World Animal Protection Danmark

Minkbranchen afliver sig selv

Del
Det er dagens bedste nyhed, at danske minkavlere har meldt ud, at de ikke vil genstarte opdræt af vilde rovdyr til pelsindustrien, mener dyrebeskyttelsesorganisationen World Animal Protection, efter det nu står klart, at kun én procent ønsker at genstarte minkproduktion i Danmark.
Kun én procent af landets minkavlere har lyst til at fortsætte med at producere minkskind til pelsindustrien. 99 procent foretrækker at tage erstatningen og lukke og slukke.
Kun én procent af landets minkavlere har lyst til at fortsætte med at producere minkskind til pelsindustrien. 99 procent foretrækker at tage erstatningen og lukke og slukke.

I følge fødevarestyrelsens opgørelse fredag eftermiddag 14.10 - mindre end 10 timer før den endelige deadline - har kun 13 minkavlere tilkendegivet, at de vil fortsætte, hvis politikerne giver grønt lys. 
1237 har søgt om nedlukningserstatning. 

Det er altså kun omkring én procent af landets minkavlerne, der ønsker muligheden for at fortsætte, mens 99 procent foretrækker at tage erstatningen for at lukke og slukke permanent.

Styrelsen forventede oprindeligt omkring 1200 ansøgninger i alt, så det er usandsynligt, at procentbalancen vil rykke sig væsentligt før deadline udløber d. 1. april ved midnat.

Allerede fredag d. 25 marts sagde minkavlernes topchef, Tage Pedersen, at det er slut med mink-erhvervet, hvis kun ganske få vil fortsætte. ’Om det er 5 eller 20, der starter, det kommer der ikke et erhverv ud af. Det kommer ikke op at stå’ sagde den tidligere minkbaron i Kristeligt Dagblad.

“Vi kan nu konstatere, at den danske minkbranche de facto har nedlagt sig selv, og det er en kæmpe lettelse i forhold til de mange dyr, der ellers ville have været udnyttet i pelsindustrien under meget ringe forhold,” siger Esben Sloth, kampagnechef i World Animal Protection:

”Som det står nu, er der således ikke et reelt hensyn at tage til minkavlerne og deres erhverv, og der er derfor intet, der forhindrer, at politikerne vedtager et permanent forbud som en lang række europæiske lande i øvrigt allerede har besluttet.
Under alle omstændigheder vil det være både absurd og ulogisk, at hensynet til ganske få minkavlere skulle stå over hensynet til de hundrede tusindvis af dyr, der vil komme til at lide hvert år under dybt kritisable forhold”. 

“Tiden er på alle måder løbet fra et erhverv, der først og fremmest er skadeligt for dyrene, men som også er dårligt for miljø, natur og klima”, siger Esben Sloth fra World Animal Protection, der har samlet nogle nøgletal, der viser minkbranchens negative påvirkning på den danske natur og klimaet:

”Tallene viser, at et Danmark uden minkfarme har skåret toppen af landbrugets udledning af fosfor med mindst 3000 ton om året, reduceret ammoniak-udledningen med 9 procent, og har sparet klimaet for mindst 165.000 ton CO2 årligt. Så nu mangler vi bare, at regeringen samt Venstre og Konservative forholder sig til virkeligheden anno 2022 og indser, at det eneste rigtige er et permanent forbud,” siger Esben Sloth. 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Kun én procent af landets minkavlere har lyst til at fortsætte med at producere minkskind til pelsindustrien. 99 procent foretrækker at tage erstatningen og lukke og slukke.
Kun én procent af landets minkavlere har lyst til at fortsætte med at producere minkskind til pelsindustrien. 99 procent foretrækker at tage erstatningen og lukke og slukke.
Download
"Der er nu intet, der forhindrer politikerne i at vedtage et permanent forbud mod minkavl i Danmark, siger Esben Sloth, kampagnechef i World Animal Protection
"Der er nu intet, der forhindrer politikerne i at vedtage et permanent forbud mod minkavl i Danmark, siger Esben Sloth, kampagnechef i World Animal Protection
Download

Information om World Animal Protection Danmark

World Animal Protection Danmark
World Animal Protection Danmark
Amagertorv 29, 2.
1160 København K

https://www.worldanimalprotection.dk/


Den globale dyrebeskyttelsesorganisation har afdelinger i 14 lande på fire kontinenter og arbejder i mere end 50 lande verden over.
World Animal Protection har status som rådgiver for Europarådet og som højeste rådgiver i FN.

Følg pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye