på filmen er Lene Børglum, der blandt andet har Lars von Triers internationale spillefilm 'Dogville' (2003) og 'Manderlay' (2005) på sit CV. Senest har hun produceret Anders Refns 'De forbandede år' (2020). Mit barn er filmet af filmfotograf Louise McLaughlin, som blandt andet har skudt Harpiks (2019) og Vores Mand I Amerika (2020). I 2021 har hun vundet en Bodil for bedste fotograf og en Robert for årets fotograf. Filmen er klippet af en anden prisvinder, Carla Luffe, der bla. har klippet Den Skyldige (2018). Hun blev i 2019 honoreret med en Robert for sit arbejde. 

FAKTA:

Om kortfilmen Mit Barn

TUBAs tredje kortfilm bygger på TUBAs viden om børn og unge af forældre med alkohol- eller stofproblemer. Organisationen har igennem de seneste 20 år opbygget en viden op om de senfølger, som børn og unge i målgruppen er udfordret af.

Kortfilmen er støttet af TrygFonden og Ole Kirk’s Fond, og den er produceret af Space Rocket i samarbejde med TUBA.

Medvirkende: Mathilde Arcel Fock, Andreas Jessen, Laura Bro, Ella Josephine Lund Nilsson. Manuskript: Anders Walter efter idé af: Henrik Appel og Anders Walter. Instruktør: Anders Walter. Producer: Lene Børglum, Executive producer: Henrik Appel

Tak til: TUBAs medarbejdere, TUBAs unge, der har fortalt deres historie, A-Camera, FILMGEAR, Glad Mad, Cameo

Mit barn kan ses på tuba.dk fra 31. oktober.

Den første og anden kortfilm:

I 2019 kom kortfilmen Ida, der handler om en yngre piges oplevelser med en mor med et alkoholmisbrug. I 2020 satte kortfilmen Natsværmer fokus på skiftet fra barn til voksen og om at finde sine egne ben, når man er vokset op med en forælder med alkoholproblemer. Natsværmer vandt publikumprisen og Youth Jury-prisen på årets OFF, Odense internationale filmfestival.

Du kan se de to tidligere kortfilm her:

Om børn og unge i familier med alkohol- eller stofproblemer

Børn, der er vokset op med forældre ramt af alkohol- eller stofproblemer, plages som ung eller voksen af flere psykiske problemer som fx ensomhed, lavt selvværd og nervøsitet, end børn hvis forældre ikke har misbrugsproblemer. De plages ofte af senfølger som PTSD, angst, depression og selvmordstanker.

  • 122.000 børn og unge under 18 år vokser op i familier med alkoholmisbrug, det er ca. to børn per skoleklasse.
  • 30% har som ung og voksen en forhøjet risiko for selv at få et misbrug.
  • 41% angiver, når de begynder et forløb i TUBA, at en af deres bedsteforældre også har haft et problematisk forbrug af alkohol, og 5% at en af deres bedsteforældre har haft et problematisk forbrug af rusmidler.
  • 17,7% af de unge, der starter i behandling i TUBA angiver selv, når de starter et forløb i TUBA, at de har børn.

Kilde: Sundhedsstyrelsen, TUBA

TUBAs behandlingstilbud

TUBA er en landsdækkende organisation, der tilbyder gratis terapi til unge i alderen 14-35 år, der er vokset op med forældre ramt af alkoholproblemer og/eller stofmisbrug. I 2020 var 3969 unge i behandling i TUBA.

TUBA har 34 afdelinger fordelt i hele Danmark og en onlinerådgivning på tuba.dk.  

91% af de adspurgte unge, der har været i behandling i TUBA, siger, at de har fået det bedre med sig selv. 92% siger, at de er blevet bedre til at håndtere deres problemer.

Nøgleord

Kontakter

Foto skal akkrediteres: David Kahr
For interviews, kontakt til cases, yderligere fotos, adgang til filmen:

Billeder

Foto: David Kahr
Foto: David Kahr
Download
Foto: David Kahr
Foto: David Kahr
Download
Foto: David Kahr
Foto: David Kahr
Download
Foto: David Kahr
Foto: David Kahr
Download
Foto: David Kahr
Foto: David Kahr
Download

Links

Information om TUBA

TUBA
TUBA
Vesterbrogade 69, 1. tv
1620 København V

http://www.tuba.dk

TUBA tilbyder specialiseret terapi og rådgivning til unge, der er vokset op i familier med alkohol- eller stofmisbrug. 

TUBA har 34 afdelinger fordelt over hele landet og tilbyder derudover chatrådgivning på www.tuba.dk/chat 

Følg pressemeddelelser fra TUBA

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra TUBA

TUBA: Påsken er en svær tid, hvis man vokser op i hjem med misbrug. Med Konservatives forslag om behandlingsgaranti, kan der snart være hjælp på vej28.3.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse

Påske rimer på æg og rejer, karrysild og snaps. Men for de 109.000 børn og unge, der lige nu vokser op med forældre med alkoholproblemer, er højtiden forbundet med forhøjet konfliktniveau, bekymringer og ondt i maven. Nu kan der snart være hjælp på vej. Konservative Folkeparti har nemlig fremsat et beslutningsforslag, som skal sikre, at de børn og unge, der vokser op i hjem med misbrug, kan få den hjælp, de har brug for.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye