Udenrigsministeriet

Ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik besøger Mykolaiv i Ukraine

Del
Dan Jørgensens første rejse som minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik går til Ukraine.

Som den første danske minister siden Ruslands invasion besøger Dan Jørgensen havnebyen Mykolaiv. Danmark har taget et særligt ansvar for Mykolaiv i den kommende genopbygning. Det drejer sig blandt andet om at koordinere den internationale støtte samt bringe danske kompetencer og virksomheder i spil for at hjælpe på både kort og lang sigt.

”Ødelæggelserne fra krigen er massive. Danmark har taget et særligt ansvar for Mykolaiv. Vores hjælp har stor betydning for, hvordan indbyggerne klarer sig igennem vinteren og får genoprettet adgangen til deres vand, varme og strømforsyning. Derfor er det også naturligt, at min første rejse går hertil. Regeringens tætte dialog og koordination med myndighederne er afgørende for, at vi får leveret den hjælp, de har brug for,” siger Dan Jørgensen, minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik.

Genopbygningen i Ukraine er en historisk stor opgave. Dertil kommer de massive humanitære behov, som krigen har medørt. FN anslår, at 17,7 millioner mennesker har brug for nødhjælp, og at over 13 millioner mennesker er fordrevne. Heraf har ca. 8 millioner forladt Ukraine

Danmark leverer akut hjælp i Ukraine gennem den humanitære støtte og bistand til den første genopbygning og reparation af vand- og varmesystemer. Akutpakkerne inkluderer op til 1.000 generatorer, 50 decentrale afsaltningsanlæg og 50 pumper til genopretning af vand- og fjernvarmesystemet. Danmark leverer også langsigtet støtte til Ukraine, herunder støtte til civilsamfundet og til bekæmpelse af korruption. Danmark har støttet Ukraine siden Ruslands invasion med 1,4 milliarder kroner i civil og humanitær bistand.

Under besøget har Dan Jørgensen samtaler med de ukrainske myndigheder, som Danmark har et tæt samarbejde med. Det er blandt andet Ukraines minister for infrastruktur Oleksandr Kubrakov samt forkvinde for Mykolaivs regionsråd samt guvernør og borgmester for Mykolaiv. Besøget giver også mulighed for at se Dansk Røde Kors og Dansk Flygtningehjælps indsats i Mykolaiv.

Ministerens besøg i Mykolaiv fandt sted fredag den 13. januar.

For yderligere henvendelser:
Udenrigsministeriets pressevagt på tlf. 61 97 92 47 (ikke SMS) eller pressevagten@um.dk

Information om Udenrigsministeriet

Udenrigsministeriet
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K

33 92 00 00http://um.dk/

Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Udviklingspolitisk Råd besøger Etiopien og Kenya22.4.2024 13:13:51 CEST | Pressemeddelelse

Kenya og Etiopien spiller væsentlige stabiliserende roller i et konfliktfyldt Østafrika. Men begge lande står samtidig over for store humanitære og klimamæssige udfordringer, og er blandt de største værtslande for flygtninge i Afrika. Danmark samarbejder blandt andet med landene om grøn og bæredygtig udvikling, modstandsdygtighed mod klimaforandringer, demokrati, menneskerettigheder, fattigdomsbekæmpelse og håndtering af flygtningesituationen. Udviklingspolitisk Råd besøger landene for at få indsigt i implementeringen af dansk humanitær støtte og danske udviklingsprojekter inden for bl.a. myndighedssamarbejdet, landbrug, sociale sikkerhedsnet, energi og vand.

Nye værktøjer skal rejse milliarder til klima og udvikling18.4.2024 07:19:04 CEST | Pressemeddelelse

Verdens udviklingslande mangler enorme beløb til klimaindsatser, fattigdomsbekæmpelse og udvikling af deres samfund. For at skaffe penge nok skal der tages helt nye metoder i brug for at tiltrække mange flere og større investeringer. Danmark er blandt de første lande, der bidrager til to nye finansieringsværktøjer, som vil rejse milliarder til klima og udvikling til gavn for verdens fattige.

Danmark sender støtte til Etiopien til hjælp mod væbnet konflikt, tørke, oversvømmelser og risiko for hungersnød16.4.2024 15:39:21 CEST | Pressemeddelelse

Etiopien er voldsomt præget af væbnede interne konflikter og tørke og oversvømmelse forårsaget af blandt andet klimaforandringer. Landet står i dag med store problemer med fordrivelse, kritisk fødevaremangel og massive humanitære behov. 20 millioner mennesker har behov for nødhjælp. Derfor støtter Danmark nu Etiopien med 100 millioner kroner.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye