Mission Øst

Mission Øst skaffer rent drikkevand til katastroferamte familier i Nordkorea

Del

Mission Øst er den eneste hjælpeorganisation i den nordkoreanske Hamyong-provins, hvor en orkan har skabt voldsomme oversvømmelser og gjort tusindvis af mennesker hjemløse. Den danske hjælpeorganisation etablerer vandforsyning og underviser befolkningen i hygiejne, så de undgår smitte fra det beskidte flodvand.

Fru Kim Myong uden for hendes telt i Musan, hvor vintertemperaturen kan styrtdykke til 20 minusgrader. Mission Øst opretter vandsystemer med rent drikkevand til planlagte nye boliger.
Fru Kim Myong uden for hendes telt i Musan, hvor vintertemperaturen kan styrtdykke til 20 minusgrader. Mission Øst opretter vandsystemer med rent drikkevand til planlagte nye boliger.

Tusindvis af nordkoreanske familier mistede hus og hjem, da en orkan ramte den nordlige Hamyong-provins den 29. august og forårsagede voldsomme oversvømmelser. 138 personer blev dræbt af vandmasserne, 400 er stadig savnet, og omkring 120.000 mennesker har pludselig mistet deres hjem.

De er ikke kommet sig endnu. Mange bor stadig i telte, offentlige bygninger eller huse, der er delvist ødelagte af vandmasserne. Og hjælpearbejdet vanskeliggøres af vinterkulde og frost.

En af de ramte familier består af fru Ri Yon Ok, hendes mand og parrets børn i alderen 12, 8 og 4 år og en lille baby på 3 måneder. Fru Oks mor på 75 år bor også hos familien, hvis ødelagte hus i landsbyen Yonsari i Yonsa-regionen må tjene som midlertidigt husly, indtil myndighederne får bygget nye huse på højere grund.  

Ud over de mange ødelagte boliger er yderligere 16.400 bygninger, herunder skoler, børnehaver og sundhedsklinikker blevet beskadiget, og mere end 27.000 hektar landbrugsjord er blevet oversvømmet.

Rent drikkevand og god hygiejne

Mission Øst er den eneste hjælpeorganisation i området og hjælper berørte familier i de værst ramte regioner, Yonsa og Kangson. Mens myndighederne prioriterer at reparere og bygge nye huse til de ramte familier, sørger Mission Øst for at genetablere forsyningen af rent drikkevand. Samtidig underviser hjælpeorganisationen befolkningen i god hygiejne, så den undgår at blive smittet af bakterier fra det forurenede flodvand.

I Yonsa-regionen konstruerer Mission Øst vandsystemer til 120 familier, hvis huse er blevet totalt ødelagt. I Kangson-regionen vil Mission Øst reparere eksisterende, men delvist ødelagte, vandsystemer.

Det vil bl.a. komme fru Kim Kyong Ok i Kangson-regionen til gavn. Hun måtte flygte, da vandmasserne ødelagde hendes hus, og bor nu i et telt med sin søn og svigerdatter og familiens resterende ejendele. I hendes landsby, Musan, mistede 200 familier deres hjem, 14 mennesker døde, og mange flere savnes som følge af oversvømmelserne.

Behovene er enorme. Med flere midler kan Mission Øst hjælpe endnu flere af de mange tusinde, som er drevet fra hus og hjem. Planen er blandt andet at udskifte gamle fordelingsrør til gavn for landsbyen Musans børnehave, skole og 400 familier.

Vinterfrost ned til 20 minusgrader

Efter aftale med FN og lokale myndigheder starter projektet i foråret 2017, når frosten går af jorden, og det igen bliver muligt at arbejde med infrastruktur. Om vinteren kan det fryse op til 20 minusgrader, og frosten kan række hele to meter ned i jorden.

Mission Øst uddeler vandrensningstabletter, så befolkningen kan klare sig igennem vinteren. En forundersøgelse har vist, at lokalbefolkningen graver i flodbredden for at nå ned til grundvandet. Da også grundvandet kan være forurenet af vandet fra bjergene, er netop vandrensningstabletter en stor hjælp, indtil permanente vandsystemer er etableret.

Hamyong-provinsen er et bjergrigt område med smalle slugter ned til dalene. Det forklarer formentlig, hvorfor Tumen-floden kunne stige så voldsomt og så hurtigt nå op på 6-12 meter over normal vandstand. Det forårsagede også jordskred, da floden gik over sine bredder, og vandmasserne strømmede ned ad bjergsiderne, hvor befolkningen har fældet mange træer for at dyrke deres afgrøder.

Nøgleord

Kontakter

Svend Løbner | Pressekoordinator | Mission Øst Sankt Lukas vej 13 | 2900 Hellerup | Mobil +45 28 707 703 | www.miseast.org | www.facebook/missionoest | @MissionEast

Billeder

Fru Kim Myong uden for hendes telt i Musan, hvor vintertemperaturen kan styrtdykke til 20 minusgrader. Mission Øst opretter vandsystemer med rent drikkevand til planlagte nye boliger.
Fru Kim Myong uden for hendes telt i Musan, hvor vintertemperaturen kan styrtdykke til 20 minusgrader. Mission Øst opretter vandsystemer med rent drikkevand til planlagte nye boliger.
Download
Fru Kim Kyong Ok i hendes midlertidige husly i Musan, hvor hun bor med sin søn og svigerdatter. I hendes landsby mistede 200 familier deres hjem, 14 mennesker døde, og mange flere savnes.
Fru Kim Kyong Ok i hendes midlertidige husly i Musan, hvor hun bor med sin søn og svigerdatter. I hendes landsby mistede 200 familier deres hjem, 14 mennesker døde, og mange flere savnes.
Download
Ødelagte huse er midlertidige tilflugtssteder for befolkningen i landsbyen Yonsari i Yonsa-regionen. I denne landsby blev 202 huse totalt ødelagt, og 240 huse blev så slemt beskadiget, at de er ubeboelige.

Et delvist ødelagt hus og to midlertidige lejre i den isolerede landsby Yonsari i Yonsa-regionen. Denne landsby ikke blot mistet de fleste af deres huse, men også deres husdyr og køkkenhaver.
Et delvist ødelagt hus og to midlertidige lejre i den isolerede landsby Yonsari i Yonsa-regionen. Denne landsby ikke blot mistet de fleste af deres huse, men også deres husdyr og køkkenhaver.
Download

Information om Mission Øst

Mission Øst
Mission Øst
Postboks 149, Skt. Lukas Vej 13
2900 Hellerup

39 61 20 48http://www.miseast.org/

Mission Øst er en international hjælpeorganisation, der yder akut nødhjælp og langsigtet udviklingsstøtte i Østeuropa og Asien. Vi hjælper mennesker i nød uanset race, religion og politisk ståsted. Mission Øst er grundlagt i Danmark og gennemfører projekter direkte eller sammen med lokale partnere i Afghanistan, Armenien, Burma, Irak, Nepal, Nordkorea, Syrien og Tadsjikistan. Mission Øst er støttet af Danida, de norske og tyske Udenrigsministerier samt EU og FN.

Følg pressemeddelelser fra Mission Øst

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Mission Øst

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum