Mission Øst

Mission Øst fortsætter arbejdet i Afghanistan trods fortsatte kampe

Del

Hjælpeorganisationen Mission Øst arbejder omkring Kunduz og Baharak i Afghanistan, hvor voldsomme kampe mellem Taleban og regeringsstyrker bølger frem og tilbage.

Mission Østs indsats modvirker fattigdom og hjælper mennesker, som er ofre for konflikt. Befolkningen får hjælp til at dyrke jorden med hårdføre afgrøder og håndtere og forebygge naturkatastrofer.
Mission Østs indsats modvirker fattigdom og hjælper mennesker, som er ofre for konflikt. Befolkningen får hjælp til at dyrke jorden med hårdføre afgrøder og håndtere og forebygge naturkatastrofer.

Da hundredvis af Taleban-krigere i sidste uge angreb byerne Kunduz og Baharak i det nordlige Afghanistan, rykkede konflikten mellem islamisterne og landets regeringsstyrker pludselig tæt på hjælpeorganisationen Mission Øst.

Organisationen arbejder i området og holder lav profil for ikke at blive fanget i krydsild mellem de stridende parter. Mission Østs følger udviklingen minut for minut og gør alt for at sikre og beskytte alle lokale ansatte.

Der er for øjeblikket ingen danske medarbejdere i området.

Mission Øst er den største enkeltstående danske hjælpeorganisation i Afghanistan og arbejder i provinserne Baghlan, Takhar og Badakhshan. Hjælpeorganisationen etablerer vandsystemer, bygger fremkommelige veje og støtter bæredygtigt landbrug i området. Samtidig trænes befolkningen i at dyrke jorden med hårdføre afgrøder og i at håndtere og forebygge naturkatastrofer. Mission Østs indsats modvirker fattigdom og hjælper mennesker, som er ofre for konflikt.

Konflikten blussede op mandag den 28. september, da hundredvis af Taleban-krigere angreb den strategisk vigtige storby Kunduz i det nordlige Afghanistan og indtog sygehus og politistation og befriede hundredvis af islamistiske fanger fra byens fængsel.

Tirsdag morgen gennemførte USA luftangreb for at støtte de afghanske regeringsstyrkers modoffensiv for at generobre provinshovedstaden. De afghanske styrker meldte kort efter, at de havde generobret provinsens politihovedkvarter og fængsel. Torsdag rykkede Taleban igen frem og plantede deres flag på byens torv.

Fredag den 2. oktober udløste et amerikansk luftangreb igen bomberegn over Kunduz. Et missil ramte et hospital, drevet af Læger Uden Grænser. 22 mennesker meldes omkommet. FN kræver en uafhængig undersøgelse.

- Vi udtrykker vor dybeste medfølelse med de pårørende til de dræbte. Som hjælpeorganisationer i konfliktzoner arbejder vi hver dag med livet som indsats. Men angrebet på hospitalet er helt uforståeligt og dybt tragisk, siger generalsekretær Kim Hartzner fra Mission Øst.

Han håber, at kampene mellem Taleban og de afghanske regeringsstyrker snart må ophøre, så Mission Øst som én af de største aktører i området kan fortsætte hjælpearbejdet til gavn for det afghanske folk.

Nøgleord

Kontakter

Pressekoordinator Svend Løbner, mobil 28 707 703, E-mail: svend.lobner@missioneast.org, Web: www.missioneast.org.

Billeder

Mission Østs indsats modvirker fattigdom og hjælper mennesker, som er ofre for konflikt. Befolkningen får hjælp til at dyrke jorden med hårdføre afgrøder og håndtere og forebygge naturkatastrofer.
Mission Østs indsats modvirker fattigdom og hjælper mennesker, som er ofre for konflikt. Befolkningen får hjælp til at dyrke jorden med hårdføre afgrøder og håndtere og forebygge naturkatastrofer.
Download

Links

Information om Mission Øst

Mission Øst
Mission Øst
Postboks 149, Skt. Lukas Vej 13
2900 Hellerup

39 61 20 48http://www.miseast.org/
Mission Øst yder akut nødhjælp og langsigtet udviklingshjælp i Østeuropa og Asien. Mission Øst hjælper årligt flere hundrede tusinde nødlidende i Afghanistan, Armenien, Burma, Irak, Nepal, Nordkorea, Rumænien, Syrien og Tadsjikistan. Mission Øst er støttet af Danida, de norske og tyske Udenrigsministerier samt EU og FN.

Følg pressemeddelelser fra Mission Øst

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Mission Øst

Ny leder for Mission Østs Irak-program11.8.2017 09:41pressemeddelelse

Anders Andersen er ny programleder for Mission Østs humanitære arbejde i Irak. Fra sit kontor i Mission Østs operationelle hovedkvarter i Bruxelles står han for rapportering til store donorer som Danida, EU og FN, mens han samtidig tilser Mission Østs store nødhjælps- og udviklingsprogram i Irak. I det krigshærgede land er over 80 medarbejdere i fuld sving med at uddele nødhjælp til fordrevne familier fra bl.a. Mosul. Andre steder hjælper de hjemvendte familier til at genopbygge deres huse og virksomheder. Sammen med en hær af frivillige driver medarbejderne desuden seks børnecentre, hvor børn og unge får hjælp til at komme sig over krigens traumer og lære basale skolefag og få faglige færdigheder. Anders Andersen er uddannet i europæisk politik og international udvikling med en kandidat fra Roskilde Universitet. Han har erfaring med hjælpearbejde fra engagement i Dansk Flygtningehjælp, Danmark mod Landminer, Danish Demining Group og ICBL (International Campaign to Ban Landmines). I Mi

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum