Misforstået turistabe forsvinder fra naturen

Den langhalede makakabe fylder godt i landskabet ved turistattraktioner i Thailand, Vietnam eller Laos. Men der er stadig færre af de små, frække aber i deres naturlige levesteder. Faktisk står det så slemt til, at arten i sidste måned kom på IUCN’s rødliste over truede dyrearter. Det vækker blandede følelser hos en dansk biolog og makak-ekspert. 

 - Det er jo først og fremmest rigtig sørgeligt. Makakaber er jo intelligente og meget gode til at tilpasse sig, og alligevel ender de på listen over truede dyrearter. Men jeg er glad for, at truslerne mod dem nu bliver taget alvorligt, siger biolog Malene Friis Hansen, ph.d. Postdoc, Københavns Universitet og leder og stifter af The Long-tailed Macaque Project.

Det danske projekts optællinger af aber i Laos og Cambodia har været med til at ændre artens status fra ”såbar” til ”truet”. Dyrenes Beskyttelse, der har været med til at igangsætte og finansiere projektet, ser det som en vigtig milepæl.

- Det viser, hvor vigtigt viden er for beskyttelsen af verdens dyr. Den nye status kan blive afgørende for beskyttelsen af dyrene, siger biolog og projektleder for internationale projekter i Dyrenes Beskyttelse Anne Sofie Meilvang.

Presset på makakaberne kan være svært at forstå, når man ser dem i store flokke ved turistattraktioner. Men det afgørende i denne sammenhæng er ikke af antallet af dyr, men de trusler, de står over for, og udviklingen over tid. Og den nye data viser, at der risikerer at være halvt så mange langhalede makakaber om bare 30-40 år, hvis udviklingen fortsætter.

- Mange tænker truede dyr som sjældne og svære at finde. Så simpelt er det ikke. Populationen af bjerggorillaer er fx stigende og truslerne mod dem færre, og de regnes for kritisk truede. De langhalede makakaber er der langt flere af, men udviklingen går i den helt gale retning, og truslerne mod dem er voldsomme og mange, siger Malene Friis Hansen.

Optællingen af makakaber fortsætter, og projektet har lige nu forskere i gang med at opgøre populationerne af langhalede makakaber i Vietnam, Malaysia og Indonesien.

Medicinalindustrien udnytter abernes dårlige ry

Forklaringen på nedgangen i antallet af langhalede makakaber er et dårligt ry og manglende beskyttelse. Makakabernes adfærd og evne til at tilpasse sig har ironisk nok gjort livet svært for dem.

- Makakaberne har søgt hen, hvor der er mad tæt på mennesker, og det giver konflikter. Mange steder bliver de derfor opfattet som skadedyr på linje med rotter. Derfor er de ikke er beskyttet - hverken i nærheden af mennesker eller i naturen, siger Malene Friis Hansen. 

Den manglende beskyttelse bliver i stigende grad udnyttet. Malene Friis Hansen peger på den stigende lovlige handel som medicinalindustriens foretrukne forsøgsabe som den største trussel. Efterspørgslen fra EU, Kina og USA er steget på grund af covid-krisen, og langhalede makakaber har den kedelige rekord at være verdens mest handlede abe.

Samtidig er abernes naturlige levesteder under pres. Malene Friis Hansens projekt har blandt andet påvist, at der ikke er nogen langhalede makakaber tilbage i Bangladesh, mens der kun er én population med cirka 100 individer tilbage i Laos. Denne viden kan blive afgørende for artens overlevelse og velfærd. For den nye status gør det lettere af få beskyttelse af makakaberne på dagsordenen.  

- Det bliver fremover lettere at gå i dialog med regeringer, politikere og interessegrupper for at sikre, at makakaberne beskyttes ved lov, og at der sanktioneres mod udnyttelsen af dem. Samtidig skal vi selvfølge hjælpe de mennesker, der lever tæt på makakaberne, siger Malene Friis Hansen.