Udenrigsministeriet

Minister styrker ledelsen i Fiskeristyrelsen

Del

Fiskeriminister Eva Kjer Hansen styrker nu de ledelsesmæssige og forvaltningsmæssige kompetencer i Fiskeristyrelsen. Det sker ved en organisationsændring og ansættelse af to nye kontorchefer samt flere jurister. Formålet er at ruste styrelsen bedre til at gennemføre den genopretning, der er i gang.

Som opfølgning på Rigsrevisionens og Kammeradvokatens kritik af administrationen på fiskeriområdet, styrkes Fiskeristyrelsen nu yderligere.  Undersøgelserne viste, at der var behov for en bedre forvaltningskultur i alle dele af Fiskeristyrelsen – herunder også i den regionale kontrol.

”Vi har set en række eksempler på sager, hvor sagsbehandlingen har været stærkt kritisabel. Det skal vi have gjort op med. Der er behov for en bedre forvaltningskultur i hele Fiskeristyrelsen. Det har vi allerede taget fat på, og med denne organisationsændring styrker vi forvaltningen og ledelsen yderligere. Samtidig er den et opgør med den kultur, der tidligere har været i administrationen” udtaler fiskeriminister Eva Kjer Hansen. 

Der etableres to nye organisatoriske enheder, Regional kontrol Øst og Regional kontrol Vest, med ansvar for fiskerikontrollen til lands og til vands.  De to nye enheder vil blive ledet hver især af en kontorchef, som refererer direkte til direktøren for Fiskeristyrelsen, Nanna Møller. Samtidig styrkes Fiskeristyrelsens juridiske kompetencer. Det sker ved at ansætte yderligere to jurister.

”Den nye organisation skal styrke kontrollen og sikre kvalitet i styrelsens behandling af sagerne igennem hele processen - fra fysisk kontrol til afgørelse. Fiskeristyrelsen arbejder med et kompliceret regelsæt, og det er afgørende for borgernes retssikkerhed og tillid til myndighederne, at reglerne bliver forvaltet korrekt, ensartet og på et solidt grundlag,” siger fiskeriminister Eva Kjer Hansen.

Organisationsændringen træder i kraft d. 1. maj 2019.


Baggrund om den regionale kontrol:
 
•         Der bliver ansat to nye kontorchefer for henholdsvis Regional kontrol Øst og Regional kontrol Vest med ansvar for fiskerikontrollen til land og til vands.
•         Regional kontrol Øst vil få det nuværende Inspektorat Øst, FiskeriMonitoreringsCentret i Kolding og fiskerikontrolskibene Havternen og Havørnen under sig.
•         Regional kontrol Vest vil få det nuværende Inspektorat Vest og fiskerikontrolskibet Vestkysten under sig.
•         I den regionale kontrol træffes der beslutninger om overtrædelser og tilladelser, administrative afgørelser, polititiltalerejsning, indstilling om tildeling af point mv.
              

Kontakter

Information om Udenrigsministeriet

Udenrigsministeriet
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 Købehavn K

33 92 00 00http://um.dk/

Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

H.K.H. Kronprinsessen i spidsen for stort dansk fremstød i Texas8.2.2019 12:00:00Pressemeddelelse

Kronprinsessen rejser til Texas den 10. marts, hvor hun besøger Austin og Houston. I Austin deltager Kronprinsessen i et større dansk fremstød for de kulturelle og kreative erhverv på festivalen South by Southwest (SXSW). Herefter rejser Kronprinsessen til Houston, hvor Danmark og danske virksomheder oplever medvind inden for grøn energi og life science. Kulturminister Mette Bock ledsager Kronprinsessen under hele besøget.

Redegørelsesdebat om status for regeringens indsats for religions- og trosfrihed og religiøse mindretal6.2.2019 06:00:47Pressemeddelelse

For godt et år lancerede regeringen sin særlige indsats for religions- og trosfrihed og beskyttelse af forfulgte religiøse minoriteter, herunder kristne, og i dag gør udviklingsminister Ulla Tørnæs status for regeringens arbejde på området. Det sker ved en redegørelsesdebat i Folketinget. Udviklingsminister Ulla Tørnæs udtaler i den forbindelse: ”Med redegørelsesdebatten i dag skriver vi Danmarkshistorie. Det er nemlig første gang, at Folketinget har en styrket beskyttelse af forfulgte religiøse minoriteter, herunder kristne, på dagsorden. Og en styrket indsats på området er helt nødvendig. Stadigt flere mennesker lever med væsentlige begrænsninger i deres religions- og trosfrihed, og i de seneste år har der været mange eksempler på decideret forfølgelse. Det gælder ikke mindst kristne minoriteter, hvor det anslås, at mere end 200 mio. kristne verden over er forfulgt. Jeg ser frem til at drøfte regeringens indsats for religions- og trosfrihed og religiøse mindretal med Folketinget. Red