Mission Øst

Mission Øst står klar til at modtage fordrevne fra Mosul

Del

Den danske hjælpeorganisation er klar med hjælpepakker på lagre tæt ved Mosul. De fordrevne får hjælp – både mens de flygter ud af byen, og når de får plads i en af de etablerede lejre.

Familier på flugt får udstyr af Mission Øst til hygiejne og overnatning - og desuden et lille komfur, når de som her har fundet et sted at opholde sig. Foto: Peter Eilertsen for Mission Øst
Familier på flugt får udstyr af Mission Øst til hygiejne og overnatning - og desuden et lille komfur, når de som her har fundet et sted at opholde sig. Foto: Peter Eilertsen for Mission Øst

Befrielsen af Mosul er i fuld gang, og tusinder flygter ud fra de omliggende landsbyer. FN regner med op mod 200.000 fordrevne de første uger af Mosul-offensiven. I værste fald kan op mod en million mennesker blive fordrevet. Mellem 1,2 og 1,5 millioner mennesker ventes at blive stærkt påvirket af kamphandlingerne, der skal sætte en stopper for Islamisk Stats grusomme overgreb mod lokalbefolkningen.

FN har bedt Mission Øst og andre hjælpeorganisationer om at hjælpe de fordrevne med hver organisations særlige ekspertise. Mission Øst hjælper 25.000 fordrevne med udstyr til hygiejne, opbevaring og overnatning.

Ifølge FN er 8.940 irakere nu fordrevet som følge af den militære operation. De bliver samlet op af irakiske eller kurdiske sikkerhedsstyrker og bragt til modtagecentre, hvor de bliver screenet og videresendt til en af FN’s flygtningelejre. Mission Øst har nødhjælpslagre klar i nærheden og kan træde hurtigt til, når de fordrevne ankommer.

Mission Øst uddeler overlevelsespakker til de fordrevne, mens de er på flugt. Pakkerne består bl.a. af vanddunke, soldrevne lamper, tæpper, presenninger, hygiejneartikler og førstehjælpsudstyr. Når familierne bliver samlet op og bragt til FN’s lejre, modtager de etableringspakker fra Mission Øst. Disse pakker består bl.a. af madrasser, et lille komfur, køkkengrej, affaldsspande og flere hygiejneartikler. Andre hjælpeorganisationer uddeler vand og mad til den hårdt prøvede befolkning.

Mission Øst er klar til at træde til  med det samme, når FN siger til. Mission Øst nødhjælpslagre ligger tæt på nogle af de steder, hvor de fordrevne forventes at gå.

– Vi er i konstant kommunikation med FN’s koordinatorer og andre organisationer for at kunne træde til i rette øjeblik. Mission Øst kan distribuere hjælpepakkerne inden for 24-48 timer afhængig af adgangsforhold og logistik, siger Mission Østs Irak-ansvarlige, Kendrah Jespersen.

Mission Øst har lang erfaring med nødhjælp til Irak. Efter Saddam Husseins fald i 2003 hjalp organisationen med at genhuse tusindvis af hjemvendte kurdere i det nordlige Irak. Og da Islamisk Stat i 2014 fejede hen over Syrien og Irak med voldsomme overgreb på især minoriteter, trådte Mission Øst til med nødhjælp til de fordrevne.  

Fakta: Dette er i hjælpepakkerne

Overlevelsespakke: Bestik, kopper, tallerkener, skål, sæbe, shampoo, vaskepulver, bleer, tandbørster, tandpasta, hygiejnebind, håndklæde, presenning, soveposer, tæpper, soldrevet lampe, gaffatape, nylonreb, rygsæk og førstehjælpskasse med plastre, bandager, sikkerhedsnåle, stifter, engangshandsker, saks, klude, tape, solcreme, salve mod insektbid, myggespray, pincet og gazebind.

Etableringspakke: Skåle, kander, gryde, stegepande, bestik, køkkenknive – alt sammen i rustfrit stål. Desuden skærebræt, grydeskeer, skuresvamp, gaskomfur, gasflaske, madrasser og tæpper. Derudover spande med låg, sammenklappelig vanddunk, potte, sæbe, vaskemiddel, opvaskemiddel, desinfektionsmiddel, shampoo, bleer, tandpasta, tandbørster, hygiejnebind, badehåndklæder,  tørresnor og skraldeposer.

Nøgleord

Kontakter

Svend Løbner | Pressekoordinator | Mission Øst
Skt. Lukas vej 13 | 2900 Hellerup | Denmark
Mobil: 28 707 703 | www.missioneast.org | svend.lobner@missioneast.org

Billeder

Familier på flugt får udstyr af Mission Øst til hygiejne og overnatning - og desuden et lille komfur, når de som her har fundet et sted at opholde sig. Foto: Peter Eilertsen for Mission Øst
Familier på flugt får udstyr af Mission Øst til hygiejne og overnatning - og desuden et lille komfur, når de som her har fundet et sted at opholde sig. Foto: Peter Eilertsen for Mission Øst
Download
Her er indholdet i ovrlevelsespakken, som de fordrevne får, mens de på flugt. Foto: Peter Eilertsen for Mission Øst
Her er indholdet i ovrlevelsespakken, som de fordrevne får, mens de på flugt. Foto: Peter Eilertsen for Mission Øst
Download
Her er indholdet i en etableringspakke, som de fordrevne får af Mission Øst, når de bosætter sig i en af de etablerede flygtningelejre. Foto: Peter Eilertsen for Mission Øst
Her er indholdet i en etableringspakke, som de fordrevne får af Mission Øst, når de bosætter sig i en af de etablerede flygtningelejre. Foto: Peter Eilertsen for Mission Øst
Download

Links

Information om Mission Øst

Mission Øst
Mission Øst
Postboks 149, Skt. Lukas Vej 13
2900 Hellerup

39 61 20 48http://www.miseast.org/

Mission Øst er en international hjælpeorganisation, der yder akut nødhjælp og langsigtet udviklingsstøtte i Østeuropa og Asien. Vi hjælper mennesker i nød uanset race, religion og politisk ståsted. Mission Øst er grundlagt i Danmark og gennemfører projekter direkte eller sammen med lokale partnere i Afghanistan, Armenien, Burma, Irak, Nepal, Nordkorea, Syrien og Tadsjikistan. Mission Øst er støttet af Danida, de norske og tyske Udenrigsministerier samt EU og FN.

Følg pressemeddelelser fra Mission Øst

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Mission Øst

Nyt magasin giver indblik i krigens skæbner27.11.2017 11:04pressemeddelelse

Nyt magasin giver indblik i krigens skæbner Mission Øst hjælper tusindvis af mennesker, der lever i krigens skygge. Et nyt magasin giver blandt andet indblik i irakiske ofres barske skæbner under og efter Islamisk Stat. Men viser også, at håbet spirer. Millioner af mennesker verden over lever i skyggen af krig eller konflikt. Bag de enorme tal gemmer der sig menneskeskæbner, som fortjener at blive fortalt. Det gør Mission Øst i det seneste nummer af sit magasin, som kommer på gaden i disse dage. Her møder vi blandt andet yezidi-kvinden Leila og hendes børn, der i to år levede som fanger under Islamisk Stat. Vi møder også Shamil og Saabira, der kom meget tæt på bomberegn og mortérgranater ved Mosuls befrielse, og nu må overleve i ruinerne af den irakiske storby. - Det er let at miste håbet i en ustabil region, men vi må ikke glemme, at der bag negative nyhedsoverskrifter gemmer sig rigtige mennesker af kød og blod, hvis højeste ønske er at kunne leve en tilværelse uden frygt og nød, sig

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum