Ministeriums afgrænsning af aktindsigtsanmodning i Rwanda-sag var for snæver
Udlændinge- og Integrationsministeriet får kritik for sin afgrænsning af en aktindsigtsanmodning fra en journalist. Det er konklusionen i en ny udtalelse fra ombudsmanden.
”Når en myndighed behandler en anmodning om aktindsigt, er det myndighedens ansvar at fortolke og afgrænse anmodningen, så det loyalt reflekterer det, som ansøgeren ønsker. I denne sag mener jeg ikke, at der kunne være tvivl om, at ministeriets afgrænsning var for snæver,” siger ombudsmand Niels Fenger.
Eventuelle oplysninger om en dansk asylfacilitet i Rwanda
I foråret 2021 var der i flere medier omtale af et muligt asylsamarbejde mellem Danmark og Rwanda. Sagen hos ombudsmanden begyndte, da en journalist bad Udlændinge- og Integrationsministeriet om aktindsigt i eventuelle oplysninger om en mulig dansk asylfacilitet i Rwanda, lige fra indledende forberedelser frem til eventuelle aftaleudkast mv.
Ministeriet fortolkede anmodningen om aktindsigt, så den kun vedrørte eventuelle oplysninger om forholdsvist konkretiserede forberedelser og drøftelser mv. med Rwanda. Og ud fra den fortolkning fandt ministeriet ikke dokumenter, som var omfattet af anmodningen.
Ombudsmanden mente, at der ikke med rimelighed kunne være tvivl om, at ministeriets afgrænsning var for snæver i forhold til en naturlig forståelse af anmodningen. Ombudsmanden kritiserede derfor afgrænsningen. Det kunne ikke ændre ved ombudsmandens vurdering, at ministeriet havde beskrevet sin afgrænsning i afgørelsen.
Efter en uddybet anmodning fra journalisten afslog ministeriet at be- eller afkræfte, om ministeriet havde relevante dokumenter. I den nye afgørelse henviste ministeriet til hensynet til fortrolighed omkring eventuelle internationale drøftelser om placering af en asylfacilitet i udlandet. Den vurdering kunne ombudsmanden ikke kritisere.
Læs ombudsmandens redegørelse.
Fakta
Afgrænsning af en aktindsigtsanmodning
Aktindsigtssager starter med et ønske om at se en myndigheds dokumenter om en sag eller et emne. Anmodningen er udgangspunktet for aktindsigtssagen. Ud fra anmodningen skal myndigheden finde de dokumenter frem, som den mener, at ansøgeren er interesseret i at få aktindsigt i (afgrænsning af anmodningen). Det er dermed de dokumenter, som myndigheden skal vurdere, om der – helt eller delvist – kan gives aktindsigt i efter reglerne i offentlighedsloven.
Afgrænsningen af en aktindsigtsanmodning skal tage udgangspunkt i en naturlig forståelse af anmodningen og ansøgerens ønsker, herunder i lyset af eventuel anden korrespondance eller dialog med ansøgeren. Det er myndighedens ansvar at fortolke og afgrænse anmodningen på en saglig måde, der loyalt reflekterer det, som ansøgeren ønsker.
Hvis en myndighed ikke med rimelighed kan være i tvivl om, at en ansøger ønsker at få aktindsigt i nærmere bestemte oplysninger mv., vil det derfor ikke være i overensstemmelse med offentlighedsloven at frasortere oplysningerne ved afgrænsningen af anmodningen. Det gælder, uanset at myndigheden efterfølgende redegør for den foretagne afgrænsning i aktindsigtsafgørelsen.
Hvis myndigheden er i tvivl om, hvordan anmodningen skal afgrænses, vil der ofte være anledning til at søge dialog med ansøgeren, særligt hvis myndigheden hælder til en snæver forståelse af anmodningen. I sådanne tilfælde vil myndigheden dog også kunne beskrive den foretagne afgrænsning i aktindsigtsafgørelsen.
Læs mere om afgrænsning af aktindsigtsanmodninger mv. ioverblik #23 i Myndighedsguiden og i artiklen ”Sæt aktindsigtssagen på rette spor” i Folketingets Ombudsmands beretning for 2020.
Kontakter
Folketingets Ombudsmand Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91
Souschef Stephan Andreas Damgaard, tlf. 33 13 25 12
Information om Folketingets Ombudsmand
Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.
Følg pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand
Ombudsmanden vil følge med i sagsbehandlingstiderne i sager om børnebidrag8.9.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ombudsmanden vil i den kommende tid følge med i udviklingen i Familieretshusets sagsbehandlingstider i de sager, der handler om bidrag til forsørgelse af børn. Det udtaler han efter at have gennemført en undersøgelse af området. Undersøgelsen viser, at den tid, Familieretshuset i gennemsnit brugte på at behandle børnebidragssager, steg fra 9 til 17,6 uger fra 2023 til 2024. Og i første kvartal af 2025 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid 15 uger. Derudover har et større antal familier måttet vente et år eller længere på at få afgjort deres sager. ”Det betragter jeg som meget beklageligt. Sager med børnebidrag handler helt grundlæggende om, hvordan økonomien skal hænge sammen i hverdagen for forældre med børn, og her bør myndighederne bestræbe sig på at behandle sagerne hurtigst muligt”, siger Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad. Ombudsmanden vil bede Familieretshuset om en status for sagsbehandlingstiderne om et år, så han kan sikre sig, at myndighedens planlagte t
Ombudsmanden vil henstille fri proces i sag om aktindsigt i anklageskrifter mod tidligere FE-chef og tidligere forsvarsminister21.8.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ombudsmanden vil være indstillet på at henstille fri proces til, at en journalist ved domstolene kan få prøvet spørgsmålet om, hvorvidt journalisten kan få fuld aktindsigt i anklageskrifterne mod en tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste og en tidligere forsvarsminister. Journalisten søgte aktindsigt i anklageskrifterne hos Statsadvokaten i Viborg. Det skete med henvisning til, at Højesteret i to kendelser af 27. oktober 2023 havde anført, at anklageskrifterne mod de tiltalte (uden bilag) kunne oplæses for åbne døre under hovedforhandlingerne af straffesagerne. Statsadvokaten og Rigsadvokaten afslog at give fuld indsigt i anklageskrifterne. Myndighederne mente dels, at retsplejelovens § 41 f, stk. 2, om udlevering af anklageskrifter til redaktionelle formål ikke fandt anvendelse, idet anklageskrifterne var tilbagekaldt og påtale opgivet, og dels at Højesterets kendelser ikke indebar, at der skulle gives fuld meroffentlighed efter retsplejelovens § 41 h i anklageskrifterne.
Ombudsmanden gennemfører tilsyn med detentioner og anstalter i Grønland18.8.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I slutningen af august og starten af september besøger et tilsynshold fra Folketingets Ombudsmand en række anstalter, politistationer og kommunefogeder i Grønland. Her vil tilsynsholdet undersøge forholdene for dem, der frihedsberøves på stederne. I anstalterne vil ombudsmandens tilsynshold bl.a. undersøge anstalternes brug af magtanvendelse og indgreb, herunder isolation og disciplinære foranstaltninger. Herudover vil ombudsmanden have fokus på de sundhedsmæssige forhold for de indsatte og deres mulighed for at arbejde og uddanne sig. Ombudsmandens besøgshold vil under besøgene i anstalterne tale med både ledelsen, personalet og de indsatte. I detentionerne vil tilsynet have særligt fokus på de sikkerhedsmæssige forhold for dem, der bliver indsat i detentionerne. Tilsyn er en kerneopgave Tilsynene i Grønland sker som led i ombudsmandens almindelige tilsynsvirksomhed, der skal forebygge nedværdigende behandling af mennesker, der er frihedsberøvet. ”Det er en af ombudsmandens kerneopgav
Dømte seksualforbrydere må vente for længe på behandling1.7.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En person, der er dømt for visse seksualforbrydelser, skal som udgangspunkt indledningsvist afsone i Herstedvester Fængsels visitations- og observationsafdeling. Her skal det afklares, om den dømte har behov for – og er motiveret for – f.eks. sexologisk behandling. Der er imidlertid lang ventetid på overførsel til afdelingen, og en stor del af de dømte har afsonet en relativt stor del af deres straf, før de kommer til visitationsafdelingen. Det betyder, at formålet med visitationsordningen vil kunne være forspildt, fordi de indsatte så ikke kan nå at få tilbud om behandling eller kan drage nytte af den. Den lange ventetid kan også have betydning for de dømtes udgangsforløb og i sidste ende deres mulighed for prøveløsladelse. ”En lang ventetid på overførsel af dømte seksualforbrydere til visitationsordningen kan betyde, at der er dømte seksualforbrydere, der ikke får den relevante sexologiske eller psykiatriske behandling, mens de afsoner. Både af hensyn til samfundet og den enkelte ind
Delvis lukkede døgninstitutioner bør sikre et bedre kendskab til de særlige regler og retssikkerhedsgarantier, der gælder ved brug af magt26.6.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Landets syv delvis lukkede døgninstitutioner for børn og unge bør gøre mere for at sikre, at de har tilstrækkeligt kendskab til de særlige regler og retssikkerhedsgarantier, der gælder ved brug af magt på disse institutioner. Det fremgår af ombudsmandens nye temarapport på børneområdet efter at have gennemført tilsyn på landets syv delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner. De særlige regler omfatter bl.a. adgang til at tilbageholde børnene og de unge ved, at yderdøre og vinduer i perioder kan låses. Der er også en videre adgang til fysisk at fastholde et barn eller en ung. ”Fysisk fastholdelse og tilbageholdelse er voldsomme indgreb i forhold til børn og unge. Derfor er det vigtigt, at institutionerne sikrer, at de har tilstrækkeligt kendskab til de særlige regler og retssikkerhedsgarantier, der gælder ved sådanne indgreb”, siger Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad. Skal informere om rettigheder Ombudsmanden peger i rapporten og
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum