Mission Øst

Mission Øst hjælper fordrevne yezidier med at genetablere sig i Sinjar

Del
Tre år efter Islamisk Stat fordrev det yezidiske mindretal, myrdede mænd, voldtog kvinder og bortførte unge piger som sexslaver, vender yezidierne nu tilbage til området og byen Sinjar, hvor Mission Øst hjælper dem med at opbygge en tilværelse på ny.
Hassans butik er totalt vandaliseret af IS. Nu får han byggematerialer og hjælp til arbejdsløn, så han kan åbne butikken igen.
Hassans butik er totalt vandaliseret af IS. Nu får han byggematerialer og hjælp til arbejdsløn, så han kan åbne butikken igen.

Den 3. august 2014 blev skæbnesvanger for det yezidiske mindretal i Nordirak. Islamisk Stat angreb byen Sinjar og spredte skræk og rædsel blandt den yezidiske befolkning. IS-krigere gik amok og dræbte mænd, voldtog kvinder og bortførte unge piger som sex-slaver.

Tusindvis af overlevende flygtede op på det golde Sinjarbjerg, hvor de måtte undvære mad og drikke i flere dage, inden luftbombardementer afskar IS-krigerne og skabte en korridor, så mange yezidier kunne flygte videre.

Gav husly og udstyr til opbevaring og hygiejne

Men over 10.000 blev på bjerget og har nu opholdt sig i en lejr i tre år. Den danske hjælpeorganisation Mission Øst har hjulpet dem med presenninger og byggematerialer til telte og inddækninger og blandt andet sørget for kogegrej, vandbeholdere og hygiejneartikler, så de fordrevne kan opretholde deres sundhed og personlige værdighed.

Mission Øst driver også to centre, hvor børn kan tegne og tale sig ud af deres traumatiske oplevelser. Her lærer de også at læse, regne og skrive, så de kan genoptage deres skolegang. De unge får træning i et fag eller håndværk, som hjælper dem med at komme videre i livet.

Landbrugseksperter oplærer befolkningen

I dag - tre år efter Islamisk Stats invasion og voldsomme overgreb - er yezidierne begyndt at vende tilbage til Sinjar-distriktet og distriktshovedstaden Sinjar. Mission Øst følger de hjemvendte til deres ødelagte by og hjælper dem med at opbygge en normal tilværelse igen.

Deres huse skal genopbygges, og de skal selv have noget at leve af. Mission Øst har blandt andet igangsat to levebrødsprojekter: grøntsagsdyrkning og biavl. Her lærer omkring 600 familier at dyrke og sælge grøntsager, og 50 familier lærer at producere og sælge honning. Indsatsen kommer omkring 3.600 mennesker til gavn.

- Vores landbrugseksperter har oprettet to planteskoler i Sinjar for at kunne levere kimplanter til 159 drivhuse og 500 køkkenhaver op til efterårssæsonen, fortæller Mission Østs landechef i Irak, Charles Silva.

Landbrugspersonalet har også uddelt ​​biavludstyr til 50 modtagere, herunder beskyttelsesudstyr, håndteringsværktøjer og ni bikuber med bier til hver, oplyser landechefen. Alle biavlsmodtagere har gennemgået et intensivt kursusforløb på 15 dage i at producere og sælge honning.

Genetablerer butikker, som blev vandaliseret af IS

- Desuden er Mission Øst ved at hjælpe med genetablering af 25 butikker i den nordlige del af Sinjar, butikker, hvor mange blev totalt vandaliseret af IS’ invasion den 3. august 2014, fortæller Charles Silva.

Mission Øst har leveret reparationsmaterialer, arbejdskraft og penge til at oprette varelager. Samtidig har butiksejerne modtaget undervisning i forretningsførelse. En gennemtænkt forretningsplan skal sikre dem de bedste muligheder for at skabe sig en indkomst.

Mission Øst har hjulpet over 150.000 fordrevne irakere, siden IS begyndte at hærge landet i sommeren 2014. Den danske hjælpeorganisation var de første til at uddele mad og anden basal nødhjælp i og omkring Mosul. Hjælpen fortsætter – både i Mosul, på Sinjar-bjerget og desuden i den store Daquq-flygtningelejr udenfor Kirkuk.

Nøgleord

Kontakter

Svend Løbner, pressekoordinator
Skt. Lukas vej 13, 2900 Hellerup
Tlf: +45 28 707 703, svend.lobner@missioneast.org
www.missioneast.org | www.facebook/missionoest

Billeder

Hassans butik er totalt vandaliseret af IS. Nu får han byggematerialer og hjælp til arbejdsløn, så han kan åbne butikken igen.
Hassans butik er totalt vandaliseret af IS. Nu får han byggematerialer og hjælp til arbejdsløn, så han kan åbne butikken igen.
Download
Mirjam har ikke råd til varelager, og derfor har nabobutikken indtaget  pladsen. Mission Øst hjælper hende med at reparere butikken og komme i gang igen.
Mirjam har ikke råd til varelager, og derfor har nabobutikken indtaget pladsen. Mission Øst hjælper hende med at reparere butikken og komme i gang igen.
Download
Yezidierne lærer at håndtere bierne, så de producerer honning og giver de fordrevne en indtægt.
Yezidierne lærer at håndtere bierne, så de producerer honning og giver de fordrevne en indtægt.
Download
En af Mission Østs landbrugseksperter underviser i at producere og forhandle honning.
En af Mission Østs landbrugseksperter underviser i at producere og forhandle honning.
Download

Links

Information om Mission Øst

Mission Øst
Mission Øst
Postboks 149, Skt. Lukas Vej 13
2900 Hellerup

+ 45 39 61 20 48http://www.missioneast.org/

Mission Øst er en international hjælpeorganisation, der yder akut nødhjælp og langsigtet udviklingsstøtte i Østeuropa og Asien. Vi hjælper mennesker i nød uanset race, religion og politisk ståsted. Mission Øst er grundlagt i Danmark og gennemfører projekter direkte eller sammen med lokale partnere i Afghanistan, Armenien, Burma, Irak, Nepal, Nordkorea, Syrien og Tadsjikistan. Mission Øst er støttet af Danida, de norske og tyske Udenrigsministerier samt EU og FN.

Følg pressemeddelelser fra Mission Øst

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Mission Øst

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye