Mineraluld skal genanvendes til nye byggematerialer
17.3.2021 06:00:00 CET | Teknologisk Institut | Pressemeddelelse

Hvert år bliver der indsamlet omkring 19.000 ton mineraluldsaffald i de danske kommuner, hvoraf næsten halvdelen bliver deponeret. Nyt projekt vil i stedet omdanne det brugte isoleringsmateriale til nye råmaterialer til fx tegl og asfalt.
Styrker bæredygtigheden i byggeriet
Det er Norrecco A/S, Nordic Waste A/S og Teknologisk Institut, som sammen med industripartnerne NCC Industry A/S, Strøjer Tegl A/S og Saint-Gobain Denmark A/S, ISOVER står bag projektet, der således har samlet en række aktører på tværs af forsyningskæden.
I projektet skal der udvikles teknologier til at oparbejde mineralulden, så der kan etableres robuste og veldokumenterede genanvendelsesløsninger i stor skala. Udviklingen skal sikre, at brugt stenuld og glasuld kan neddeles og genanvendes på en hensigtsmæssig måde til gavn for både miljø og samfund.
- Vi forestiller os, at Danmark med de rette teknologier årligt vil kunne flytte mindst 7.000 ton mineraluldsaffald fra deponierne. Det vil i stedet kunne indgå som råmateriale i nye byggematerialer, for eksempel som erstatning for sand i tegl og asfalt, og dermed bidrage til at styrke bæredygtigheden i bygge- og anlægsbranchen, fortæller projektleder Sofie Kastbjerg fra Teknologisk Institut.
Genanvendelse er højt på dagsordenen i bygge- og anlægsbranchen, der står for 35% af alt affald, der produceres i Danmark. Blandt andet er isoleringsmaterialer i bygge- og nedrivningsaffald nævnt som et særligt indsatsområde i den nyeste EU-handlingsplan for cirkulær økonomi.
Optager kapacitet på deponiet
Mineraluld er en fællesbetegnelse for stenuld og glasuld, der anvendes som isolering i bygninger og bygningselementer. I forbindelse med nedrivning af bygninger bliver mineralulden sorteret fra, men kun genanvendt i begrænset omfang. Det skyldes blandt andet mangel på robuste genanvendelsesteknologier med rette kapacitet. Derfor ender næsten halvdelen af den mineraluld, der indsamles, på landets deponier.
- Mineraluld fylder meget og optager derfor dyr deponeringskapacitet. Så ud over det ærgerlige ved, at så almindeligt anvendte byggevarer ikke kan genanvendes i et større omfang, vil det frigøre værdifuld deponeringskapacitet, hvis mineralulden ikke ender som deponeringsegnet affald, fortæller udviklingschef Jette Bjerre Hansen fra Norrecco, der til daglig modtager og håndterer affaldsfraktioner fra kommunerne og byggebranchen.
Kan erstatte en knap ressource
Neddelt mineraluldsaffald ligner sand og har derfor potentiale til at erstatte sand i forskellige anvendelser. Projektet undersøger derfor, om der kan udvikles en egnet teknologi til neddeling af mineraluldsaffaldet, så der kan opnås et sandlignende materiale. Sammen med Strøjer Tegl og NCC Industry undersøger Teknologisk Institut også muligheden for at bruge materialet til produktion af asfalt og teglprodukter. Håbet er, at neddelt mineraluld i asfalt og tegl kan bruges i stedet for sand, som på globalt plan er ved at blive en knap ressource på grund af kraftigt øget efterspørgsel.
Projektet Udvikling af oparbejdningsteknologi og genanvendelsesløsninger for mineraluld er støttet af Miljøstyrelsen og løber frem til december 2022.
Nøgleord
Kontakter
Projektleder Sofie Kastberg, Teknologisk Institut, mobil 7220 1369, mail: skas@teknologisk.dk og udviklingschef Jette Bjerre Hansen, Norrecco A/S, mobil: 2889 9504, mail: jbh@norrecco.dk
Billeder

Information om Teknologisk Institut
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Biokul i letklinkerblokke skal reducere CO₂-aftrykket i dansk byggeri6.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt projekt skal teste, om biokul kan erstatte letklinker og reducere CO₂-udledningen med op til 100.000 ton om året i et af Danmarks mest brugte byggematerialer.
Lockheed Martin satser på dansk forskning: Nyt kompetencecenter skal styrke militære flys driftssikkerhed6.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt kompetencecenter på Teknologisk Institut opbygger dansk kapacitet inden for avanceret materialeteknologi til forsvar og sikkerhed. Første konkrete projekt er med Flyvevåbnets C-130J Hercules-fly, og målet er at forlænge levetiden og få en bedre forståelse af slidrelaterede muligheder. Projektet tager udgangspunkt i den dansk-amerikanske modkøbsaftale og skal skabe danske arbejdspladser mod et internationalt marked.
Ny guide skal sikre at Legionella måles rigtigt første gang6.7.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Teknologisk Institut udgiver ny Rørcenter-anvisning, som giver rådgivere, VVS-installatører, driftsansvarlige og laboratorier en fælles standard for, hvordan man udtager og analyserer vandprøver for Legionella. Korrekt måling er forudsætningen for at kunne bekæmpe bakterien, der kan give den alvorlige legionærsyge.
Danmark misser eksportpotentialet i nye plantebaserede fødevarer6.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er nummer tre i verden inden for udvikling og produktion af nye plantebaserede fødevarer, målt på patenter pr. indbygger. Men kun hver sjette virksomhed eksporterer regelmæssigt deres nye produkter til udlandet. Ny analyse fra Teknologisk Institut peger på, at branchens udvikling mod produktion og eksport i større skala til de europæiske nærmarkeder især skal vindes hos forbrugerne, i detailledet og indenfor foodservice.
Nyt projekt vil lave fødevarer af bryggeriers CO21.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt europæisk projekt, FERM4FOOD, vil omdanne CO2 fra fødevareindustrien til ingredienser, vi kan spise. Teknologisk Institut har en central rolle: at skalere processer og oprense ingredienserne skabt af mikroorganismer, så de bliver sikre at spise.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
