Beskæftigelsesministeriet

Minister: Hjælp os til bedre arbejdsmiljøregler

Del

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen opfordrer alle til at komme med forslag til bedre arbejdsmiljøregler.

Komplekse og uklare arbejdsmiljøregler må ikke spænde ben for arbejdsmiljøindsatsen. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen vil derfor forbedre reglerne, og opfordrer alle borgere, virksomheder og organisationer til at hjælpe og komme med forslag.

Forslag til bedre arbejdsmiljøregler kan meldes ind på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside: bm.dk/bedreregler frem til den 1. juni 2018.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger:

- De danske arbejdsmiljøregler udgør rygraden af et sundt arbejdsliv. Men vi må også se i øjnene, at der er borgere og virksomheder, som oplever, at nogle af reglerne kan være meget komplekse, uklare eller ligefrem unødvendige. Derfor igangsætter regeringen nu et arbejde med at forbedre arbejdsmiljøreglerne. Vores udgangspunkt er klart: Reglerne skal være til at forstå og give mening.

- Jeg har derfor en opfordring til danskerne: Hjælp os til bedre arbejdsmiljøregler. Frem til 1. juni vil det via Beskæftigelsesministeriets hjemmeside være muligt for alle at komme med forslag til, hvordan reglerne kan forbedres. Regeringen har allerede nedsat et ekspertudvalg, som gentænker hele arbejdsmiljøindsatsen, og som også ser på muligheder for regelforenklinger. Men vi har også brug for input fra borgere, virksomheder og organisationer, så vi får spottet de regler, der ikke fungerer godt nok.

Flere undersøgelser peger på, at arbejdsmiljøreglernes kompleksitet udgør en udfordring for virksomhederne. En undersøgelse fra Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur viser fx, at ca. hver femte danske virksomhed mener, at kompleks lovgivning gør det vanskeligt at behandle arbejdsmiljøet.

Bedre og enklere regler er også et fokuspunkt internt i Beskæftigelsesministeriet. Arbejdstilsynet har således igangsat et arbejde med at rydde op i de interne instrukser og procedurer, som gælder for Arbejdstilsynets medarbejdere. Målet er, at knap hver 3. interne instruks skal skæres væk, så de tilsynsførende kan bruge kræfterne bedst muligt på at fremme et godt arbejdsmiljø på virksomhederne.

Links

Information om Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesministeriet
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K

7220 5000http://bm.dk/

Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

I takt med alderen: Flere forventer at arbejde efter pensionen4.4.2019 08:15:58 CESTPressemeddelelse

Flere forventer at udskyde livet som folkepensionist jo tættere de kommer på pensionsalderen. Det viser tal fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, der baserer sig på svar fra omkring 11.500 personer over 50 år. Kigger man på gruppen mellem 50 og 59 år med tungt eller hurtigt arbejde, så forventer otte procent at arbejde efter pensionen, mens det for dem mellem 60 og 64 år med tilsvarende arbejde er 15 procent. Det vil sige, at der næsten er tale om en fordobling. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger: - Det er godt, at flere seniorer gerne vil tage en ekstra tørn på arbejdsmarkedet i takt med, at folkepensionsalderen nærmer sig. Uanset hvordan vi vender og drejer det, så bliver vi ældre og har det heldigvis også bedre oppe i årene. Derfor er der behov for at flere, der kan, arbejder efter pensionen, hvis vi skal have råd til et stærkt velfærdssamfund. - Noget af udviklingen kan selvfølgeligt skyldes, at dem, der er nedslidte, har trukket sig tilbage, når de run

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum