Minimumsnormeringer skal sikre børnene flere uddannede voksne
17.2.2020 15:22:27 CET | FOA | Pressemeddelelse

Børnene i kommunernes børnehaver og vuggestuer kommer allerede fra i år til at opleve, at der bliver ansat flere i daginstitutionerne. Det sikrer den politiske aftale om udmøntningen af den første pulje til minimumsnormeringer på 500 millioner kroner, som regeringen og dens støttepartier netop har indgået.
”Vi har været meget bekymrede for, at nogle af kommunerne i stedet ville bruge de penge, de bliver tildelt, på andet end børnene. Derfor er vi godt tilfredse med, at aftalen påbyder kommunerne, at midlerne skal gå direkte til at få løftet antallet af voksne,” siger formand for Pædagogisk Sektor i FOA Kim Henriksen.
Af aftalen fremgår, at kommunerne er forpligtede til at bruge pengene på pædagogisk personale – såvel pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere. Endda skal kommunerne kunne dokumentere i deres regnskaber, at det netop er det, pengene bruges til. Samtidig skal pengene lægges oven i de budgetter, der allerede er lagt for området for 2020.
I FOA glæder Kim Henriksen sig ikke mindst over, at det i aftalen fremhæves, at ansættelsen af yderligere personale ikke samtidig må føre til, at der tyndes ud i andelen af voksne med en pædagogisk uddannelse, idet aftalen lyder, at ”det er forventningen, at midlerne samlet set anvendes på en måde, så den nuværende uddannelsessammensætning blandt personalet som minimum fastholdes.
I dag er 62 procent af personalet pædagoger, 30 procent er pædagogmedhjælpere, mens de pædagogiske assistenter udgør omkring 8 procent af det pædagogiske personale i børnehaver og vuggestuer.
”Jeg hæfter mig især ved, at der står, at uddannelsessammensætningen som minimum skal fastholdes. Men faktisk bør vi stræbe højere og sikre en forbedring af kvaliteten i dagtilbuddene ved at øge andelen af pædagogiske assistenter. Den gode nyhed er, at vi allerede fra i morgen ville kunne ansætte de mere end 800 pædagogiske assistenter, som er ledige her og nu, ” siger Kim Henriksen.
Samtidig er der et stort potentiale i at videreuddanne allerede erfarne pædagogmedhjælpere til pædagogiske assistenter. For pædagogmedhjælpere, som er over 25 år og som her mere end to års erfaring kan tage uddannelsen på bare 42 uger. Lige nu gælder det godt 6.700 pædagogmedhjælpere i alderen 25-60 år.
”Vi har her en unik mulighed for at give daginstitutionerne et ekstremt hurtigt og varigt kvalitetsløft, hvis vi helt fra begyndelsen tænker efteruddannelse af pædagogmedhjælpere til assistenter ind i minimumsnormeringerne,” siger Kim Henriksen.
Pædagogmedhjælperne har en overenskomstdækket ret til efteruddannelsen til pædagogisk assistent efter to års ansættelse. Efterfølgende ligger månedslønnen for en pædagogisk assistent i gennemsnit på kr. 31.079 inklusive pension. Til sammenligning får en pædagog 35.270 kr. og en pædagogmedhjælper 26.924 kr. om måneden.
FAKTA om Pædagogisk Assistent Uddannelse
Pædagogisk assistentuddannelse er en erhvervsuddannelse, der afløste den pædagogiske grunduddannelse i 2007.
Uddannelsen varer 3 år og 1,5 måned.
Elever på 25 år eller mere, med mindst to års relevant erhvervserfaring, kan tage uddannelsen på 42 uger. En realkompetencevurdering kan afkorte uddannelsen yderligere.
Pædagogiske assistenter har en særlig faglig profil indenfor:
• Natur- og udeliv
• Digital kultur
• Bevægelse og idræt
• Sundhed i den pædagogiske praksis
8 pct. af de 41.000 ansatte i daginstitutionerne i dag er pædagogiske assistenter.
Læs mere om den Pædagogiske Assistent Uddannelse her
Nøgleord
Kontakter
Kim HenriksenSektorformand
Tlf:23 23 23 36/46 97 12 61kihe@foa.dkBilleder
Information om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
FOA roser Mette Frederiksen for melding om velfærdskriminalitet og profit12.9.2026 13:36:53 CEST | Pressemeddelelse
Mette Frederiksen er i dag på Socialdemokratiets årsmøde stemplet ind i debatten om velfærdskriminalitet og profit på velfærden. Det får stor ros fra FOAs næstformand Thomas Enghausen.
FOA: Nyt studie om PTSD blandt ambulanceansatte bør få alle advarselslamper til at blinke4.9.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er ikke kun dramatiske enkeltepisoder, der fremkalder posttraumatisk stress. Et nyt studie dokumenterer risikoen for at udvikle PTSD på grund af flere mindre hændelser.
Dagplejere får topkarakter af forældre27.8.2026 14:05:37 CEST | Pressemeddelelse
Forældre til børn i dagpleje er langt mere tilfredse end forældre til børn i andre dagtilbud. Kommunerne skal gøre en meget større indsats for at værne om dagplejen, lyder opråb fra FOA.
Psykiatripatienter udskrives før tid i prikkerunder14.7.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Trods psykiatriplanen bliver indlagte i psykiatrien stadig i stor stil udskrevet før tid, fordi der mangler sengepladser. Det viser ny undersøgelse, som også afdækker en hårdt presset socialpsykiatri.
Sådan kan vi skaffe 1.200 flere sosu’er til ældreplejen8.7.2026 10:14:18 CEST | Pressemeddelelse
Mere end hver 10. deltidsansatte i ældreplejen ønsker at gå op i tid. Men trods heftig personalemangel får mange afslag på flere timer. En meningsløs situation, mener de ansattes fagforbund FOA.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

