Mistanke om listeria i udvalgte pålægsvarer produceret af Delika Aalborg A/S får Hørkram Foodservice A/S til at tilbagekalde alle videresolgte, berørte varer.

Del

Fødevarestyrelsen har påbudt Delika Aalborg A/S at tilbagekalde et antal pålægsvarer, der er under mistanke for at indeholde Listeria.

Det drejer sig om hele pålægsstykker under navnet Delika og slicede varer solgt under navnet Favrskov Pølser. Varerne er pakket i perioden 07.11.16 til 06.12.16. Varerne bærer producentkoden DK 5350.

Herudover er to varer skåret i skiver hos Hørkram og videresolgt i forskellige forpakninger under navnet Chefs Best Partner. Det drejer sig om sliced røget culotte og sliced roastbeef. Disse varer har produktionsdato fra 08.11.16 til 09.12.16.

Alle vores professionelle kunder er i skrivende stund i gang med at blive kontaktet, både pr. telefon og med almindeligt brev, men vi kan ikke udelukke 100 %, at nogle af vores kunder kan have videresolgt varerne direkte til slutbrugere.

For en sikkerheds skyld angiver vi derfor i bilaget herunder varenumre og -betegnelser på de berørte varer. På varerne af mærket Chefs Best Partner står varenummeret direkte på etiketten.

Ved indtagelse af produkterne er der risiko for infektion med listeriabakterier.
Symptomerne er bl.a. influenzalignende symptomer, feber og hovedpine og eventuelt mavetarmproblemer. I sjældne tilfælde kan listeria forårsage meningitis og blodforgiftning.
Vi henstiller til at forbrugere der evt. skulle have købt disse varer direkte, kasserer produkterne.

Vi beklager den ulejlighed, det måtte give jer.

Venlig hilsen

Hørkram Foodservice

Billeder

Varenumre og varebetegnelse.
Varenumre og varebetegnelse.
Download

Information om Hørkram Foodservice A/S

Hørkram Foodservice A/S
Centervej 1
4180

http://www.hoka.dk

Følg pressemeddelelser fra Hørkram Foodservice A/S

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.